garn

170

gang

elskovsglæde, den (rent) kødelige vellyst, unna g-s Ski 39. 41, þítt, mítt g. Fj 43. 50, gýgjar g. Vafpr 32, una g-ni Hárb 30, valdeir g-s ^«on (X) I B 3, hafa manns g. við meyjar Bós 7; især findes forbindelsen geð ok g. tíávm 99. 161, Márb 18. Jfr augna-, of-, svefn-.

gamandrykkja, /, lystigt drikkelag Slembir.

gamanferð, /, rejse til lyst, fornöjelse, Frp I 1.

gamanleikr, m, lystig leg, leg der kun er moro (jfr leikr ₌ kamp), Eg Lv 32.

gamanmgl, n. pi, gammenstale, Qrv IX 7. 24, Mág 2.

gamanrúnar, /. pi, egl. 'runer, der vækker fryd, lystighed', góðir galdrar ok g. Sigrdr 5, fornøjelige samtaler med mænd eller kvinder, Håvm 120. 130.

gamansamligr, adj, fornöjelig, lystig, Hsv 102.

gamanvisa, /, spøgefuldt vers, Qrettis 26.

gamanþing, n. pi, elskovsmøder, Mberf 6.

gambanreiði, /, tung vrede, forbitrelse, g. goöa Ski 33 Hvad gamban. egl. er, er usikkert; Bugge (The home of Eddas XIX) har antaget, at ordet er ags. gombe (-an), 'skat, afgift''; dette er dog meget tvivlsomt, da betydningen ikke passer; betydningen er måske 'kraftig'; Kock, Arkiv XXVI 114 ff, antager et oprl. gandband-.

gambansumbl, n, stort gilde, hovedgilde, drikkelag, geta e-m g., indbyde en til prægtigt drikkelag, Lok 8.

gambanteinn, m, kraftig ten, gren (o: tryllekvist af et ungt, saftigt træ, hrár viðr), geta g-n Ski 32, gaf hann mér g-n Hárb 20.

gamðir, m, blandt høgenavne, pul IV ss 1; g-is vangr, arm, Korm Lv 23. 'Jfr Aarbb 1888 s. 42.

Qamli, m, Gamle Eriksson, Eyv Lv 6, Glåmr Lv, Q-a kind Eshål 1; egl. den bestemte form af gamall.

gammi, m, (finlappisk) hytte, i g-a Slemb.

gammleið, f, 'grib-vej', luft, ₌ lopt = Lopt af Loptr — Loke, pdr 2.

gammr, m, grib, pul IV xx 1, Qrv IX 58, g. nás, örn eller ravn, jfr dog Aarbb 1881 s. 234, Vell 25, glamma g., bjæffenes grib, hund(P), Eg Lv 27. Jfr blå-, her-, hræ-, sår-, val-.

gammteitandi m, 'grib-glæder', gunnar g., som glæder kampens gribbe, örnene, kriger, Sigv 13, 4,

gamna, (-aða, -at), fryde, underholde, fimr at g. Bergb 12, g. greystóði (o: gifr-stóði, ulve?), glæde hunde, usikker sammenhæng, Akv 11.

gana, (-ða, -at), gabe (og stirre), g. uppi, stikke i vejret, om Falgeirs bagdel (i prosaen skaut upp þjóunum) eller åbne røv, porm 2, 9; også denne betydning kan gælde i: bani viðar (ilden) ganði of bol bjarkar SnE II 202, men her synes en anden betydning i ordet 'at rase, fare frem' at passe nok så godt.

Gandalfr, m, navn på dværg, Vsp 12, pul IV ii 4.

gandr, m, 1) trind stok, stav (dette er hovedbetydningen i ordet, jfr Hellquist, Etym. bem. 1893 s. V., identisk med vQlr, som redskab til udøvelse af vólvers virksomhed; deraf gandreið, 'ridt på en stok', jfr renna gondum), vitta g-a, 'forhekse stave', göre dem til trolddomsredskaber, jfr spágandr; også denne betydning foreligger i jormungandr (og vánargandr), s. d. — 2) ulv (hvorledes betydningsforbin-delsen her er, er uklart), nú rekið g-d ór landi, hvor g. er ₌ vargr, 'fredløs person', Hildr. I kenninger, for ild: g. hallar Sturl 3, 10, — for vind: selju g. Eg Lv 23, storðar g. Sturl 3, 13. Jfr Hellquist, l. c. og N. Lid, Festskr. til Falk s. 331 f. I sen. isl. bruges ordet om store og grove söm. Pippings forklaring i SNF XVII, 3 jfr XX, 3 har ingen rimelighed for sig. Jfr hrot-, hrót-, jormun-, spå-.

gandreið, /, 'stokridt', men i kenningen skjalda g. er gandr vist at opfatte som 'et skadeligt væsen, ulv', og 'skjoldenes ulv' er sværdet, reið betyder da ikke 'riden på', men 'svingen', det hele 'sværdenes bevægelse', Sturl 4, 23; dog kunde også betydningen 'stok' gælde.

gandrekr, m, vind, pul IV oo 2 (skr. gan-), ved rettelse af -reiðr Anon (XII) E, g. prumir.

Gandvik, /, Det hvide hav (vel egl. 'trolddomskunsternes vig', idet indbyggerne ansås for at være mestre i trolddom), Ht 1; bruges om de nordligste dele af jorden og da tildels som jætternes bolig, G-r Skotar, jætter, pdr 2; pokuland G-r, om Island, EValg; her bruges G. ligefrem om nordishavet i atm.

1.  ganga, /, gang, rejse, kominn af g-u Vafpr 8; biðja sik g-u pdr 2, pessi g. Eg Lv 35, i g-u SnE II 242, at g-u Ht 23, viö g-u Sigv 3, 13, órar g-ur Korm Lv 17, ganga g-u Korm Lv 29, men her er ordet galt, Herdala g., gangen til H., Sigv 1, 3, gera g-u Sigv 2, 8; — om processioner, heilagar g-ur Od 35, — om himmellegemernes bevægelse, Merl I 59; — om den sidste rejse til dødens rige, Iqng g. Sigsk 43. 45. Jfr at-, hjaldr-, kirkju-, upp-.

2.  ganga, (gekk, genginn), 1) gå, bevæge sig tilfods, træde, absolut Hym 27, g. mák Håvm 149, g. så Ski 6, g. i sal Sigsk 44, g. framm, gå, træde frem, fremad, Hym 8. 13, Guðr I 2, pdr 13, g. feti framar Håvm 38, Lok 1, men g. framm, gå videre indad (i huset), Håvm 1, g. i berg, gnipu, bestige, Rst 27. 28, g. inn Ski 16, Lok 3, g. innan Sigsk 8 — g. út Lok 64, pKolb Lv 1, prándr, Gríss, g. út ok inn Výl 4, g. ór skala Grip 5, g. ór durum Grí 23, g. af grasi, fra græsgangen, Håvm 21, g. út i Bar Mark 1, 11, g. til hvers Gudr III 10, g. um pvert Sigv 13, 24, g. fyr e-u, om trækdyr, Rdr 13, koma g-andi Rp 36, Sól 2, gestr ok g-andi Håvm 132, g. til