fpru

167

gag«

forunautr, tn, ledsager, pjóðA 1, 16, Qrv III 7.

fgruneyti, n, ledsagelse, følge, pul IV } 2, Kolb 1, 1.

fgstudagr, m, fastedag, fredag, Mgr 12.

fgstumóðr, ad], træt, mødig af faste, om Kristus, LU 45.

fgsull, m, bånd (denne betydning er

Lyden g var i forlyd og i forbindelsen gg stemt eksplosivlyd, i indlyd og udlyd stemt spirant, undtagen hvor denne på grund af naboskab med ustemte lyd selv blev ustemt; denne ustemthed kunde dog sikkert atter ved systemtvang hæves, det viser rim som vágs : ægi (Bragi), logs : lggðu (Eskál), rógs : lægir (Hfr), frægt : fagran (pjóðA); også i ord som hvégi var g spirantisk, hvégi : frægjum (Anon XII); gg rimede kun på gg; først meget sent forkortedes lyden foran ð (bygð < byggð) og n (skygn : gegn), dete sker vist forst i 14. årh.; eksempler findes i Lilja (dragðu : bygðum; brigö : dygð o. s. v.); Uggðu : Egðir (pór. loft.) er intet rim, linjen er som ofte ellers i dette digt rimfri; de eksempler på gg : g, der findes hos Kahle s. 100, er alle kun tilsyneladende. Derimod er det spirantiske g allerede i 13. årh. så svagt eller blødt, at det i det andet rim kan savnes (leygs : eyjar, fleygr : evjum, hos Sturla), eller også har der her udviklet sig en let spirantisk lyd, jfr en hyppig skrivemåde i hds som nýgjum (f. nýjum; jfr Frumpartar s. 89), der har berettiget de anførte rim. Hvor ek findes indsat i 1. person af svage verber med den tilføjede nægtelse, bliver k til g (bjargigak); således altid i hdss, og der er infen grund til at antage, at dette ikke har været så i de ældste digtes tid (9. og 10. årh.), men rimene kan ikke bevise dette, da stavelsen er ubetonet. I ord som einka /. einga (ialfald i hdss) er der ikke tale om nogen overgang fra g til k, men om en sammenblanding af to forskellige ord. I forlyd foran 1 og n (g- ±= got. ga) forsvinder g ialfald i nogle ord meget sent (jfr de herhen hørende artikler som glíkr, gnógr), næppe för end tidligst i det 13. årh.s sidste halvdel, almindelig forst senere i 14. årh. (jfr forlydsrim i Lilja som nærri : nógu).

gaddr, m, pig, tyk spids (jærn)nagle,

sikret ved ordet berfösull, som Arne Magnusson anfører (Skrifter II, 237), fra Vestfjordene, i betydningen 'sili á reipi), kun i kenningen gljúfra f., der betyder 'slange', sæti gljúfra f-s, guld, Nj 23; ordet er vist beslægtet med ty. faser, oht. faso; diminutiv af et *fasi, jfr (det usikre) fasa 'trævl', Ross.

digr g., om ankerfligen, pjóðA 4, 23, g-ar af stáli, hvormed Kristus blev korsfæstet, Mgr 15; om det er dette g., der foreligger i gadd svelr Blóðughadda, pul III 4, er dog tvivlsomt, måske er g. her = 'is, frossen sne', "Blodughadda bevirker ved sin kulde is (på søen)".

gafi, m, kun i ordsproget fregna eigum langt til g-a, efterretningen om g. må komme, kommer, langvejs fra, Mhkv 6; herved betegnes g. som noget meget fjærnt (om betydningen i ordsproget er s. s. i spyrja er bezt til váligra þegna, det er bedst at have farlige personer på afstand, er dog tvivlsomt); ordet betegner vist en större rovfugl (ukendt i norden), svarende til lat, gryps (jfr Stjórn 316) og er mulig et lat. gavia. No. gave (Ross) synes ikke at kunne komme i betragtning.

gafl, /re, gavl, und salar g-i Hym 12 (den indvendige side), at salar g-i Vgl 7, Hamð 31 (den udvendige side).

gaflak, n, spyd, pul IV n, geyst g-ok (o: gaflok) fara Merl II 65, fleygja g-gkum Frp II 3; ordet er lån fra angels. (gaflac). Jfr Falk, Waff 72.

gagarr, m, hund, g. es skaptr þvít geyja skal Mhkv 4; britnrótar g., havbundens hund, (der her kaldes sipQgull, altid tavs), konkylie (en dristig sammenligning, der mulig beror på den snoede 'hale'), Égilss (XII) 2. Om ordet er keltisk (gadhar), er vist meget tvilsomt; det kunde meget godt forbindes med stammen gag- i det følgende ord. Jfr hjalm-, hræ-, sol-.

gaghals, adj, med tilbagebojet, knejsende hals, om hjortene (der bider Yggdrasils knopper), Gri 33, jfr no. gag 'tilbagebojet, krummet bagud'. Jfr Bugge, Tidsskr. f. Philol. VI, 87 f.

gagl, n, gæsling, pul IV xx 1, g-s leið, luften, dens stillir, gud, PI 28; hyppig i kenninger, for ravne: Gunnar g. ESk 9, gogl Gunnar systra Hhund II 7, Yggs gqgl Giz sv 1, hanga g. Hfr 1, 2, hríðar g.

G