fúr

160

fylk

jarl (måske betyder R. her i alm. 'hersker, besidder'), Korm 1, 6.

fúrrunnr, m, ild-trœ', fyllar fúrr, havets ild, guld, fyllar f., mand, tsldr 22.

fúrsendir, m, 'ildsender, ilduddeler', haukstorðar (armens) fúrr, guld, dets 'uddeler', gavmild mand, pfagr 1.

fúrskerðandi, m, 'som går skår i ilden', f. fjarðar, af fjarðar fúrr, guld, det hele gavmild mand', Hfr Lv 16.

fúrskerðir, m, s. s. foregående, Hfr Lv 12; her står tijgrva f., men 'sværdenes ild' er intet; fur- er formentlig fejl for frið.

fúrsveigir, m, 'ildböjer, ilduddeler', f. flóðs, som uddeler søens ild, guldet, mand, Krak 2.

fúrvangr, m, 'ild-vang', i fjarðar elgs fur- (rettelse for fley-) vangr for fjarðar elgs vangMrr, fjordelgens, skibets, lands, søens, ild, guld, dettes Hlin, kvinde, GSúrs 25.

fúrviðr, m, ild-træ', Fjglnis þings, kampens, fúrr, sværd, dets viðr, kriger, Hást 3, fleygarðs fúrr, guld, dets viör, d. s., Brási. '

fúrþollr, m, 'ild-træ', Fjglnis seiös, kampens, fiirr, sværd, dets þollr, kriger, Eviðs 6 (skr. fyr-), svanteigar, havets, fiirr, guld, dets pollr, mand, Sturl 5, 11.

fúrþverrandi, m, 'ild-forringer', fieina brautar, skjoldets, fiirr, sværdet, dets þverrandi, 'ødelægger', kriger, GSúrs 15.

fúss, adj, villig, begærlig, rede, Eg Ber (rettelse for feyrs), f. fara, Ski 13, f. frægðar, begærlig efter ry, Yt 8, sœmðar f. Sturl 3, 19, f. dyggðar Rst 31, f. heiptar PI 13, f. hildar Sturl 4, 18, f. til snerru Eviðs 2, får randa vas f-t til fjornis landa, sværdene var begærlige efter hoveder, pGisl 6, hond es fús á venju hånden er villig til, hvad den er vant til, Nj 24 (jfr hond verðr trauð af venju Has 42), f. á flótta Bkrepp 5, i. at deyja Sigv 13, 22, f. at finna Korm Lv 15, f. at minnask Hfr Lv 3, f. vanda stef ESk 6, 18, i. risa upp Am 30. Jfr boð-, dyn-, góð-, hel-, hjalpar-, hróðr-, hvar-, kapp-, líknar-, ó-, óð-, ógn-, sókn-, tor-, vig-, ævi-.

fyðruskiíl se fuðryskill.

fyldingr, m, en slags fisk, pul IV x 2 (måske dannet af fold). Jfr MM 1912 s. 59.

fylgS, /, i pi. f-ir blandt mandsnayne egl. følge, pul IV j 7.

fylgðarmaSr, m, ledsager, f-menn, om Kristi apostle, LU 53.

fylgi, n, følgeskab, ledsagelse, følge, fullgott f. Ragn II Í, f. meyjar Mey 53.

fylgimeiðr, m, følgende, ledsagende, træ', f. flausta, søfarer (en efterklassisk kenning), tsldr 16.

fylginn, adj, som følger, gærne vil følge, hen di f. Hf s til enda, Nj 10, hvor det mulig er rigtigst at skrive hendifylginn. Jfr straum-.

1. fylgja, f, 1) ledsagelse, vesa i f-ju með e-m pflekk, vilja f-ju e-s Sigv 11, 2, beiða f-ju HHj 35, veita f-u PI 55, f.

hrafns Reg 20. — 2) ledsagende skare, hilmis f. Guðr II 15. Jfr kyn-.

2. fylgja, (-ða, -t), 1) følge, ledsage, med dativ, f. e-m Hym 11, Am 30. 98, Eirm 8, HolmgB 5, i-bi herr manna Am 93, f. frumver dauðum Sigsk 61, ferð min f-ir, jeg følger med på rejse, Sigsk 69, fimm ambáttir f. Sigsk 70; særlig om krigs følge, f. manni ilt Ber si 1, 2, f. em út Ött 3, 2, i. e-m framm Hókr 4, Sturl 4, 18; hirð f-ðisk, hirdmændene fulgtes godt ad, holdt godt sammen (i kampen), ESk 7, 6. — 2) slutte sig nøje til en, f-ðak þér á fjorgynju Oddrgr 11, jfr horr fylgði boga° Sigv 14, 2. — 3) følge med, ledsage (om to samtidige og samhørende ting), tilhøre, f. skal kveðju koss Fj 48, láta e-t f. Helga nafni (som navnegave) HHj 7, nema f-i nøkkut (en gave) ESk 13, 4; pat f-ir ljóða lokum, det følger med, hører til, sangenes slutning, danner denne, Håvm 163; par mun flá-ræði f., dertil er vist knyttet, Grip 38, fylgðu hvergi lestir, Mark 1, 9, efnð f., udførelsen slutter sig til, Am 3, 5; dgð f-ir e-m Ht 93, dæðir f-ðu Karlevi, galli f-ir e-m Tannr, Håvm 133, saðr f-ði slíku Am 47, hugr f-ir ráði, en plan, råd, er alvorlig ment, ESk 6, 69. — 4) lægge vind på, f. vígum Hárb 24, f. ofmetnaði, være opfyldt af overmod, Sål 15, f. góðu, stræbe efter dyd, Hsv 4, jfr f. vígöum staf, foretage en pilgrimsrejse (egl. 'gå støttende sig til den viede stav'), Sigv 12, 27, fylgj-andi helgu holdi, med sit hellige legeme, Has 29. — 5) f. forlogum, følge, være afhængig af skæbnen, Krm 24. — 6) kunne følge, være lige så hurtig, fátt eitt f-ir furu háleyskri Iv 26. — 7) følge som medhustru, være ens medhustru, i. jofri HHj 4. - 8) forfølge, f. goði Grí 39. °Jfr tírfylgjandi.

fylgjari, m, følger, ledsager, pjóðA 1, 20, Qrv VII 21.

fylgsni, n, skjulested, hugar f. (skr fylskni), brystet, St. 1.

fylki, n, 1) samling af sammenhørende personer (af folk), især krigsskare, f. Frisa, Frakka ok Vinða, Vell 28, Gunn-þjófr es ek gekk at f., gik til, sluttede mig til krigerskaren, (eller er f. her dat. af fylkir, ganga at angribe?), Frp II 3, f. engla Am 2, 18; i f. hverju fimm þús-undir Herv VII 14 (jfr SnE I 534, hvorefter f. bestod af 50, og pul IV j 5), felmtr er yðru f. Herv VII 10. — 2) s. s. folkland, fylke (herred), viö gndurt f. Vell 24, sjau f. Vell 14.

fylking, /, opstilling af hær, fylking, Sigv 12, 11, Skáldh 2, Hharð 18, pjóðA 3, 17. 20, 4, 1, Mhkv 7, - f-ar-armr, (den ene) fløj, Hskv 3, 1; f. dýrðar, engles kåre, Heilv 16.

fylkir, m, fylker, som opstiller og leder krigerskaren (af folk eller til fylkja jfr SnE I 512), konge, pul IV hh 1, Rdr 5, Harkv 6, Hfl 3, HHj 3. 11. 14, Hhund I 10, o. s. v. (jfr Gerings Wörterbuch); ordet synes