ginn

183

gína

O-a gap betød 'den uhyre udstraktes (= udstræknings) gab', den udstrakte tomhed. — Om G-a gap i geografisk betydning se G. Storm Arkiv f. nord.' fil. VI, 340 ff. Ginnunga himinn findes kun SnÉ I 50 i cod. reg., men læsemåden beror sikkert på misforståelse, jfr de andre læsemåder. Om ordet se de Vries APhS V, 41 f. ginnungr, m, høg, pul IV ss 1, g-s brú, arm, Rv 7 (jfr linni); hertil må sikkert henføres g-a vé, høgens bolig, luften, oli g-a vé knóttu brinna Haustl 15.

gipt, /, egl. 'det givne, tildelte'' (til gefa). 1) gave, g. anda LU 80, andar g-ir, åndelige gaver, EGils 2, 7, g. gæzku Likn 3, piggja pessa g. Omlkan 1, 4. — 2) lykke, g. liggr á láði Hskv 3, 5, g. mun lagið Grip 52; Sturl 4, 5. 28 (hvor urigtig v. 1. gipta), EilSn 1, Ht 1; Leid 7, Likn 28, hvor ordet betyder 'den evige lykke, frelse'; omtr. — 'skæbne', aldar g. Sturl 4, 10. Jfr anda-, andar-, Ó-.

/. gipta, /, lykke, (egl. identisk med j or egående), Hfr Lv 6, pjsk 2, Bjhit 2, 9, ESk 6, 57, Kolli 2, Mlag 3, Hsv 69, Sturl 6, 9; hæst g. pdis 2, g-u vegr LU 89. Jfr aldr-, Ó-.

2. gipta, (-ta, -tr), gifte, bortgifte (en kvinde), Rp 23. 40, Nkt 74; formæle, forbinde, g-tisk ondin guðdóms krapti LU 31.

giptu-drjúgr, ad], som har lykken i fwj grad med sig, Nkt 78. 83.

giptu-framr, ad], fremragende ved sin lykke, sin heldbringende virksomhed, om den helligand, Heilv 15 (måske bedre i to ord).

giptu-fullr, ad], fuld af lykke, heldig, Gd 8.

giptu-gøro, /, lykkelig handling, virksomhed, Pét 10.

giptu-Iist, /, heldig kunstfærdighed, Mey 29.

gipíu-maðr, m, lykkelig mand, mand der har lykken med sig, Gd 12. Gipul, /, elvenavn, Gri 27. girði, n, gjord, bælte (— gjorð), g. Gizka, (øen) Giskes bælte, havet, ESk 13, 12, g. Gælu, d. s., ESk 13, 14, grundar g., d. s., SturlB 2, gnýjarðar g., d. s., Nj 23; ógnar g., kampens gærde, skjold. Hl 37 a, Hildar primu g., d. s., (jfr virðendr) phreð 1; handar g., armens bånd, bælte, (guldring), Korm Lv 60. Jfr umbgirði.

girðibúð, /, 'afværgende, beskyttende, bod' (hus), ógnar g., skjold, Hl 37 a.

girðiþjófr, m, 'bånd-raner', Brisings goða (₌ Brísinga) girði = Brísinga men, dets raner, Loke, Haustl 9.

Girkir, m. pi, Græker, denne form er rimbestemt følgende steder: pjóðA 3, 6 (mark : Girkja), Stúfr 2 (virk : Girkjum), ESk 6, 44 (merkðr : Girkja). Jfr Grikir.

Girkland, n, Grækenland, ESk 6, 51 (V. 1. Grikk-).

girnask, (-ðisk, -zk), være begærlig

efter, ønske, allar g-ask ár í sjá Mhkv 27.

girnð, f, begærlighed, lyst, rgng g.

Merl II 76, vili g-ar, (dadelværdig) begærligheds vilje, Halli 5, om kødelig lyst, óhreinn g-ar andi EGils 3, 2. Jfr kapp-, sin-.

girzkr — gerzkr (s. d.) Am 2, 4. 9 (som v. L). Gissurr se Gizurr.

gista, (-ta, -t), gæste, være gæst, pars g-ir Eg Lv 35, ganga es betra an g. séi Sigrdr 26, ill vist es peir g. Anon (XIII) B 29, g. á Gilsbakka Grettis 26; g. Óðin Qrv III 5. 6, g. Iýsu, besøge torskenfs hjem i dybet), SnH 2, 6; g. i hjarta, bo i hjærtet, Katr 13.

gisting, f, 1) ophold som gæst, geta g., få natteherberg, Hæng VI 2, purfa g-ar Frp I 14, ganga til g-ar Herv II 1. — 2) den gæsten ydede føde, føde i olm., g. vas byrjuð gera gnóg pjódA 3, 29, fáa gera gnóga g. Krm 3.

Gizki, m, norsk ø ved Söndmör, pul IV bbb 3, girði G-a, havet, ESk 13, 12.

Gizurr, m, blandt Odins navne, pul IV jj 1; jf^r Sturl 8, 4, hvor Óðinn er = Gizurr (porvaldsson), — sagnkonge (Go-terskonge), Herv V 1, — G. hviti, isl. høvding omkring 1000, Isldr 20, — G. jarl, Páll; her findes udtalen Giss- (: viss).

gifr, n, (-rs), 1) trold, især troldkvinde, g. rata Vsp 52, g. fljúgandi Vsp 45 iHauksb), g-um gramastr HH] 15; g-s hestr, ulv, Jorns 35, g-s (ved rettelse for grams) glaðr, d. s., Ótt 2, 1 (jfr glaðnist-andi); g-s veðr, sind, hu, Arn 3, 3, g-s grand, jættekvindens mén, Tor (jfr grand-nes) pTref 4; — hræva g., ligenes trold, økse, pjsk Lv 3, sóknar g., d. s., Sturl 3, 8, gunntjalds (skjoldets) g., d. s., Has 42,- nausta blakks híémána (skjoldets) g., d. s., pSær 2, 1. — 2) navn på en hund, Fj 14; Fj 13, hvor g. findes, er fordærvet; måske foreligger der et adj. gifr, farlig, grulig. jfr (algífri), hræ-, sókn-.

gífrskær (mulig rettere gifrs skær), m, 'troldkvinde-hest', ulv granrjóðr g-s, kriger, ESk 3, 1.

gig ja, f, gige, Máni 2. 3; som tilnavn Nj 4.

gina, (gein og gínða, ginit), åbne munden, gabe, g-andi ulfr Hávm 85, jfr g-andi som tilnavn til en Ulfr Hyndl 22, g. viö agni, gabe over (for at sluge), om midgårdsormen, Hym 22, vargar gínðu of hræ ESk 6, 29, ulfr gínði of ná Arn 5, 12, g. of halsa pfagr 1, g. of mergjar sal Jorns 31, g. lopt yfir, om midgårdsormen, Vsp 55 (efter Hauksb.); overført, g. flugu (dat), gabe over en flue, lade sig lokke, Ulfr Lv; — om livløse ting, g-anda hgfuð, om skibenes dragehoveder, Harkv 7, g. golli biinum munni, om det samme, pfagr 11, — om sværd: oss gein hjorr of hjarsa GSúrs 34, golkn priðja hauðrs gínðu íarnmunnum Hókr 7, g. banmunni, med dræbende mund (om æggen), Korm Lv 31, — om den åbne hånd, rede til at gribe: (pórr) gein alinmunni við, Tors hånd gabede mod, var rede til at gribe,