galdr

169

gam

fles Vell 5, — for mund: g-ra smiðja pjóðA 4, 14; — for guld, idet da g. bliver brugt som synonym til Hale, ord': Iðja g., jættens tale, Nj (XII) 3, g. heiðar jgfra (jætternes), ESk 13, 2. Jfr flein-, herði-, hjgr-, leysi-, liknar-, mein-, odd-, stål-, val-.

galdr-Freyr, m, 'galder-Frey', g. Sigars tjalda, kriger (Sigars tjalda, skjoldenes, g., kamp), Ingj 1, 1.

galeið, /, (pi. -r), et slags krigsskib (lånt fra middelned.ty. galeide), pul IV z 4, Hskv 2, 1.

galgi, m, galge, g. feksk Am 6, 7, á hóum g-a Fj 45, gorr g. Am 22, hoggva g-a Am 39, festa á°g-a Am 59, Hamd 21, eigi hann g., gid galgen måtte tage ham, Am 33; g-a fartnr (v. 1. gramr), Odin, Hál 1, g-a valdr, d. s., Helg Ól, geirveðrs seiðs g., sværdets galge, arm, Eg Lv 12, tangar hanga-g., d. s., Rv 7; uforstået er elgjar g. St 15; jfr alþjóð. jfr agn-, hanga-.

galgvegr, m, 'galgevej', usikkert hvad. der menes, ef þik fjandr standa ggrvir á galgvegi, hvis du bliver overrasket, grebet, af dine fjender, rede på vejen til galgen (o: rede til at hænge dig i en galge?), eller i alm. 'drabsti', á g-i, på vejen, i færd med at begå drab(?),

0 róg 9.

galgviðr, m, se gaglviðr.

gali, m, person af en vis art (ordet findes ellers ikke), magr g., Klaufe om sig selv, Svarf 4 (skulde ordet egl. bet. 'hane', jfr árgali? B. M. Olsen, mundtlig meddelelse).

galkn, n, et fabeldyr, om hvis farlighed, oldtiden nærede store forestillinger (jfr finngalkn), bruges om et skadeligt, farligt væsen, redskab, hlifa g., sværd, Hfr 3, 8, g. priðja hauðrs, d. s., Hókr 7. Jfr hraun-, rand-.

gall, n, galde, grimdar g. LU 48, om eddiken, som raktes Kristus, LU 58. Jfr reiði-.

galli, m, 1) brøst, fejl ved noget, esat svá góðr, at g. né fylgi, Hávm 133, allr fylgir þeim g., de er fulde af alle lyder, Tannr, fyr vås ok g-a, moralske brøst, o: synder, Has 5; som tilnavn Ólhelg 4. — 2) årsagen til eller hvad der bevirker fejl, fordærv, ødelæggelse, g. Qauts hurðar (skjoldets), sværd, ESk 11, 1, g. mundriða borgar (skjoldets), d. s., ESk 6, 48, Háalfs g., ilden, pjóðA 3, 21, orms g., vinter, Ht 83, Fáfnis £., d. s., Nkt 24, storðar (træets) g., vinden, Oisl 1, 15, strúgs g., vinen, Ht 25. Jfr ár-, líf-.

gallópnir, m, om, pul ÍV vv (skr. -ofn-), egl. 'den stærkt skrigende' (gall-, óp), g-is (i to ord ved tmesis og skr. med p) hallir, ornens hjem, bjærge, klipper (jfr Endill), pdr 3; g-is víðir, blod, Skúli 1, 1. Jfr Gemmer Ark XLIV, 307 f.

gallr, adj, har man tidligere læst Haustl

1  (l. 1), men med urette (for góðs at); et sådant adj. falder således bort for dette

steds vedkommende; Vsp 46 står i R galla, om Qjallarhom, medens H har gamla, hvilket uden tvivl er det rigtige.

galmr, m, blandt sværdsnavne, pul IV l 2 v. 1. (vel 'den gjaldende, rungende', jfr -gelmir). Jfr Falk, Waff 50.

galti, m, galt (af goltr, et slags kæle-ord), Merl 1 30. 37. 38. Jfr villi-.

gamall, adj, 1) gammel, tilårs, om hvad der har levet, bestået, længe (og består "endnu"), gamlir menn pjóð 3, 1. 2, pats g-lir kveða Hávm 134, g. þegn St 9, maðr g. Reg 13, g. Hjalmgunnarr Helr 8, enn g-li pulr Vafpr 9, g-lir ulfar Akv 11, g-lir øxn pul 1 b; — komparativ, yngra poll ok ellra Has 43, supert., Burr vas enn elzti Rp 41; — dcegrs eins g. Hhund I 6, 15 vetra g. Ragn 1 1, g. ok hárr Haustl 10, i g-lum ham gemlis Haustl 2, g-lir skildir Ótt 2, 7, g-lir geirar Sigv 1, 14, g. Mrhundr Hfr Lv 1; om himlen, jorden og byer, g. gnapstóll sólar Gldr 9, g-t þoku-land Qandvíkr EValg, g-ul Gunnvalds borg Sigv 1, 13, g-t vig) Hskv 2, 8, g-t port Mark 1, 21. — 2) som tilnavn til personer enten for at betegne dem som gamle eller (hyppigst) som modsætning til yngre personer af samme navn: a) Alfr enn g-li Hyndl 12. 18, Hhund 1 52 (forskellige personer), Hrolfr enn g-li Hyndl 25; b) Rognvaldr enn g-li Am 5, 15, jfr Sigurðr enn ellri ESk 6. 70. - 3) hørende (gammel) fortid til, g-t Ojallar-horn (H's læsemåde, jfr gallr) Vsp 46, ari enn g-li, om Odin, pstf 2, 3, jfr Job enn g-li PI 26, g-lir galdrar (jfr forneskja) Frp I 3, ggmul o-anga, om himmellegemer, Merl I 59, komparativ, ollum ellri (fenris ulfar) Hhund I 40; supert., ása elztr Vafpr 28. — Urigtig står g. i HolmgB 4, Anon (X) I B 3, i bægge tilfælde vistnok for gaman. Jfr af-, full-, vetr-.

gamalmenni, n, olding, Hard 1.

gaman, n, gammen, lyst, fryd, at g-ni e-m pry 23, Guðr II 14, Yt 7. 25, hafa orð at g-ni Eg Lv 45,^ hafa brennu at g-ni, omtale indebrænding som noget morsomt, Nj (XII) 9, hafa gråt at g-ni, gråd, sorg, til fryd, at fryde sig ved (bitter ironi), Ski 30, maðr es manns g. Håvm 47, mannskis g. Håvm 114, ótrauðr g-s, til lystig leg, Qrv IV 7, g-s vant Slembir, als g-s andvani Hhund II 33, svát g. pykki Gudr II 26, gumnum þykkir g. HolmgB 4 (rettelse for gamall) jfr Hl 17 b, g. vas Soxu, det var spas for Saxa, HolmgSk, ekki es mér at stúru g. Mhkv 22, henda g. at e-u Mhkv 1, drepa g-ni e-s Anon (XII) C 33, firra g-ni Grip 29, standa fyr g-ni, hindre, nedslå ens glæde, III 2, hafa goll fyr g., have guld (alt muligt godt) til fryd, Sól 18, augna g. Fj 5, til g-s ráðit, om livsglæden i alm., Grip 44, g. sjúkum ok sgrum, fryd for syge og sårede på grund af den ydede helbredelse), Fj 36, at g-ni gjóðum, om ravnens glæde ved kampen, Graf 2, fáa e-ri g-s Bjhit 2, 2. — 2) særlig bruges g. om