glaum

188

gley

gende), pul II 4, jfr foranstående ord; Gylfa rastar (søens) G., skib, pSær 4, 1, elði feksk gýgjar G-m (her denne dativform), føde skaffedes ulven, ESk 10, 1; Eg Skj findes kenningen: Gylfa grundar Glaumr, søkongens lands (havets) hest, skib; skip erðgróins, 'den af jorden voksedes, dannedes, o: dværgens, skib', skjaldedrikken; når Egill siger taumar (dette i henhold til Glaumr) skalat mér misfengnir, betyder dette: 'jeg skal holde denne hests töjler rigtig, styre (den rigtig', o: danne et rigtigt og godt kvad. Jfr(?) val-.

2.  glaumr, m, 1) klang, stðj, g. sverða Kolli 3 (se glaumherðandi), g. hjalta skers pKolb 3, 13, g. Gunnar eims Ingj 1, 6, g. hjorva (hds hildur) Háv 3, g. geirs Tindr 1, 5, g. randar Ólhelg 5, alt dette kan tages bogstavelig eller som kamp-kenninger; fremdeles: g. Gondlar borða nauma, øksens larm, kamp, ° Tindr 1, 6; g. hunda, hundes (vedholdende) gøen, Am 25. — 2) støjende, munter, færd, g. vas í hollu Hamð 18, ganga i g-m Hjálmp IV 3 — og så 3) 'glæde, munterhed' i alm., bella g-i, vise sig munter, Quðr II 29, g. manna, glæde af mænd (om elskovsglæde), Ski 34, gœða g-m GrHj 4, g-m pverr VOl 1, drepa g-i GSúrs 18, g-s andvani Brot 16, (om hunde) Quðr II 42; — glaums Tindr 1, 8 må være forvansket, vistnok af glæs.

3.   glaumr, m, 1) må være jættenavn, pdr 19, hvor g-s niðjar, jætterne; sikkert identisk med foregående. — 2) som fjordnavn, Glomf jorden i Helgeland, pul IV ccc.

Glaumvarr v. 1. til Glaumarr, s. d.

glaumvekjandi, m, 'klang-vækker', g. Gunnar, kriger, ESk 6, 47 (v. 1. til -kenn-andi).

glaumvindr, m, 'hvinende, klingende vind', g. Gríðar, hu, sind, Ånon (XII) C 36.

Glaumvor, f, Gunnars hustru, Am 6 o. s. v.

glaupsa, (-aða, -at), tale, snakke (måske med bibetydning af 'grovt, ugenert', jfr no. gløypa 'tale plumpt, bruge grove, usømmelige ord', Aasen, gløyp, 'en som går utidige löjer', Ross), heimult ák at g. of því, jeg har lov til at tale, ironisere, derover, Mhkv 3.

Gláma, m, sagnperson, Qrv IV§ 1.

glámr, m, 1) jættenavn, pul IV f 1. — 2) måne, pul IV II. — 3) som mandsnavn, Qrv IX 45.

gleða, /, glente, pul IV xx 1, Merl II 52 (hds urigtig gíeði).

gleSi, /, 1) glæde, fornøjelse, drekka erfi g. sinnar Bbreiöv 1, g. týnisk ESk 6, 63, vgn g. HolmgB 7, g. minnar veit geipun Mhkv 1, inna g. LU 64, g-innar past LU 89. ~ 2) leg, ESk 13, 2. Jfr andar-, Ó-.

gleSifullr, adj, glædelig, frydfuld, Mv II 8.

gleSiligr, adj, glædelig, frydefuld, glad,

g. Gabriel, den jublende G., LU 27, g-t jóð Lil 33.

gleðilíf, n, 'fryds-liv', g. vifa, jomfru Maria, Mv III 4.

gleðiorð, n, glædens ord, skæmtfuld tale, Mv III 3.

gleðitár, n, glædens tåre, Pet 43.

gleðitíð, /, glædens tid, Mv II 2.

gleðitími, m, glædens time, stund, Mv 11 10.

gleðivísa, /, glædens vise, vers, Alpost 1.

gleSja, (gladda, gladdr), glæde, volde fryd, g. fyrða, ved kvad, Nkt 1, g-ðr sá mann es opt es kátr Mhkv 8, gladdir við mJQð GSúrs 3, gumnar gladdir (omtr. — glaðir) ESk 6, 56, g. e-n e-u Bjark 6, g. ena gollbjgrtu (ved elskov) Hårb 30, þjóðir g-ask Sturl 3, 19, g-ask ári Ólhv 2, 1, g-jumk nú Mhkv 4, gladdisk mær Lil 55, g-jumk í góðum hug Merl I 66, VQpnum ok vóðum skulu vinir g-ask, glæde hinanden, Hávm 41, gleðsk (udt. gless, skr. giers, imper.) Katr 51, vón g-r hug ESk 6, 22, sigri gladdr Od 21, — især om 'at glæde ravnen', ved at være dygtig kriger, g. hugin Reg 18. 26, Eåfn 35, g. svan hanga (her upersonl.) pGisl 8, g. geirraddar hauka Isldr 19, Gauts gaukr gladdr af slíku GSúrs 2.

gleggvingr se gløggvingr.

gleipa, (-ta, -t), snakke, hvat sem. ferlig flogð g. Hæng V 4.

Gleipnir, m, lænken som bandt Fenrir (egl. 'sluger', jfr no. gleipa [gleip] 'gabe, være lidt åben', Aasen, 'gribe med munden, sluge', Ross), SnE II 432 (her opregnes de bestanddele, den var dannet af), G-is tugga (mærk denne sammenstilling), Gleipners mundfuld, Fenrer, Stríðk. Jfr Kock, I. F. X, 108 f. Jfr harð-.

Glenr, m, Solens ægtemand (egl. 'den strålende'?, jfr Kock, Arkiv XIV, 264 f), G-s beðja, solen, Sktili 2.

glepja, (glapða, glapiör), 1) forstyrre, ødelægge, g. farar e-s, hindre ens rejse, Hårb 52, allr glepsk friðr af falli Hfr 3, 19. — 2) særlig 'at forføre, lokke' kvinder til elskov, g. annars eyrarúnu Vsp 39 (her nævnes den hårde straf derfor); g. at geði, forføre ens sind, Lok 20.

gier, n, glas, om krystalbæger, Hym 29, rúnar á g-i ok á golli Sigrdr 17; nu es grjót pat (som hörgen var dannet af) at g-i orðit, nu er de sten bleven til glar, o: ved at rødfarves med blod er stenene bleven af udseende skinnende røde (som glasbægre), Hyndl 10, gagnsætt g. Mhkv 27, Lil 33.

glerill, m, måske is, g-s strind ₌ Island, g-s strindar þjóð, Islændinger(P), Ingj 3.

gletta, /, spot, spottende leg, pat vas sett við g-u, det blev gjort til spot, Tjprvi; geira g., spydleg, kamp, Háv 13.

glettask, (-tisk, -zk), vise drillende adfærd mod en, udfordre, glezkattu (ved rettelse af gletta littu) við mik Hálfs II 1.

gleyma, (-ða, -ðr), 1) glemme, en på 'gleymþv' es getit hofðu oli jofurs 'iorbivg'