fylk

161

fyr

særlig brugt i Helgedigtene og Grip; om Hakon jarl Vell 25.

fylkja, (-ða, -ðr), opstille i slagorden, fylke, með fylkðu folki pjóðA 4, 3, varð f-t liöi Úlhelg 2, jfr Mark l, 17, f. hamalt (s. d.) Reg 23.

fylla, (-da, -dr), 1) göre fuld, fylde, fy 11 (imper.) horn HRanv, Ólhelg 1, f. skapker Gri 25, þótt Elliða f-i (upers.), Frp 1 2, vargs muðr fyldisk Hl 6 b, f. folk, fylde sværdet (med blod), Ht 60, lopt fyllask af Ijósi Lil 31. — 2) mætte, orn f-dit sik sjaldan Kolli 3, vinna hrafn of f-dan holds Bqlv 1, f. flagðs hest Balt 2, f-ask fjorvi feigra manna Vsp 41, valgammar f-dusk auðstefni Sturl 5, 18, f. hrafn á holdi Nj 27. — 3) fylde, fuldtalliggöre, fuldstændiggøre, f. tøg annan Arn 3, 18, f. flokk e-s, slutte sig til en, Eyv Lv 10, Mberf 2, f. himneska ferð ESk 6, 42; f. log, vedtage love (egl. fuldstændiggøre loven ved nye, eller mulig 'fuldtalliggöre den lovgivende skare, lov retten'), Isldr 22, f. framburð, personlig bekræfte ens udsagn (for retten), Vitn 21; f. vilja (guðs), opfylde guds vilje, Mey 20, — med. f-ask, gå i opfyldelse, f-disk mart Mey 14. — 4) medium, blive opfyldt, f-sk Jjótrar œði Mey 39; — part. fyldr således ofte, f. ils Sigsk 8, bols of f. Rdr 8, angrs f. ESk 6, 58 (v. 1. til angrfyldr), grimðar f. GOdds 8, flærðar f. GOdds 2, kapps f. (v. 1. til lystr) Harkv 7, elsku f. Mey 23, gæzku f. Has 35; hertil slutter sig f. vals, fyldt (mættet?) med faldne, men meningen er ikke klar, opfyldt af lyst til at dræbe(P), Svarf 11; f. af e-u Gd 9.

fylling, /, fuldkommengørelse, f. ens fulla friðar, jomfru Maria, Mdr 16.

fyllir, m, mætter, varga f., kriger, Ingj 2, 1, ulfa f., d. s., Nj 10.

1.  fyllr, /, fylde, mættelse, til f-ar fjall-vargs Ht 53, gefa hrgfnum f-i Vell 36, gefa f-ar fókum troils Drv (XI) 11, deila sér f-ar, give sig så meget han kunde spise, Haustl 4 (jfr fullr), — hjalms f., hvad der fylder hjælmen, hoved, Ht 7 (jfr Vindhlér), f. fjornis Bragi 2, 3; f. hilmis stols, hvad der fylder, kan fylde, kongestolen, en der lige så godt kan være konge som en anden, Hhard 11. — Til f-ar Helgól må være fejl for til foldar. Jfr of-.

2.  fyllr, m, (næppe f.), hav, f-ar fjoll, bølger, Refr 4, 5, f-ar meiðr, skib, StjO II 11, f-ar marr, d. s., GDropl 1, f-ar (ved rettelse) Mrr, guld, pjóðA 4, 20, Isldr 22 (jfr Mrrunnr), f-ar dagr, d. s., Lids 7; ordet findes kun i genitiv.

fylskni se fylgsni.

fylving, /, nød (hnetr heita fylvingar SnE II 430), láta f-ar falla, lade nødder falde, om tårerne (jfr kenningen for synet, øjet, der sammenlignes med hassel, sjónhesli), GSúrs 5.

fylvingr, m, blandt sværdnavne, pul IV l 7, troðask hgm f-um, blive trådt under, stanget, af lange sværd, pdr 14. Jfr

Falk, Waff 50, hvor en anden opfattelse göres gældende. Jfr våg-.

fyr, fyrir, præp. og adv, (den korte form, som ellers, som foransat præp, den sidste som adv. og eftersat præp.; fyrir som foransat præp. alml. i 12. — ét eks. fra 11. — årh., jfr Skjspr. 123), for, A) præp, med acc, 1) foran, langsmed siden (forsiden), f. Siggju, f. Lista, f. Aumar pSær 4, 1, f. Agðir lv 24, f. Yrjar Gisl 1, 3, f. merkistangir Eg Lv 11.

—    2) nedad på forsiden (af noget), ganga, fara f. brekku VGl 10, Brúsi, auð-lattr f. mel brattan Epver 1, ganga f. borð Sigv 2, 7, Jorns 36. 37, stíga f. húf hrófs hesti pGisl 11, jfr leggja K. ok A. f. skut, lægge landet bagved stavnen, være kommen forbi landet, pSær 4, 1. — 3) for, til, med verber, der betegner at bære, bringe, gå, bera ol f. JQtna pry 24, bera e-t f. e-n Hym 29, Akv 22. 24, Vpls 6, Jorns 5, skjóta e-u f. e-n Gróg 3, hrinda (hvelpum) f. (udenfor) hallar dyrr Akv 41, láta síga brýnn f. bráar HHj 19,, ganga f. kné Oddrgr 7, koma e-m f. kné Gudr II 24, komask f. kné móður, om et barns fødsel (i henhold til den gamle fødsels-stilling på albuer og knæ), Sigsk 45; hann skal (o: komask) f. brúði himins, den skal søge at komme forbi og foran, Gri 39, hrapa f. heill, styrte forbi og foran, Reg 25, rasa f. ráð Hsv 4, (jfr Arkiv XXII, 377, hvor den givne forklaring næppe er rigtig). — 4) foran, mere end, f. mann hver jan Sigsk 28. — 5) temporalt, för, i. dag Brot 14, Guðr II 43, Eirm 1, f. pjóða rok Håvm 145, f. pat Gri 54, f. malma kveðju Sigv 2, 6. — 6) for ~ skyld, ganga á holm f. víf Sól 14, f. hvita mey Sól 12, f. hefnð Vell 10, jfr i. hond e-s Rdr 11. — 7) for, som vederlag for, f. hjor ESk 6, 50, gjalda f. sik, for at beholde livet, HolmgB 1, lúka f. lygi Lok 14, f. afbrigði dygða LU 76, f. ódygð Lil 19, f. gøroir Lil 70. — 8) i stedet for, afl f. hyggjandi Rv 14, f. skillinga, hringa fjolð pry 32, byggva helli f. konu bing Bbreidv 5, land f. ægi Vigl 8, jfr sam menligningen: øst f. brynju, spjót f. bænir o. s. v., Gd 35, hvor i. betyder 'betyder'.

—  9) på — vegne, for, syn ja f. annan, mik, Oddrgr 24, Gudr III 8, mala f. sik, for sig, som ens pligt er, Grott 17. — 10) ved (ens virksomhed), tákn orðit f. guös vin Gd 16, vinna náð f. bjart tákn Gd 41, líf skýrist f. glósu Gd 36, f. litillæti Lil 90, f. epli bannat Lil 66. — 11) til gavn, bedste, for, hrunði nádQgg f. hauka, Krm 12 brytja f. ulfa ekki smátt Krm 18, hlaða valkostu f. ornu Arn 3, 17, leysi-galdr lætk kveöinn f. legg Gróg 10, i. kelisjúkar konur Fj 22. — 12) med adverbier på -an (hvor det styrede subsi, kan stå efter eller imellem f. og adverbiet), f. innan jgtna heimapry 5, i. innan Ása garða pry 9, f. innan Ægis IiqII Lok 14, f. innan garð Fj 33, i. innan Qlvishaug ESk 6, 14, f. innan Orvahamra Gisl 1, 4,