gíö

190

glys

(jordens) ljótgirðanda (s. d.), slangens lysende land, guldet, Ód 11.

glópr, m, dum person, tosse, pKolb Lv 8, galinn g. Gunnarr. Jfr hrøkkvi-.

glórgdd, /, 'lysende stemme', g. hellis Oauta, jætters lyse tale, guld, Rv 7 (jfr pella); jfr glóflýtir.

1.  glósa, /, tolkning, tolkende ord, orða g-ur, forklarende ord, Mey. 29, líf skýrisk fyr setta g-u Gd 36; guðs orð líkir glósan sverði, den figurligt tolkende tale sammenligner, Gd 35; her kunde der også foreligge glósan, /, (-ar); lofandi g-ur, rosende omtale, Mey 2.

2.  glósa, (-aða, -aðr), forklare, tolke, (bátrinn Petri) g-ask bjort kristni, (Petri båd) tolkes som, betyder (figurligt), den lyse kristenhed, Gd 26; sem g-ar ymni, tolker, Gd 43; — give udtryk i ord, ljóða háttu þá er ek hef nu g-at Gd 77.

glóspyrr Gunnl Lv 1 se glóflýtir.

glóstallr, m, 'lysende underlag, sæde', g. fjallreyðar (slangens), guld, Hl 18 b.

glóstræti, n, 'lysende stræde, sti', g. naðrs, guld, njótar g-is naðrs, mænd, Giz 1.

g'uggr, m, lysåbning (vindue), hul, hgggva g-a (huller) á borði pskakk 1, geðveggjar g-ar, brystsår, Ht 50.

1.   Qlumra, /, jættekvinde, (egl. 'den larmende'), pul IV c 1. Jfr Járn-.

2.   glumra, (-aða, -at), larme, tordne, (jfr glumra, 'torden'), g-uðu glymringar (sværdene) í hausum Hák 5.

glutra, (-aða, -at), bortødsle, øde, ødelægge, g. golli Gautr I 3 b.

Glumr, m, 1) fingeret navn, HolmgB 3; G. Geirason tsldr 11. — 2) som navn på bjornen, SnE I 478.

glúpna, (-aða, -at), miste modet, gloðum es betra an g-anda Fáfn 31, g-uðu grimmir Am 77, g-uðu, es glaðast skyldu (vesa) GSúrs 11.

g'ygg> ⁿ> vind, storm, pul IV oo 1, hart g. Valg 5, fljúga í gegn g-i (her dativ uden v) GnóðÁsm, g. náir greiða vgð Ht 77, g. fell (rasede) of tyggja pjóðA 3, 8, g. hrindr gunnfana Ht 52. I kennin-ger, for himlen: g-s hauðr Has 60, g-s (ved rettelse) land Likn 24, g-s salr ESk 1, 4, g-s ker Sigv 7, 4, — for kamp: g. Ggndlar Ht 59, g. vápna Am 6, 13, g. geira Sturl 5, 1 (jfr glymstærir), g. blóðíss PI 23, g. egg ja Jorns 23, geira veggs g. Eviðs 2, g. gunnranns þvergarða (skjoldenes) Sigv 12, 17. Jfr flein-, ram-.

glygg-Freyr, m, 'storm-Frey', g. Ggndlar veggjar, kriger, Hl 41 b.

glyggrann, n, 'storm-hus', himmel, gramr g-s, gud, Mark, 3, 1, Pét 46, gætir g-s, d. s„ Likn 28, Mdr 21.

glymbrúðr, f, 'stöjende, brusende brud', g. hafs, bølge, Gisl 1, 15.

glymfjgturr, m, 'brusende lænke', g. landa, havet, lngj 2, 2, g. skers, d. s., Mark 4, 1, g. Oizka (ved rettelse for gestils) GSvert 1.

glymhringr se glymringr.

glymhríð, /, 'larm-byge, storm', g. borða, skjoldets larmende storm, kamp, pjóðA 4, 12.

gymja, (glumða, glumit), klinge, spjgr g. Gldr 7, Hfr 3, 7, geirr glumöi Rrm 17. 21, ísgrn glumöu (v. 1.) Harkv 8, hlifar g. Mark 1, 17, láta Hogna váöir g. of sik, falde klirrende, Hfr 1, 7, glumði hagl á hlífum Jóms 32, gerva joru gný g., lade kampgnyet buldre, Gldr 2, glumðu jgklar, istapperne klang, Hym 10, glumðu strengir Akv 31, veðrvitar g. ESk 12,15, (stafir) g. við mgí, sid mod stenene så at det klinger, pdr 6; — om guldprydelser (på skibet): ægis eldr glumði Sturl 5, 3, — om ilden: g-jandi glóða garmr Yt 4; — om bebudende (våben[?])bragen, upersonligt, fyr Eiriki glymr Eirm 4, — om havets brusen: haf g-janda Reg 16, sær glymr Am 5, 24, unnir g. yfir Gri 7, g-jandi fellr hrgnn of sker Mhkv 27, brimils vgllr glumði Hfl 5; bára berg-Mœra glymr, om digterdrikken (digtets fremsigelse), Refr 3, 1, Mims vinar glaumbergs straumar g., om det samme, VSt 1, — om blodströmme: g-jandi hrælggr Sturl 4, 22, — om genlyd: allr Nóregr glumði Vell 23, — ógnir g., varslende om rædsler, Anon (XIII) B 7.

glymr, m, 1) klingende lyd, klang (jfr SnE II 46), g. éarna, klang, klirren af våben, Hhund I 27, — kamp, Jorns 7, g. af hgmrum, af hammerslagene, Likn 16; g. Ggndlar, kamp, Anon (X) III B 2, g. skjalda Ht 55; g. dúfu, bølgens brusen, pul III 4, g. Unnar, d. s., ESk 12, 17. -■ 2) som oksenavn, pul IV ð 3. Jfr vápn-.

glymringr, m, kunde stå for glym-hringr 'klingende sværd' (hringr ₌ sværd), men ordet kunde også være afledet af glumr(a) med endelsen -ingr, 'den klingende' (jfr gjallr 'sværd'), glumruðu glymringar i hausum Hák 5; v. 1. er gylfringar, 5. d.

glymrgst, /, 'brusende havstrðm', brusende hav, g-ar fasti, 'havild', guld, dets Rind, kvinde, Gd 18.

glym-Ron, /, 'brusende Ran', Rorrn Lv 31, er vist fejl for gim-Rgn, s. d.

glymskúr, f, 'klingende byge', g. geira, kamp, Hl 15 a.

Glymsteinn, m, Glumsten i Halland, Sturl 3, 11.

glymstærir, /re, klang-forøger', geirs g., kriger, Am Årn 5, geira glyggs g., d. s., Sturl 5, 1, her er geira glyggs glymr 'kamp-larmen' selv.

glymvindr, m, 'klingende vind, storm', g. Ggndlar, kamp, ESk 12, 4.

glymvgllr, m, 'brusende mark', g. Róða, havet, HSn 2, 1.

glysligr, adj, strålende, prægtig, g. grátr Mardallar, Freyjas strålende gråd, guld, Mhkv 8 (glys, kvindepynt), g-g orð, pyntelige ord, Hsv 42.

glysmól, n. pi, strålende tale, g. Iðja, jættens strålende tale, guld, Bjark 5 (i prosa: forskønnende, men intetsigende ord, smukke løfter).