«eð

176

geig

sammensætningsled), er meget betænke-tig; geðvgrðr 'sjæl-bevogter', som ejer ged, er ikke mindre betænkeligt, dog ikke i og for sig, men i sammenhængen, så vas gramr g., man væntede et adj; ordet er vistnok forvansket af geðharðr.

gedda, /, gedde, pul IV x 4, Herv IV.

gefa, (gaf, gefinn), 1) give, skænke, om genstande, g. gjafar Reg 7, mikit eitt skala g. Håvm 52, þat gaf mér Bragi 2, 3, gaf goll pjóð 3, 3, gafk aura Korm Lv 47, g. baug Ski 21, g. sigli Lok 20, Sigsk 49, g. ep li Ski 19, g. voll Akv 5, g. lgnd Quðr II 33, g. mar Ski 8. 9, g. sverð Hyndl 2, g. armglœðr ESk 6, 45, g. skold-um gunnhorga Graf 3, gofumk reiðar mána Rdr 7, g. fjaðrham pry 4, g. fóstr-man ok faðerni Sigsk 70, gjalda ok g. goll Hyndl 2, Iihund I 9; part. g-andi, gefendr (husværterne) heilir Hávm 2, Leifa vegs g. pKolb Lv 6, om ikke-hånd-gribelige ting, g. ond, óð o. s. v. Vsp 18, gofumk íþrótt St 24, g. nafn Vsp 6, Hárb 45, Hhund I 8, g. sigr Lok 22, Sigrdr 3, ESk 6, 30, g. frið Hást 4, Håvm 16, HHj 34, g. frið eignum Sigv 11, 5, g. hvílð Orott 17, g. byr Reg 17, g. málrúm, tillade længere frist til tale, Sigsk 71, g. heim-for, tillade rejse hjem, Hhund 11 40. 41, g. ráð Sigsk 61, g. hjolp ESk 6, 38; om skæbnens gave, esat pér gefit at ollu, det er ikke givet dig fuldkomment, en fuldkommen lykke er dig ikke beskåren, Hhund II 26, verst gefit Mag 3. — 2) give som offer, gefinn óðni Håvm 138.

—  3) give, o: anvise, g. beitur Hym 17.

—  4) Vsp 25, hverr hefði Öðs mey gefna, må hefði gefna betyde 'havde villet give, udlevere'; — g. málrúnar, 'give talevirkende runer', bevirke, at en taler, Guðr

I  23. — 5) overdrage, udlevere,^ eldi gaf alla Akv 42, g. hvert hus eldi ok eisu pjóöA 1, 20, gid gefin helju pjóðA 4, 25, g. Rgn rekka HHj 18. — 6) give, yde føde, drik, g. svínum soð Hhund II 39, gefinn ulfum Qudr II 7, g. grnum brgð Mhkv 23, g. steikar ESk 6, 43, g. blóð at drekka Hfr 2, 6, Akv 41, g. drykk Lok 6, g. geita hland Ski 35, g. hrofnum nest pGisl 3, valtafn varð gefit hraftii Krm 16; absolut (som nu på Island, om at give kreaturerne i staldene deres føde), g. goltum Hhund l 34. 44. — 7) tildele, g. e-m slag (v. 1. kveld) Sturl 6, 5, g. stórum sgr pormól 3, jfr g. reiði ró Mhkv 4, — uegenlig, g. hold ok blóð hjarta mínu LU 83, g. þakkir Lil 13. — 8) give, bortgifte, om en kvinde, Sigsk 56, Oddrgr 15, Guðr

II  1, gefin at vilja Sigsk 56, gefin til aura, for pengenes skyld, Gunnl Lv 8. 10, láta g-ask Sigsk 36, mær es gefin es Håvm 81, gefin tindráttar manni Korm Lv 32, jfr 34 hvor hds urigtig har grafna. — 9) g. upp, opgive, overgive, g. upp ey Sturl 5, 7, g. upp heipt Herrauði, opgive, d. v. s. høre op med, Bos 4, — g. ut, adgyde, g. ut tgr Mv II 7. — 10) upersonlig, raun Jacc.) gefr Hålfs IX 23 (om erfaringens

prøve), gefr til (absolut), lejlighed gives til, Mv III, 3. — 11) medium, g-ask, om udfald af noget, svá hónum gafsk, den erfaring fik han, Sól 20, svá mun g-ask, således vil det vise sig, Sól 31, svá gafsk Rannveig mér, således viste R. sig mod mig, den erfaring har jeg om hende, Mhkv 18; ójofnuðr gefsk illa, uret fører hun til ondt, Sturl B 3, svá kollum vér rgð sem g-ask, råd bedømmer vi efter udfaldet, Mhkv 14; — g-ask at undri, ydes, tildeles, som vidunder, vise sig som vidunderligt, Arbj 17; peim gafsk rausn ok riki, de forlenedes med, de kom til at vise, udfolde, Jørns 10; þrályndi gafsk (v. 1. feksk) prændum, Tromlerne kom til at vise trodsigt sind, pKolb 1, 3. — 12) part. pass. láta gefit e-m, sige, at der er en givet, for ham en let sag, Sigv 3, 20.

gefja, /, blandt spydnavne, pul IV n (fejl for glefja?, jfr Falk, Waff 72).

Gefjun, /, en gudinde, pul IV h 1 (jfr yy 1), þess sver ek við G. Vgls 7, jfr Lok 19—21, hvoraf det fremgår, at hun i virkeligheden er identisk med Frigg. Tvivlsommere er, hvorvidt den G. er identisk hermed, der omtales Rdr 13 (i forhold tit kong Gylfe). Jfr Kock Zts. f. d. alt. 40, 196 f. Jfr ol-

Qefn, /, åndet navn på Freyja, pul IV h 3 (jfr yy 2), mær Q-ar, Freyjas datter, Hnoss (eller Gørsemi), ESk 11, 5. — Hyppigt i kenninger, for valkyrjer: val-grindar (skjoldets) O. Eyv Lv 4 (jfr veðr-heyjandi), hjaldrskýja (skjoldenes) G. pmåhl 6, gondlar O. VGl 11, — for kvinder: G. menja EGils 1, 10, G. greipar svells Stríðk., G. linnvengis GSúrs 4, G. skerfoldar solar Hav 12, G. sørva Korm Lv 37, G. vala slóðar (armens) Ólhelg 10, geröu (ved rettelse) G. Korm Lv 29, G. borða (ved rettelse) GSúrs 18, — for jættekvinde: bjarga G. Haustl 2. Jfr bgð-, eld-, hodd-, hor-, lin-, men-, odd-, vef-, vin-, ol-.

1. gegn, adj, pålidelig, retsindig, dygtig, om Tor, Anon (X) II B 3; hyppig om fyrster, Grip 8, Anon (X) III B 3, Útt 2, 19, pfagr 12, GOdds 1, g. hjaldréls fromuðr ólhv 1, 1, g-ir fyrðar Sturl 3, 20. g. herr pjóðA 3, 10, g. þjóð Leið 5; om gud, Heilv 8; hyggju g. Jorns 43, ólhv 2, 8. Jfr al-, bráð-, byr-, fjol-, frið-, hvar-, hyggju-, lið-, ó-, ráð-.

2- gegn, gegnum, adv, se gggn, gpgnum.

1.  gegna, (-ba, -t), 1) gå imod (gegn), svá at ellifu einum gegnði Hálfs IX 10. — 2) svare til, være ækvivalent til, have (en vis) betydning, hvi g-ir pat, hvad betyder det, Grip 38, hvi g-ir nu, d. s., Sigsk 27; g. frama, være hæderfuldt, Nkt 52.

2.  gegna, (-öa, 4), gavne (af gagn), hvat es mér g-ir Likn 50, es pér g-ir vel Hsv 113.

gegni-Gautar, m. pi, 'plejende guder', g. geirfitjar, skjoldets plejende guder, krigere, HolmgB 14.

geiga, (-aða, -at), svæve, svaje (med