gerð

180

geta

hustru, jfr Skírnismál, Hyndl 30, pul IV h I (Íf^r yy 0> jf^r Sahlgr. Edd-Scald; hyppig i kvindekenninger, efter klæder: váða G. Stefnir 2, gerðu G. QSúrs 35, — kam: svarðar garða raðar G. SnSt 4, 7, — guld: G. ens gjalla golls Anon (XI) Lv 3, porgO, G. gullhrings Mberf 5, Hharð 3 o. s. v., O. greipa glóðar Korm Lv 64, G. liðar hanga leygjar Halli, O. herða bjúglima gims Tindr 1, 1, G. ægis geisla StjO II 10, — valkyrjeagtigt væsen, G. Heðins þeyjar pSíð 1. Jfr Ám-, eld-, fald-, Hall-, Hrím-, hor-, Im-, lin-, Mar-, ol-.

geri, m, 1) ulv (egl. 'den griske, grådige'), navn på Odins ene ulv, Gri 19. — 2) ulv i alm, pul IV ee 1, pjóðA 3, 29, Krm 3, Ht 64, g-a bróðir Krm 16, deila af g-a, give stykker af en ulv, Brot 4; g-a beita, ulvens føde, lig, Hókr 7; g-a olðr (pi.), blod, pKolb 3, 14. — 3) navn på en af Menglads hunde, Fj 14. — 4) navn på ravnen, pul IV tt 1.

geriumz Korm Lv 29 uden tvivl fejl for gætumk se gæta.

gersimi se gørsimi.

gerstr, adj, ubehagelig, gnaven-arrig, g-an dag, den (hele) bitre dag, Ski 30, Rp 9; lita g. við e-m Sigv 3, 7. Jfr KGisl. Aarbb 1866 s. 196.

gervi se gørvi.

gerzkr, adj, fra Garðar, russisk, Am

2,  4. 9. Jfr girzkr.

gessa v. 1. til geysa, i. d.

Gestilja, /, navn på jættekvinde, pul IV c 1; utyske, EGils 3, 5.

Gestill, m, søkongenavn (vistnok af gestr), pul III 1, IV a 1; G-s olpt, skib, Eg Lv 23, G-s skeiðhestr Sturl 5, 3; i usikker sammenhæng Epver 1. Jfr fjall-.

gestmóinn, m, blandt sværdsnavne, pul IV 19. Jfr Falk, Waff 50.

gestr, m, fremmed, gæst, Hávm 2. 7 o. s. v., Vafpr 9, Sål 2, Fj 44, Griss, Sigv

3,  6. 5, 8, Eg Lv 35, PI 38, g. Gjúka, hos Gjuke, Grip 14, for g-a Hfr Lv 1, órir g. við g-t, den ene gæst strides med den anden, Hávm 32, þorf g-a Am 6, gang-andi né g. Hávm 132, geyja g-t Hávm 135; g-ir, en særlig afdeling af den norske kongehird, pul IV j 6. — Som mands-navn Gestr 2. Jfr Hvinn-, Im-.

Gesturablindi, m, navn på Odin, pul IV jj 7, Heidry Jfr Arkiv VII, 180.

1.  geta, /, hvad man får, føde (jfr gát), glaðr varð gera bróðir g-u Krm 16.

2.   geta, /, formodning, gisning, sanna g-u Bbreiðv 3, jfr Bjhit 2, 10.

3.  geta, (gat, getinn), 1) grundbetydning synes at være: 'at få fat i, gribe', i fjendtlig betydning foreligger denne i: pann gram g. skyldi, (høtyven) skulde få fat i, slå ihjæl, den fyrste; Yt 9; i. god betydning: gatk gollskata, jeg fik, traf en, der blev mig en gavmild herre, ploft 2, 8, g. vin Eg Lv 34, g. (v. 1.) húskarl, dróttin Sigv 13,3; upersonl., milding siz getr, en konge fås, findes, ikke, Ht 84, hvar getr þann

LU 21; få, modtage, erholde, g. mey, få til ægte, Fáfn 40, jfr g. gjaforö Alv 6. 7, g. mægð Am 56; g. gjgld Gri 3, Håvm 65, g. iðgJQld St 17, g. laun Håvm 123, g. gótt af e-m Håvm 44. 45, g. gjof Eg Lv 25, g. aura Vpl 13, g. e-t hvergi Hym 4, g. hjalm Oddrgr 16, g. fríð vópn pjóðA 1, 23, g. kú Håvm 70, g. lær Håvm 58, g. sylg Håvm 17, ari getr verð Ótt l, 4, hrafn gat hold at slita Nj (XII) 10, g. sumbl Jólna, få gudernes drik, få et kvad fuldført, Hál 16, g. gambantein Ski 32, g. dagráö Vell 30, g. vásbúð Bbreiðv 5, g. viðrnám Tindr 1, 2, g. þogn Hfl 3, g. orð af e-m, få ord, samtale med en, Sigv 3, 4, g. fátt þegjandi Håvm 104, g. rgð fyrir sér pdr 7, få, tilegne sig, g. rgð Håvm 112 o. s. v.; g. illa frá e-m Stúfr 3.

—   2) skaffe, bringe tilveje, g. e-m sumbl Lok 8, g. e-m fótlaug Hhund II 39, ggtum valtafn GSúrs 29, g. gríðar sóta gólig fong BjH 1, g. år ok frið monnum ploft 3, 9, g. e-m vel Håvm 135, g. e-m illa, blive til ulykke for, Vafpr 10, Ólhelg 9, af nå getnum pjsk 1, 1. Úlhelg 9; med og uden sér, skaffe sig, komme i besiddelse af, have fået noget, besidde, gótum hug GSurs 30, g. byr mána óskkvánar Sindr 8, g. sér sefa Hák 19, g. hug (her iøvrigt urigtigt for gjalda) Fåfn 19, g. orðstír Hfl 6. 9, g. sér orðstír Hávm 76, ef sér g. mætti Håvm 4, g. háð at e-m pvidf, g. sér lof ok liknstafi Håvm 8, g. sér góðan heimiskvið Sigrdr 25, g. gjgflund, være besjælet af gavmildhed, Ht 90, g. fremðar œði, være født med, Hfr Lv 27, geta bazta ætt, være født af (i) den bedste slægt, Sigv 1, 15; upersonligt getr fjandr flæja, det skaffes tilveje (bevirkes), at fjenderne flygter, Sigv 13, 20; — forvansket sammenhæng findes Gudr II 24.

—   3) avle (børn), om faderen, g. born Vafpr 32, g. mqgLok 35. 36; Brot 9; g. við e-m; om moderen, Re g 11, Fj 8, Hál 3- 4, Bjhit 2, 10, part. g-inn undfanget, Gautr I 2. — 4) ofte med infinitiv, hvad der undertiden bliver omtrent blot omskrivende, 'opnå at', g. svást at séa Fj 5, g. eignask fljóð Hávm 79, g. eiga HHj 9, gat eiga Rigr at heita Rp 45, Arbj 19(?), GSúrs 9, g. at unna Oddrgr 20, g. fœða Am 105; så gat taka við synðum (omtr.

—   tók) Sól 6; ggtu mæta Korm Lv 55; getr at rigna ₌ rignir Eg Lv 4, getr lika

—  likar Hrafn 1, gótu hafa = hofðu Rrm 8, gat blóta ₌ blét Hfr Lv 6 (dog vel omtr. 'da jeg endnu havde lov til at'). —

5)   opnå o: kunne, være istand til, ggtut spanit Danmork und sik Sigv 10, 6, g-um hræra hornstraum EVald 1, engr gat lokit svá férán Hhal, boð gatat stillir stgðvat ESk 9, 2, filinn gat hann sótt Mhkv 7, fjandinn gat svá blindat feðgin LU 18. —

6)   upersonligt i medium, med dat. pers. 'behage', lát þér getit at góðu Hávm 128, her gezk hnepst til Snorra GOdds 5. —

7)  med gen., omtale, g. gods Håvm 103, g. hins, þess Hárb 15. 41, Lok 20, g. e-s at góðu Hák 19 (Hsv 120 findes