gang

172

Gapþ

d. s., Sål 60, i betydn. 'dø'(P) Sigsk 49, men 'at gå igen': så gengr gumi Håvm 157 — g. i ætt, om noget, der er slægtsarv, fremtræder atter og atter i de enkelte slægtled, Am 6, 7 (jfr RGisl, Aarbb 1879 s. 159 f.), — g. ór hug, glemmes, Leið 35, Has 37, — g. framm i dul, gd fremad, tiltage, i indbildskhed, Håvm 79, g. hátt, om noget der 'går höjt', bliver stort og mægtigt, gekk hátt Skota stekkv-ir, vandt megen berömmelse, Bkrepp 6, så er hæstr gekk manna Rst 2, g. hæst, være den ypperste, Od 8, dýrð gengr hátt Leið 28, frami gengr hátt Kolb 1, 5, — om en sags gang og udfald, g. eptir at óskum Anon (XIII) B 56, g. at óskum Sigv 13, 1, Sól 25, g. við kør, gd efter ønske, Has 37, gengr sem god vill, ÞJóðA 4, 26, svá gangi þér Atli, sem ... Akv 30, at hafi svá gengit Am 68, g. greitt, gd godt, heldigt, Sól 8, g. andæris, gd imod. Am 14, g. verr Håvm 40, g. Sveini meinilla hregg, gd Sv. meget ilde, Rst 20, g. (i) sundr, om fred, forlig, brydes, briste, friðr gekk sundr Sigv 1, 4, s ætt gekk sundr Hókr 2, — g. á, egl. 'træde på, ander fødder', krænke, forstyrre, g. á frið Frakka III 1, 3, g. á sœri, bryde (sine) eder, Rv 32, jfr á gengusk eiðar, ederne krænkede hinanden, blev gensidig brudt, Vsp 26, g. á sáttir Hálfs VI 4, Oddr 2, — g. við e-u, vedgå noget, Vitn 23, — g. af, være tilovers, Leið 28, — g. at e-u, komme som følge på noget, Sigrdr 23, — g. á milli, komme, træde, hindrende imellem, gengu þess á milli urðir Sigsk 5, — g. saman, træde sammen, forene sig (til ens held), logn ok logr gangi þér í lúðr saman Gróg 11, — g. åf, forlade, teitan gekk af, glæden (humøret) forsvandt, Sturl 8, 2, gengr fæst af því, der mangler intet deri, Am Årn 1, g. af réttu rifi, forlade det lige ribben, gå udenfor hvad der er ret (jfr udtryksmåder under rif Fritzner), Hsv 46, regnes fra, bortfalde, Sigv 13, 4, — g. i kné, i kné gengr knefi, ef kvistir þverra, synes at betyde 'gå tilbage, gå til grunde', men grundbetydningen er usikker, også fordi knefi er uforklaret, Am 73. — Medium bruges med dat. pers. og gen. rei, ils gengsk þér aldri, aldrig vil det onde forlade dig, Am. 69; med adv. e-m gengsk illa, det går en ilde (egl. 'trinene går en ilde, det går en ilde med at træde'), gangask, forandre sig, hugr gengsk e-m, en bliver betagen af sorg, Qrv IV a, 3. — 15) part. genginn, udløben, om noget, der er forbi, nu es of genginn grátr (of er her kun udfyldende) Oddrgr 34; geta má þess er gengit hefr Mkkv 28; med dat., berøvet, afli genginn Brot 16.

Ganges, /, elven Ganges, pul IV v 5.

gangfagr, adj, 'gang-smuk', som har en smuk gang, om kvinder, Haiti, Frp I 21. (v. 1. gå-); Wisén antager betydningen 'dans-fager' (Emend. o. Exeg. 95).

Qanglati, m, egl. 'gangdoven, doven til at gd', blandt jættenavne, pul IV f 2.

Gangleri, m, egl. 'træt af gang, rejse'', et af Odins navne, Gri 46, pul IV jj 3, jfr Gangler sst.

gangnistir, m, forvansket, vistnok for gjóönistir, 5. d., GSvert 5.

1.  gangr, m, 1) gang, bevægelse tilfods, vinna g-g Sigv 1, 14, g. (ved rettelse) sås gengumRorm Lv 25, gjalda g-s, undgælde for en gang, Guðr I 26, g. brúðar, brudeprocession, Herv VII 4. — 2) bevægelse i alm., harðr g. á víkingum, under angrebet, Eg Lv 7, g. vas hår Eldj 2, rimmu g.,kamptummel, Rst 19, sverða g. Hókr 4, éarnhringar hgfðu g-g, var i stærk bevægelse, Ott 2, 7, — hglu g., et utyskes farlige færd, EGils 3, 20, — oldu g., bølgebevægelse, bølgernes oprør, Mark 1, 16, brims g. se brimsgangr, barðs g., skibets fart, StjO II 1, g. grjóts, kværnstenenes bevægelse, Grott 2, pipu g., en pibes (pibers) (vedvarende) lyd, Máni 3; — vesa á g-i, være i bevægelse, blive drevet, rong eru mól á g-i Ulfr Lv. Jfr brims-, fors-, hús-, laga-, móti-, ofr-, sjóvar-, skripta-, upp-, úti-, oldu-.

2.  Gangr, m, jættenavn, Ides og Tjatses broder (jfr SnE I 214; vel egl. identisk med foregående), pul IV b 1, Grettis 45; G-s dreyri, jættens (Ymers) blod, havet,, pdr 4, G-s senna (rettelse), Gangs (trætte) tale, Gunnl Lv 1.

Gangráðr, m, Odins navn, 'Vandreren', pul IV jj 3, Vafpr 8 (hds gagn-, urigtigt; jfr Aarbb. 1870 s. 135 f).

gangtamr, adj, 'gangvant', dygtig til at gå, (mulig har gangr her samme betydning som nu, om heste, 'aö er gángur í honum siges om en hest, der er pasgænger, skeiðhestur), om Goternes heste, Ghv 2, Hamð 3.

gangvegr, m, 'gangvej, sti', identisk med sinn 'gang', tveim gangvegum — tveim sinnum, to gange, Rorm Lv 47.

ganrekr se gandrekr.

gap, n, gab, åbning, hul, g. ginnunga Vsp 3 (se ginnungi), — ved misforståelse optaget som navn på søen i et par hds (f. gnap), pul IV u 1.

gapa, (-ða, -at), 1) glo, stirre med åben mund., g-i þú grindum frá Ski 28, g. á sjot manna Anon (XII) E. — 2) gabe, g. eldi yfir Hæng III; Merl II 16.

gapamunnr, m, 'gabende mund' (måske 'ubesindigt talende person'), tilnavn, ESk 13, 2.

gapripull, m, 'glo-stang' (v. 1. -ripur, -hriflur, men de fleste hdss. har i pi. -ripl-ar; af gap, (jfr gapa), stirren, gloen, (jfr gægr), og ripull (eller -ill?), — no. ripel (med langt i) 'kjæp, stage' (Aasen); det hele bliver et slags kenning for 'en mand, der stirrer, glor', jfr sammenhængen, esa g-lar góðir pórh.

Gapþrosnir, m, Odins navn, pul IV jj 3; findes blandt nedsættende betegnelser for mænd SnE II 496; betyder måske