gang

171

gang

skipa Hhund I 22, g. til smiöju Vol 34, g. á rokstóla Vsp 6 o. s. v., g. á land Jorns 40, g. á skip Jorns 15, g. i haug Isldr 21, g. síns verka á vit Håvm 59, g. yfir, gå hen til (et andet rum for der at træffe en), Am 80, ulfr ok Qrn gengr of born, betræder, Skall 1, g. fyr brekku VGl 10, g. fyr borð, træde ud over rælingen, Vagn; med gen. g. túna, til gården, pry 3, g. miörar brautar, midt på (ad) vejen, Rp 2; g. at grum Rst 25; med acc, for at betegne bevægelsen henover, g. veg til Roms Mark 1, 10, g. grjót Ragn II 5, g. brautir Rp 1, vinna gengit Gautland Vell 31; om tiden, rásir dægra gengu LU 67; — (skip) g. af hlunni Ht 71; — gongu vask of genginn Korm Lv 29. 14. — 2) indfinde sig til, g. stefnu Ragn II 1, g. odda fund Sigv 12, 19. —

3)  absolut i betydn. 'at gå bort, forlade et sted', Hávm 35, HHj 23, Sigrdr 26. —

4)  hyppig om 'gåen frem til kamp, trængen frem i, under, kampen' og lign., g. \ boð Vígf 1, g. i hildi Sigv 7, 10, g. i folk Ólhelg 2, g. í lið "Danir", jfr g. i sveitir, dele sig i skarer, Grett 2, 9, g. i brigö, gå til strid, tirafn 2, g. at hildi Sturl 3, 8, g. at geira pingi HolmgB 2, g. at vangroði Korm 48, g. at snerru pjóðA 1, 14, g. með Gauts eld Korm 1, 4, g- i gogn Hak 14, Vell 28, Eirm 5, g. snarla Eg Lv 10, g. framm at e-m Hfr 3, 9, g. framm í fylking Skáldh 4, g. framm viö e-n Isldr 14 jfr 13, g. framm i dyn geira Nj 21, g. framm ok i folk vaða Darr 4; absolut Sigv 12, 12; g. und hlifar Stúfr 7, g. fyr skjoldu Nj (XII) 8, g. i gQgnum lið Grott 13, pGisl 8, g. i gogn-um orrostu Stúfr 8; g. i gognum reyk ESk 6, 55; g. á Svíþjóð, trænge ind i (som. fjende), Arn 3, 3, g. á drómund Rv 26; g. upp, entre, Jorns 38; g. upp á land Hhund I 50, g. upp á landi pKolb

3,  13, jfr Atli gakk á land HHj 22; om fjendtligt sammenstød, ofping odda gingu saman Tindr 1, 7, hildr gekk satnan lv 38, g. saman absolut Gdfi 19; lið geksk at pGisl 4, skatnar gengusk at Skåldh 5; gangask á Skáldh 2, g. inn at e-m, for at dræbe, Isldr 8; hertil kan föjes g. á hæl, vige, trække sig tilbage, fíharö 1. —- 5) om en virkelig (oprindelig) bevægelse, men hvor denne er noget afbleget, g. á beð, egL 'gå hen til og lægge sig i sængen', men i alm. lægge sig til hvile, Sigsk 8, Ghv 14 (her omtr. 'blive gift med'), g. af e-m dauðum, egl. 'forlade en som død', dræbe en, Anon (XII) D

4,   g. af e-m vápnunduöum Sindr 6, g. með Ingolfi, være gift med I. (eller være hans elskerinde), Anon (X) I B 7, g. með veri Guðr II 27, g. til skriptar, skrifte, lv 46; g. á hond e-m, underkaste sig en, Mark 1, 21, Am 99, g. á haukjóðs bý (= hond) Rst 8, g. at hvotun e-s, følge ens opfordring, Grip 50, g. i drauma, egl. komme gående, vise sig for en i dramme, ESk 6, 28, g. i svefna, d. s., G S urs 17, g.

undan, undslippe, blive fri for noget, Am 64, g. stopalt, egl. 'gå snublende', have uheld med sig, Am 14, mæti gengin frá mér, gåede bort, o: tabte, Hym 32, g. frá konungdóm, forlade sin kongelige ægtefælle, Sigsk 14. — 6) færdes, leve, være, med et nærmere bestemmende ord, g. vanr, leve berøvet, foruden, Sigsk 9, g. aukin barni Vol 36, g. fjarri, være fjærnt fra, Fåfn 28, par skalt g. Ski 26', hefk gengit enn móðurlausi mogr Fáfn 2, jfr g. und lini Rp 40, g. steinblindr aðalmeini pórSkegg, g. hræddr isldr 3, jfr g. at garði kýr, køer færdes her ved gården eller gærdet (ikke: kommer til), pry 23, og gengum fagrbúnir Bjark 6. — 7) hyppig med infinitiv (med eller uden at), 'begive sig, give sig i lag med noget', sjóða g. Hym 14, g. at mæla Grip 2, Ski 2 (her er dog vel den egl. betydning at antage), sofa g. Håvm 19, Hym 15, Fåfn

27,  g. at eiga, gifte sig, Grip 34, Jorns 45, g. at hanga, skulle til at hænges, Am 22, g. heyja Korm Lv 25, Sigv 1, 2, pjódA 3, 2, gekk sæk ja Sigv 12, 8, g. halda Anon (X) digt om Guðl., gekk drekka Stúfr 1.

- 8) færdes, om vognrejse, g. i gognum garða Helr 1. — 9) om skibets bevægelse, eisandi gekk floti Hhund I 27, skeið gekk und vef pjódA 3, 8. — 10) om havets og ildens bevægelser, haf gengr hríðum við himin Hyndl 42, sær gekk Anon (X) III C 1, alda gengr of skor Korm Lv 39, jfr geymilg gengr of alla^ Vell 2 (digtet — der høres af alle — sammenlignes med en bølge, der slår hen over alle), jfr fiskr gekk á land, dreves (af søen) i land, Bjhit 1, 1; (eldr) gekk husum hæri Sturl 3, 10. — 11) om forsk, bevægelser, bl. a. den der sker ved at et hele deles (går i stykker), g. i tvau, gå itu (om årer), pjóðA 4, 20, g. sundr, briste, om hærklæder, Hást 6, serkr gekk sundr Brot 4 (F. J. udg.), hjalmar gengu i sundr pGisl 7, om jorden, der var nær ved at briste ved Tors agen, Haustl 15, — om strikkens sammensnorelse, g. at halsi, snores tæt sammen om struben, Yt 14, — om ilden, gongumk (= gakk mér) firr funi, fjærn dig, hold dig fjærnt fra mig, Gri 1, -om våben, láta (sverð) g. niðr í herðar, trænge ned i, Jóms 26, om et gærdes indsnævring, nær gengr mér garðr, for-minskes, indsnævres (ved en nabos uberettigede overgreb), VGl 1. — 12) om en (tænkt) bevægelse, pefr gengr ór munni Harkv 3, angi gengr af e-m Hfr Lv 18. — 13) om andre forhold, hvor 'bevægelse' enten kun er tænkt eller ikke til, får gengr of skop, kommer forbi, udover, Krm 24, g. of vit manna, overgå, om noget der er ufatteligt, Has 40, mein gengr of þjóð, overgår folket, Merl I 25, g. of guma, overgår mand, menneske, Håvm

28.  94, — g. á bak mglum, bryde sit ord, Sigv 11, 10, — g. til heljar, dø, Am 97, g. heljar Helr 8, part, genginn, død, ept genginn guma Håvm 72, moldar genginn,