fætta

165

fceri

fætta, (-tta, ttr), forminske (i antal), f. tal (v. I. tal fættisk), göre tallet mindre, Ingj 2, 3, f. aura, forminske ens ejendom, SnE II 226, lýðr f-isk í bý Nikdr 3, auðr er aldri f-isk Heilv 4, folk f-isk LU 47, orð f-ask LU 58.

fættir, m, som forringer (i antal eller störrelse), menja f., gavmild mand, Ht 45.

1.  fceSa, /, føde, næring, feit f. Gd 60.

2.  fœða, (-dda, -ddr), 1) bringe til verden, f. sunu Gudr II 28, pu er fæddir dróttin LU 88 jfr 55, f. fenris kindir Vsp 40, gramr hefr fæzk ESk 6, 13, né f-isk peng-ill sst 11, ek vas fœddr Sól 46, gœðingr myni f-sk Hfr 3, 29, Arn 5, 24, fg þjóö mætti f-ask Sigv 13, 31; fœddr með mein-um Leid 9; i enkelte af disse eksempler kunde dog næste betydning også antages; med framm, guð mun f-ask framm af holdi LU 29. — 2) 'give føde', denne be-tydning_ findes ligefrem Hárb 3; f. val vigs, give ravnen føde, Hskv 3, 3, f. varga Sigv 12, 5, f-isk ulfr í skógi, skaffer sig føde, d. v. s. lever, Run 2, f. e-n á bQrðum beinum, ved knuste (fiske-)ben, QÁsb; ulfs f-andi, kriger, mand, Gyd 1. — 3) heraf: at opføde, opfostre, móðir f-ir mey Sigsk 55, Gudr II 1, jfr Ólhelg 5, f. gram Reg 14, f. jóð Am 105 (her kan betydn. 'at bringe til verden' ikke passe), f. sonu lengi Sigsk 18, mik fœdda hofðu Vsp 2, f-ask við ofstríð, leve under sjælekummer, Helr 14, f. aldr, leve, Arn 2, 16, fæddr, opfostret, Hhard 7, Hl 36 a; PI 23, fæddr mjólku LU 42; f. upp Qrv VIII 5. — 4) nære, i overført åndelig betydning, fjand-hugr f-isk Drv (XI) 9, f. munúð, nære. kærlighed (om en hustru og moder; der er ingen grund til her at antage nogen enden mening), Hhund.I 5.

fœðing, /, fødsel, skapan ok f. LU 5, af f., fra, efter, fødselen, sst. 35.

fœðir, m, 1) fødegiver, især i kenninger for krigere (hvor det andet led da er rovfugl eller ulv, jfr SnE II 497), f. hrafns PJóðA 3, 15, i. gunnstara, d. s., Ht 92, f. folkstara psvart, f. dolgsvolu barma Oddr 1, benja kolgu blágamms f. Arn 2, 6, benja vala fenskúfs f. Od 27, — f. ulfs PI 43, f. fólu blakks, d. s., Osvinf; — enestående er f. fleinhríðar, kampens 'føder, volder', kriger, Svarf 8; — ironisk er frenju f., som giver koen føde, Korm Lv 13. — 2) overført, 'som avler, nærer' (en eller anden tanke, følelse), feikna f., som avler, nærer, rædsler i sit sind, udklækker rædselsplaner (om Brynhild), Sigsk 31, f. fremðar ráða, som lager berømmelige planer, om Erik egode, Mark 1, 4, f. fremðar ráðs, om Kristus, Likn 26, f. elsku, d. s., Likn 23; f. girndar, begærlighedens (o: den kødelige lysts), EGils 3, 4 (her findes i hds urigtig grundar, grimdar). — 3) blandt navne på ilden (jfr aldrnari), pul IV pp 2. Jfr hrafn-, likn-, varg-.

fœla, (-ða, -ðr), spotte, lát Júðanna fœlði (hds felldi), at fljóði, Jøderne spottede ved

deres ord (eller gebærder?) kvinden, (jomfru Maria), Mey 5.

fœra, (-ða, -ðr), egl. 'lade fare, gå', 1) bringe, bevæge, flytte, føre, f. e-m goll Helr 10, f. e-m full at drekka Gudr II 21, f. e-m bjór Sigrdr 5, f. e-m itrlauk Hhund I 7, f. e-m (sverð) Korm Lv 25. 27. 30, f. sér hver Hym 3, f. e-m mey Haustl 9, f. Freyju at kvæn pry 8. 11. 22, f(-ask) fésæranda Korm 1, 6; f. fót at móti, begive sig, Ans 3; f. feiknalið at landi Hhund I 32, f. borðraukn á Buðla slóöir pfagr 3, f. flota út ploft 2, 2, f. (skip) út Hást 3, f. (skip) útar Hym 20; f. setberg ór stað Grott 11, f. festar, flytte sine ankertove, Hfr Lv 4, i. erkistól útan umb Saxa merki, flytte erkebispesædet, o: oprette et nyt, Mark 1, 13, f. e-n á vit frið-lands, Ótt 2, 8, f-ask nær LU 54, ijoll f-ask i ægi, bjærge vil flytte sig ud i havet, Korm Lv 42; f. saman (orð) Mhkv 1. — 2) påføre, f. Hlakkar veðr HolmgB 4, f. e-m boga veðr Rdr 8, f. joll ok gfu Lok 3, f. prautir at e-m Gd 37, i. fJQrtál at e-m Hfr Lv 12. — 3) bringe, overgive, f. e-m hofuð sitt Sigv 13, 15, f. fórn LU 40, f. fórnarhald SnE II 246. -- 4) fremføre, foredrage, f. brag Svtjúg, f. lof Sigv 13, 9, f. framm Yggjar bjór fyr oldum Jorns 1, f. framm varnir Has 34; i. fólsku framm, fremføre, vise, dumme streger (om gøglere), Máni 3. — 5) f. i fasta, bringe en i knibe, vanskelig stilling, pdr 13. — 6) iføre, f. e-n i brynju SnH 2, 1, f-ask i ásmegin, iføre sig asastyrke, Hym 31; mods. f. brámerki ór Heimdalls hjorvi, stikke øjne ud af ens hoved, Bjarni 1. — 7) om andre forhold, hvor bevægelsen er mer eller mindre tydelig eller tænkt, f. flein meðal herða, kaste og ramme en med en ankerspids mellem skuldrene, pskakk 3, f. niðr forka, ramme pæle ned, Mey 43, f. sundr tré, hugge ved i stykker, Refr 5, 2, f. kerlingu, mulig det samme som nu að flytja kellingu, at slå smut (med sten), Bjhit 2, 14, f-ask aptr, vige, Hl 28 a, f. i sik hjarta af leiri, ironisk, Korm Lv 45, — f. starf til króks, afslutte en gærning (jfr krókr), pjóðA 3, 22, f. seggi frá svikaróðum, bevæge folk til at opgive deres svig, Qrv IX 68 v. L, f. e-n í hóf, bringe en til mådehold, pjóðA 3, 20, f. í frásogn, fortælle, LU 5, f. glæp yfir sektir, föje forbrydelse til skyld, Gd 45; — f. ávoxt, bære frugt, Likn 5.

færaglgggr, adj, dygtig til at finde det rette øjeblik, lejlighed (færi), om djævelen, LU 60.

færi, n, egl. 'den afstand, der er imellem den angribende (forfølgende) og den angrebne (forfulgte) og indenfor hvilken denne kan rammes', rækkevidde, skudvidde, og så 1) i atm. 'lejlighed' (til at kunne göre, opnå, noget), selja f. at pylja, give lejlighed, stof, til at digte, pjóðA 1, 25, esa Friðgeiri f. at heyja, Fridgeir er ikke i stand til, Eg Lv 28, séa f., porm 1, II, leita f-is Grett 2, 6, f.