gagl

168

galdr

Bkrepp 6, unda g. isldr 10, g. hræva glæs Tindr 1, 8, (ved rett.; jfr Reich Ark XLV I, 82) sára gogl Anon (XI) Lv 8, ógnar g. Hl 26 b; gogl Grettis 8 se gogul. Jfr ben-, blá-, blóö-I bryn-, drif-, hjaidr-, laun-, nå-, sår-, und-, val-.

gaglbjartr, adj, lys som en gæsling, om Gudrun, Akv 39.

gaglfár, n, 'gæslingers fare, fjende', (jfr gaglhati), høg, g-s andrar, arme, Sturl 4, 36.

gaglfellir, m, 'gæslinge-dræber', høg, g-s Ion, arm (Ion er ikke særlig velvalgt), g-s Ions lautir synes egl. at måtte være 'de hule hænder', her hænder eller fingre (se laut), Rv 7.

gaglhati, m, 'gæslinge-hader, fjende', høg, pul IV ss 1.

gaglviðr, m, R.s læsemåde i Vsp 42; gól of hgnutn (Eggþé) í g-viði íagrrauðr hani, medens H har galg-. Galgviðr har Mullenhoff villet forklare som 'Fugleskov' i alm., jfr SE, men, som Bugge har bemærket (udg. 390), går dette næppe an. Der måtte så snarest skrives Gagl-som egennavn på skoven (træet?, der så måtte antages at have fået navnet efter gæslinger; men for sammenhængen synes dette betydningsløst, da Eggpér næppe er at opfatte som gæslingepasser). Jfr Kock, Arkiv XXVII, 110 ff. Strömbák Språkvetenek. Sållsk. i Ups förhdl. 1925-27.

gagn, n, 1) gavn, fordel, nytte, krjúpa at g-i, til sin nytte, o: helbredelse, ploft 3,8, koma at g-i, til nytte o: beskyttelse, Krm 22, hafa g. kvæða, have gavn, o: fornøjelse, opbyggelse af, Rst 35. — 2) støtte, hjælp, vinna gjold g-s Arbj 13, mart g. sst 24. — 3) nyttig genstand, g. brann þegna pjódA 3, 21. — 4) hvad der er til nytte (under en proces), bevis, mest i pi, nú emk sóttr gognum Rorm Lv 46. — 5) især bruges ordet om 'sejr i kamp', með g-i Sigv 7, 6, fáa g.Gráf 3, fæsk g. Ht 9, piggja g. Ht 59, vega g., pdr 21, ráða g-i Ött 2, 10, ESk 6, 32, hrósa g-i Vell 32, magna e-n g-i pmáhl 17, remma e-n g-i Ött 2, 18, valda g-i, besidde sejren, Sigv 12, 6, hafa g. ór hverri gunni Bglv 6, g-i feginn Hárb 29, Fáfn 25, verðr g-s-Hák 12. Jfr mal-, ó-.

gagnauðigr, adj, rig på nytte, held, fagna g-igstri sælu, om saligheden, Od 20.

gagnflaug, /, (v. l.'gqgn-), pil (egl. 'flyvende imod'), pul IV o 1.

gagnfor, /, mod-bevægelse, bevægelse mod hinanden, g. vápna, kamp, Sturl 4, 18.

gagnhollr, adj, gensidig huld, venlig, erusk g-ir Håvm 32; gagn kan også opfattes som forstærkende, 'meget'.

gagnhræddr, adj, 'gennembange', meget forskrækket, GOdds 4.

gagnmýlugr, adj, modsigende, som har lyst til at modsige, Hsv 84.

gagnprúðr, adj, meget modig, Hskv 2, 13.

gagnprýðandi, m, som vinder herlige sejre (eller 'som pryder andre ved fordele, gaver', men næppe rigtigt), Am 6, 7.

Gagnráðr, sikkert urigtigt Vafpr for Gangráðr, s. d.

gagnsmaðr, m, person, som bliver andre til nytte, hjælper, om Hrafn Sveinbjðrns-son, GSvert 7.

gagnstigr, m, 'gensti', genvej, gotur allar ok g-ar Bós 6, g. gvgjar, klippe, klippevæg, Hskv 2, 7. Jfr gagnvegr.

gagnsvanr, pdr 4, urigtigt for Gangs vanr.

gagnsæli, /, sejrsælhed, sejr, hvárr hlýtr fagna g., hvem der går af med sejren, Hrafn 3.

gagnsæli, adj, sejrrig, rig på sejre, Stúfr 1, Anon (X) II B 3.

gagnsær, adj, gennemsigtig, g-tt gier Mhkv 27.

gagnvegr, m, genvej, g-ir liggja til góðs vinar Håvm 34. Jfr gagnstigr.

gagnvert (v. 1. -vart), adv, lige overfor, sit ja g. Am 5, 1.

gala, (gól, galit, mase. galinn kun som adj, s. 5), 1) synge, især om tryllesang, svá ek gel Håvm 149, g. ljóð Hávm 160, g. galdr, galdra Håvm 152, uróg 5 o. s. v., Oddrgr 7, g. rikt, kraftig, Oddrgr 7, g. e-m e-t Håvm 160, g. und randir, synge (tryllesange) under, ind i, det hule af skjoldene, Håvm 156, g. ryðs bejl ór hårs hlíðum, ved tryllesange at løsne henen ud af hovedet, Haustl 20. — 2) om ubesindig tale, tunga gelr sér ógótt Hávm 29, Lok 31. — 3) om fugle, skrige, gale, om haner Vsp 42. 43, om krage Håvm 85, om ornen HHj 6, om ravnen Hróm 1; gólu (o: gól of) om hunden, 'hyle', Bdr 3, er tvivlsomt. — 4) om vindens susen, g. á húsi Svarfd 8, g. i reipum Anon (XII) B 3. — 5) part. pass. galinn, egl. 'som har været påvirket, gjort gal, ved tryllesange', gal, rasende, tåbelig, g. glópr Gunnar.

Galabes, en dal, Merl I 26.

Galarr, m, en dværg, egl. 'den syngende, skrigende', Fjalars broder, men som jættenavn pul IV b 3.

galdr, m, (-rs; -rar), sang, især tryllesang, g. galdra Hard 18 (jfr sveinn sveina, hlymr hlymja), næmr g-rs GSúrs 15, góðir g-rar Sigrdr 5, bitrir g-rar Oddrgr 7, gamlir g-rar (jfr forn, forneskja) Frp 1 3, meginrammir g-rar Sigv 12, 16, g-rs faðir, Odin, Bdr 3, fara at g-rum Jorns 2, gala g., galdra Håvm 152, Gróg 5. 15, lirla g. (hds g-rs), nynne (trylle)sange, Hharð 9; g-rs hapt, Sigyn, pdr 3. I kenninger, for kamp: Gunnar g. Sigv 1, 4, Geitis g., hvor Geitir synes at være søkongenavn, Gestr 2, hjorva g. ESk 7, 7, dreyra fasta g. Korm Lv 31, grimu g. pmåhl 16, skjaldar g. Ht 58, Grettis 1, hjaldrseiðs vébrautar g. Gldr 1, vápna g. pmåhl 10, ESk 6, 43, malma g. Gunnl Lv 3, — for tunge: g-ra