gjarn

186

glad

fram-, góð-, heimsku-, heipt-, heiptar-, her-, hlut-, hræ-, ill-, ím-, ívið-, jaln-, læ-, megin-mein-, morð-, nám-, ó-, óbil-, óbrot-, óð-, ótta-, rausn-, sáttar-, sín-, skaut-, skraut-, tál-, tír-, tírar-, undr-, val-, veðr-, ver-, vél-, ýmis-, þrá-, þrætu-, Qfund-.

gjarna, adv, gcerne, villig, porm 1, 5, Nj 19, Lll 95.

gjóðnistir, m, 'orne-føder', geira veðrs gjóðr, ravn, geira veðrs g., kriger (gjóö-løvrlgt rettelse), GSvert 5.

gjóðr, m, örneart, pul IV xx 7 (her blandt fuglaheiti, forfatteren har vist Ikke vidst, hvad g. egenlig var), l kennlnger, for ravne (eller orne?): g. Hnikars Lids 2, g- Yggs Slgv 2, 9, g-ar dolgeisu disar (valkyrjens) Gráf 2, g. sigfljóða pTref 5, g. (ved rettelse) vápna hreggs porm 1, 3, geira hríðar g. Hfr 2, 9. Jfr ben-, blå-, und-, val-.

gjósa, (gaus, gosinn), bryde frem (Især om en opadgående bevægelse), gaus eldr ór húsum Bkrepp 5, logi gaus ór hiisum Anon (XI) Lv 7, Jorns 19.

gjósorðr, ad), som taler letsindig eller skældende, om et utyske, EGlls 3, 4.

gjósía, /, vind, vindstød, blandt veðra held, pul IV oo 2; geira g., kamp, G G alt 2.

Gjúki, m, den bekendte sagnkonge, hyppig i heltedlgtene fra og med Grip, desuden Hyndl 27, Q-a niðjar, Sörle og Hamde, Rdr 6, G-a dóttir, Gudrun, GSúrs 9, G-a salir Hálfs IX 11, klæði G-a ættar, rustning, Am 2, 9, — blandt søkonge-navne, pul IV a 5 (sikkert identisk med den förste), G-a stóð, skibe, som v. L, Drv (XI) 8.

Gjúkungar, m, pi., Gjukes sonner, Sigsk 35.

gjof, /, (-ar), gave, skænk, su g. Arbj 9, at g. Ht 23, ey sér til gildis g. Hávm 145, glík skulu gjold g-um Hávm 46, gefa g-ar Reg 7, skipta g-um Hávm 44, gjalda g. við g. Hávm 42, launa g-ar Hárb 21, verðr g-a HHj 34, sýta við g-um, være ængstelig ved (overfor) gaver (fordi man så må give igen), Hávm 48, láta sér líka g-ar keisara Mark 1, 26, segja g-ar, opregne (nådes)gaver, ESk 6, 64, g-ar anda ESk 6, 6, g-ir ok mútur, skænk og bestikkelser, LU 71, g. vikelds, gave bestående af guld, Sturl 6, 9; — g. Grimnis, Odins gave, digterdrikken, Húsdr 1, g. próttar (ved rettelse af dóttur), d. s., Korm Lv 46. Jfr ást-, einka-, fé-, heiö-, prýði-, stór-, vin-.

gJQfer (skr gi Wfer), Alv 4, er fordærvet, og de givne rettelser eller forslag er alle mindre sandsynlige; det simpleste vilde være at opløse ordet til gjgf es (H. Gering), så einn es gjof es, skulde så betyde: den eneste, hos hvem gaven — d. v. s. retten til at bortgive datteren — er; men sætningen er ikke naturlig.

gjojlati, m, person lad til at give, gnier (jfr SnE I 532), g. seims ok hnossa, som trægt giver guld og kostbarheder, lit 97.

(Anderledes J. pork., Arkiv XV, 221—22, men urigt. jfr Arkiv XVIII, 80).

gjøfli, /, (kun i sing.), gavmildhed (jfr gjojull), g. rœmðr, berömt for, Gldr 9, ven ja sik g. Gunnl Sig 1, fyr g. sina Gyd 4.

gjojlund, /, gavmildt sindelag, grundar vgrðr gata œðri g., Ingen konge har fået et gavmildere sindelag, Ht 90, borinn fremstr g. Stelnn 3, 17.

gjofmildr, adj, gavmild, g. ok framr (v. l. gjaf-) ESk 7, 2.

gjgfrifr, adj, gavmild, Refr 5, 1.

gjofull, adj, gavmild, g. af golli Grip 7, gjoflastr gollskýflir Sindr 4, gramr enn gjoflasti Bjark 4; om Hakon den gode Hak 3 (v. L). Jfr fé-, fur-.

gjojvinr, m, 'gave-ven', ven som giver sine venner gaver, Am 6, 11 (v. l. gjaf-).

gj°g^ra» (-aöa, -at), gå med vaklende skridt, Qrv VII 19, v. 1. geisa.

gjoll, /, 1) larm, skrig (jfr SnE II 551). g. vápns, blod, pmåhl 7. — 2) kamp, gjal-lar vondr, sværd, Slgv 12, 27. — 3) som navn på den elv, der skal passeres på vejen til Hel (jfr Gjallarbru), Grl 28, pul IV v 1; man G-ar Sturl 4, 24, synes at være en betegnelse for brovogtersken Mðð-guðr eller selve Hel (jfr sammenhængen); — gjallar eimr, guld, EGlls 1, 40. Jfr vig-.

gjplnar, /. pi, gæller, men også brugt om mundens omgivelser (jfr g. heita granar hans SnE II 432), f. eks. på et (skibs) dragehoved, g. roðnar golli Slgv 12, 3.

gjolnir, m, et slags fisk (egl 'den gællede'), pul IV x 4.

QJ9lp» h 1) jættekvinde, Geirrøds ene datter (jfr SnE l 288) Velrl, pul IV c 2, G-ar skær, ulv, Hfl 12, G^-ar stóð, d. s., pKolb 3, 14; snerru G., kampens jættekvinde, økse, Grettls 3. — 2) en af Helm-dals 9 mødre, Hyndl 37. Jfr vand-.

gj'Qpta (skr giopta) Held 36 er et tvivlsomt ord og betydning usikker, 'være i færd med'?

gjgr, n, fode, næring, par vas hrafna g. Hfl 10 (vokalen er her rimbestemt), hrapa hræva g., ligenes føde falder, d. v. s. ligene falder (mændene bliver til Ug) for at blive føde (for rovdyr), Merl II 68; mulig betyder dog g. 'flok, skare'.

gjQrbænn urigtigt for gerbænn, s. d.

gJQrð, /, bælte, gjord, rem, jarðar g., havet, Eg Lv 41. Jfr hauðr-, holm-, njarð-, sikul-, sverri-, um-,

glaða, (-aða, -aðr), glæde, þengill g. her drengja Vell 33, sýn mun fiestan <*. Ej 48, g-r flotna fjol Hfl 17, her upersonl.? ligesom Am 80: g. munat pik, g. ornu Hhund I 45, II 23.

glaðdript, /, 'skinnende sne', g. Grótta, guld, Ht 43.

glaSfjalgr se glóðfialgr.

glaðfœðandi, m, 'hest-føder', g. Gríðar, som giver jættekvindens hest, ulven, føde, kriger, Korm 1, 4.