gata

174

gáa

PI 8, g. lífs, i religiøs betydning, Mdr 41; fara illa g-u,have uheld, lide tab, få en slem medfart, pjóðA 3, 6; gatna Korm Lv 31 er fejl for gotva s. gQtvar. — / kenninger, for hav: lys g. Sigv 10, 3, — arm: g. (ved rettelse) heiðis Sigv 13, 14; for skjold: g. gunnvita, sværdets vej, (se bgrr), ploft 2, 8. Jfr fagr-, leyni-, slóö-.

gaukr, m, gøg, pul IV xx 1, syngrat g., gøgen tier, Eg Lv 27, g-ar of sal, gøgene over eller ved salen (huset), Grott 7. I kenninger, for ravne: g. hræva, ppyn, g. munins tuggu pSær 2, 4, g. Gauts GSúrs 2, g. Gauts bragða, kampens gøg, Hróm 1, g. geira hríðar Krm 16. — Som mandsnavn, G. Trandilsson tsldr 19. Jfr hrossa-.

gaukþjórr, m, en vis fugl, pul IV xx 1.

Gaulardalr, m, Guldalen i Trondhjem, Nkt 21.

gaumr, m, agt, agtpågivenhed, opmærksomhed, gefa g-m at e-u Hsv 104.

gaupa, /, los, ver g-u, bjærgegn, pdr 5; glikt g-u (hds -a) Merl II 61. Jfr her-.

Gaupi, m, søkonge-navn, pul IV a 2; g. Merl II 61 er vist fejl (dat. gaupa for gaupu).

gaupn, f, den hule hånd, pul IV øø, horfa sér i g-ir G rettis 37; — il ja g-ir, egl. 'fodsålens hulninger', fødder, pdr 3; hlaupsildr Egils g-a, de sild, som løber ud af (bueskytten) Egils hænder, pilene, Eyv Lv 14.

gaupneldr, m, 'hånd-ild', guld (skr gaup-), Anon (X) I B 3, iovrigt i en lidet forstdelig sammenhæng.

Gaurekr, m, søkonge-navn, pul IV a 5, v. 1. gaut-, og det er vel rigtigt (v. 1. gavær, gauer, forvansket).

gaurr, m, tølper, ufin person, Rv 30, EGils 3, 1 (rettelse for det umulige gautr), porm 2, 9, Korm Lv 60, Bjhit 2, 9, Qunnarr, Skáldh 6, Hjálmp IV 12; slægr g. om spillemanden, Máni 2 (jfr KGisl Aarbb. 1869 s. 99).

gauta, (-aöa, -at), snakke, passiare, urigtig Korm Lv 22, for gotva.

Gautaland, n, s. s. Gautland; grafpvengs G., guld, EGils 2, 13; valget af G. her (jfr Serkland) beror på versindretningens art.

gautan, /, snakken, ilsku g., ondskabsfuld snak, Gdfi 18.

Gautar, m. pi, Goter, beboere af (især Vester-)Götland, Gráf 4, Sindr 4, fjor G-a Vell 30, við G-a Edáð 8, log G-a Gisl 1, 17, stýrir G-a Sturl 3, 2, dQglingr G-a Ótt 2, 1, andskoti G-a Gldr 7; Gizurr (réð) G-um Herv V 1; hellis G., jætter, Rv 7 (eller til Gautr 5. d.); for 'mænd' i alm. bruges ordet Anon (XIII) B 23; rimeligvis er det også dette G., der foreligger i G-a-týr, Odin, Hák 1, G-a spjalli St 21.

Gautaveldi, n, Goternes rige, Ormsp II.

Gautelfr, /, Gbtaelven (ellers i reglen blot Elfr, s. d.), Sturl 5, 1, pul IV v 3.

Gauti, m, 1) navn på Odin (jfr Gautr, vel som særlig dyrket af Goterne), G-a

gildi, skjaldedrikken, kvad, Korm Lv 46, G-a setr, Valhal eller Asgård (jfr vik-ingr), pdr 8; i øvrigt kunde g-a her også være gen. pi. af gautar ₌, guder(ne). --2) søkongenavn, pul IV a 1.

Gautland, n, Gotland (især Vester-). Vell 31, Krm 1, Qrv VU 19. Jfr Gautaland.

Gautr, m, 1) navn på Odin (måske egl 'Qöterí, som en af Goterne særlig dvrket gud, jfr Sigv 3, 5), Gri 54, pul IV'jj 1, aldinn G., Bdr 2. 13, senda G-i her Glúmr 1, 2, herr eignaðr G-i Od 7, G-s gjof, digterdrikken, skjaldeævnen (jfr gjafrot-uðr), Bragi Lv 2, G-s gjalfr, d. s., Rv 11. I kenninger, for kamp: G-s brogð Hróm

I,  G-s regn pfagr 5, — for sværd (jfr SnE I 420): G-s eldr Korm 1, 4, G-s sigðr PJóðA 3, 30, — for hærklæder (brynje): G-s gotvar (ved rettelse af gatna) Korm Lv 31, — for skjold: G-s meginhurð ESk

II,  1, G-s gptt Korm Lv 59, G^s himinn Sturl 4, 20, G-s pekja, G-s pekju sunna, sværd (jfr sannvitandi), pmáhl 17, — for ravne: G-s gaukr GSúrs 2, G-s mutari Hl 26 b; — G-s tafn, de faldne som Odins bytte, Helgól, — for krigere, mænd: &ar geirpings, kampens, EGils 1. 20, G-ar Fundins hyrjar flaums, d. s., EGils 1, 28, G. stála skúrar Ht 55, G. mal-ma Katr 29, G. gunnbliks, sværdets, GSúrs 8, G. gunnelds, d. s., pjsk Lv 6; G. randa Gautr I 6, G. hjaldrs reitar, skjoldets, Ingj 1, 4; G. grafnings látra, guldets, EGils 1, 4, grafpvengs Gautalands G-ar, EGils 2, 13, góins skers G-ar EGils 3, 12, móöu glóð G-ar, d. s., Am 6, 10, G-ar fróns laxa láðs, d. s., Has 13, G. grundar mens hrynvengis Has 42, G-ar foldar humra leiðar, d. s., Likn 51; hellis G-ar, jætter, Rv 7 (jfr glórodd), EGils 1, 14 (jfr hlátr); — for Tor: herprumu G. pdr 1. — 2) som Odinshavn, men i virkeligheden nordmanden Gautr á Mel SnSt 4, 4. — 3) som personnavn, G. Sleituson, porm 1, 10. Jfr alda-, fjall-, her-, sig-, val- (alt Odinsnavne); dal-, gegni-, gæti-, hræva-, malm-, seim-, sig-, sverö-, val-.

Gautrekr, m, 1) søkongenavn, pul IV a 5 som (rigtig) v. 1. til Gaurekr (s. d.), Hl 28 a, &s mækis mót ESk 11, 5 synes at måtte opfattes som kenning for kamp, skönt den er mindre rigtig; mæk-er sikret ved rimet (d. v. s. m-k); Gaut-: braut-. At sammenfatte G-s svanr kunde gå under hensyn til Egils Gestils olpt, så at kenningen blev G-s svana braut, havet, dets glóðir, guld; dette sidste er vist at foretrække. — 2) sagnperson, Gautr I 2.

gauzkr, adj, gotisk (hørende til Gautland), g. maðr Sturl 4, 42, g-ir drengir Eldj 2, g-k þjóð StjO I 5, g. bolr pham 1, 4, hjá jofur g-um Yt 31 (Festskr. til F. Jonsson 187), g. skjoldr pjóðA 1, 23.

gavær (-er) forvansket for Gau(t)rekr, s. d.

gáa, (-ða, -t), iagttage, ænse, med gen.