geig

177

geirfr

bibetydning af det uvisse mål), g. létuð sýjur, du lod skibene sejle (således som de førtes af vind og vove), Sturl 3, 15; om karrenes ombæring i hallen, Sturl 4, 32.

geigr, m, 1) skade,, tab, g. es i sliku Merl I 49, g. varö við svað Anon (XII) B 15; om begået synd, gerva g-g Has 16. — 2) legemlig skade, sår, gera e-m g-g Nj 22, vinna g-g Oddi 1, Isldr 19, porm 2, 14, veita g-g QSúrs 8, g. stóð af gýgi G rettis 1.

Geiguðr, m, navn på Odin, pul IV jj 3; egl. 'den omflakkende'; jfr ijall-, jfr senere udtryk som umgeigursfólk (Alp. bækr. Isl. II, 143). Urigtig v. 1. til gneggjuðr — 'vind', s. d.

geigurligr, ad], frygtelig, farlig, g-g hræleiptr, sværd, Sturl 4, 20, g. hrælogr, blodsudgydelse, Sturl 4, 22; jfr geig-urondurr.

geigurþing, n, frygteligt, farligt ting, geirs g., kamp, Hfr 3, 9, g. Gunnar logs, d. s., Sturl 3, 17; jfr det følgende.

geigurondurr (eller -andri?), m, 'svingende snesko', g. gaglfárs, 'høgens svingende, gyngende sko', armen, Sturl 4, 36; her synes geigur- nødvendigvis at slutte sig til betydningen i geiga; det samme kunde også være tilfældet med geigur- /' geigurping (den urolige kamptummel), samt med geigurligr i det der anførte förste eksempel, mindre godt i det sidste.

geimi, m, hav, pul IV u 1, egl 'den vidtudstrakte' (jfr gíma, gímald), þrútinn g. Sturl 3, 18, skaut jorð ór g-a Ht 13, drukna i g-a Gdp 63, geisar g. Merl I 61, bauð heim með sér g., havet bød mig til sig (om en livsfare til søs; g. på en måde her personificeret, jfr lægir sst), Anon (X) III C 2; — g-a slóð, havets vej, havet som ve], Ht 71, g-a hyrr, guld, Ingj 2, 2 (jfr hyrbroti), g-a eldr, d. s., ESk 11, 7, g-a Valr, skib, Am 2, 19, g-a skævaðr, d. s., Hfr 3, 5, sårs g., blod, Isldr 14 (jfr sárjpkull).

geipa, (-aða, -at), snakke, tale om løst og fast, þótt ýmist g-im Qrv I 1.

geipun, /, snakken, sludren, gleði minn-ar veit g. sjá, denne lystige snakken om alt og intet tyder på, at jeg er glad, Mhkv 1.

geirahgð, /, kamp (egl. 'spyd-kamp', medmindre ordet skal opfattes som to, geira, af geirr, og hoð; for dette kunde tale, at hoð ikke ellers findes i remsen), pul IV k 1; SnE I 120 findes geirahpð, hvor Gri 36 har geirolul (o: -onul). _{>

Geiravgr, /, blandt valkyrjenavne, pul IV aaa 1; hvis ordet er rigtigt, er det. sammensat med gudindenavnel Vor; mulig er det dog kun forvanskning af -hoð. Geirbrandr, m, sagnperson, Qrv IVfi 3. geirbrik, /, 'spyd-bræt', skjold, g-ar gæti-Njorðr, kriger, Vell 18.

geirbrú, /, 'spydbro', skjold, g-ar orr, kriger, Vell 16, g-ar krapti (s. d.~),

sværd(P), megingronduðr g-ar krapta, d. s., Sturl 6, 10.

Geirdis, /, isl. kvinde i det 10. årh. (moder til en Eyjolf), Háv 6.

geirdriful, /, blandt valkyrjenavne (egl. 'som udkaster, spreder, spyd'), pul IV aaa 2.

geirdrótt, /, 'spyd-skare', spydbevæbnede krigere, Graf 10.

Geirfiðr, m, en jarl omkr. 1000 i det vestlige Frankrig, Sigv 1, 13.

geirfit, /, 'spyd-eng', skjold, gegni-Gaut-ar g-jar, krigere, HolmgB 14.

geirflet, n, 'spyd-flade', flade, som spydet falder på, skjold, hretviðri g-ja, kamp, Ingj 1, 4.

geirfljóð, n, 'spydkvinde', valkyrje, Darr 10.

geirfugl, m, alca impennis, pul IV xx 1.

geirhríð, /, 'spyd-byge', kamp, Jorns 18, PJóðA 1, 6, Dagst, porv tréf, Anon (XIII) B 19, geirríðar Nirðir, krigere, Anon (XIII) B 33, v. 1. til geir-prúðr, s. d.

geirhvalr, m, en art hval, vågehval, pul IV y 1.

geirhvessandi, m, 'spvdhvæsser', kriger, Nj 1.

geiri, m, ild, pul IV pp 4; g-a GnQ arneilden G nå, kvinde, Vigl 20. Som mandsnavn, isldr 11.

Geirildr (for -hildr, udtalen uden h ses af det fdrste sted), f, person i 10. årh. Anon (X) II B 8; sagnperson Hálfs I.

geirjalmr, m, 'spyd-sang', kamp, Am 6, 3.

geirlaukr, m, 'spyd-løg', allium sativum, sem væri g. ór grasi vaxinn Gudr I 18. Jfr 'g. er allium heitir á látínu', Lærdoms listafjel. rit V 12.

geirleikr, m, spydleg', kamp, Hl 17 b, g-s stafr, kriger, Nj 22.

geirljóð, n. pi, spydsang, ur. v. 1. for geirfljóð.

Geirloðnir, m, 1) navn på Odin, pul IV jj 3. — 2) på høg, pul IV ss 1; -loðnir (sål. hds) synes at måtte forbindes med loðinn, Iddden; loðnir (hl-) synes ikke at give nogen mening; egl. den lådne med spydet'(P).

geir-Mimir, m, 'spyd-Mimer', kriger, om Hunding, Hhund 1 14.

geirmót, n, 'spyd-møde', kamp, Hl 21 b, 25 a.

Geirmundr, m, sagnperson Oddrgr 29; — Geir mund heljarskinn Bragi Lv 1, — nordmand i 10. årh. Jorns 17.

geirnet, n, 'spyd-nœt', næt til at opfange spyd, skjold, g-s hyrr, sværd (jfr hreggmildr), GOdds 1.

geir-Niflungr, m, 'spyd-Niflung' (eller Hnifl?), kriger, om Gunnar Akv 25.

geir-Njgrðr, m, 'spyd-Njord', kriger, om Hamde, Ghv 8.

geirr, m, spyd, pul IV n, porf g-s Hávm 38, gjallandi g. Akv 5. 14, "skarpir g-ar Grott 15, g-a flaugun Am 25, g-i undaðr Hávm 138, pul II 3, g. glumði Krm 17,

12