fundr

159

fúr

koma til f-aGSúrs 18, sækja f-d e-s Sigv

1,  15, også til f-ar við e-n Sturl 3, 13; f.(?) Sigv 5, 3; med dativ, til f-ar e-rri Kortn Lv 6; med gen. til Jakobs f-ar GSvert 3, at Hrungnis f-i Haustl 15, nå Césars f-i Mark 1, 26, til f-ar konungs Halli 2. — 3) -fjendtligt møde, kamp, frægr f. Jorns 20, harðr f., Útt 2, 8; Skáldh 2; at f-i HolmgB 7, GSúrs 29, Sigv 1, 3, valda f-i Sigv 2, 3; f. flettu-grjóts ok spjóta BjH 1, ganga f-d odda Sigv 12, 19, fara eisandi unda f-a, begive sig rasende til sårmøder, Anon (XIII) B 38; bíða Dana f-ar Steinn 1, 2. i. vas þess Hharð 3, undan minum f-i, mødet med mig, Bjhit 2, 8, hans f. pjóðA 4, 24, til vårs f-ar Hast 2, á f-i fyrða pmáhl 13, at f-i stillis Arn 6, 10, jofurs f-ir Hfl 7.

—  4) gave, f. arnar, gave til ornen, lig (føde), men teksten er urigt., Kolli 5. Jfr ásta-, fagna-, hJQr-, óska-.

funi, m, ild, ifølge Alv 26 asernes benævnelse, pul IV pp 2, f. kveykisk af f-a Hávm 57, kynda f-a Hhund II 39, f. kynd-isk ESk 7, 4; taka á f-a Qri 42; Gri 1, Fáfn 27. 32; ved rettelse Korm Lv 23: varrskíðs f-a vegskorða for varrskíðs (skibets- veg- (søens) f-a, guldets, skorða, kvinde, víðis f., guld, EGils 1, 11, hauks holms f., armens ild (også her er f-a rettelse, for fira), VGl 2; hjalma f., sværd, Nj 7, vápnglyms f. (ved rettelse) Ólhv 5,

2.  — I en uklar sammenhæng, se ýstétt, Jokull 1. Jfr sæ-.

funristis pdr 12 er uforståeligt i sammenhængen; det kunde formelt være gen. af et fun(h)ristir, hvor fun- kunde være del af en kenning for guld(ring) eller sværd.

1.  fura, /, 1) fyrr, fyrretræ, pul IV kk 2, sem f. (fallin) at kvisti Hamð 5, allþurr f. Vgl 9, men her beror ordet vist på forvanskning (af fúrr); mjoðkarms f., mjödbeholderens fyrr, kvinde, Mfl (XII) 1.

—   2) skib (som 'det af fyrr byggede') pul IV z 4, glæst f. Arn 2, 10, halda f-u, skibet, pjóðA 4, 11, háleysk f. Iv 26 (jfr i prosa fíjótandi f.)-

2.  fura, (-aða, -aör), skare, danne fure i noget (af for, langstrakt fordybning, rende), rqnd f-ask, skjoldet får skår, revner, Ht 4.

furða, /, varsel (egl. 'noget der går forud'), drjúg f. konungs, om (den uhistoriske) solformørkelse ved Olaf d. helliges fald, Sigv 12, 15, sem f-u, som el vidunder, pjóðA 4, 20; gen. sing. forstærkende, f-u tíðr, meget ivrig, EGils 3, 4, f-u jafn sst 16.

Furðustrandir, /. pi, stednavn i (det nyopdagede) Amerika (egl. 'forbavsende lang kyst', se Eiriks s. raud. s. 32), pórh 2.

fúa, /, (vistnok en orknøsk form ₌ isl. fóa), ræv (hunræv), brogðótt f. Mhkv 18.

fúinn, adj, rådden, Mnir draugar, Gdp 12, Herv III 12 som v. 1.

fúll, adj, rådden, stinkende, fúl mýrr Guðr III 11, Ijósta f-u eggi GSúrs 11; f-ar synöir, stinkende, hæslige synder, Katr 47, f-t grand, d. s., Gd 2; f. metnaðr LU 8; om sindsstemning, uvenlig, tvær, kenna f-t af e-m Hfr Lv 18, i. falsari Hjálmp I 2.

fúlligr, adj, tvær og gnaven af udseende, om trællen, f-t andlit Rp 8.

fúlmár, m, egl. 'stinkende måge', en art måge (₌ fýlíngur nu til dagsS), Hfr Lv 16.

Fúlnir, m, en af Træls sånner, (egl. 'den tvære, gnavne', jfr Mil), Rp 12.

fúna, f-aða, -aðr), rådne, f. á hliðu Gri 35; Grettis 52, Gdp 47.

fúrbrigðir, m, 'ild-spreder', hlés fúrr, havets ild, guld, dets brigðir, uddeler (eller ødelægger), gavmild mand, Gyd 2.

fúrgjojull (-gjafall), adj, 'gavmild på ild, i vága f., af vága Mrr, bølgens ild, guld, Edáð 7.

fúrherðir, m, 'ildhærder', i fieina sævar (blodets) i., som hærder blodets ild, sværdet', kriger, Edáð 7.

fúrlestir, m, 'ild-beskadiger', fleygarös (skjoldets) f., kriger, PI 12.

Mrleynir, m, 'ild-skjuler', foldar fjotrar, jordens lænker, havet, dettes Mrr, guld; 'guldets skjuler' er en usædvanlig kenning og skulde helst betyde 'gnier', men til en sådan var der ingen grund; -leynir synes her at måtte have en betydning som 'ødelægger' (el. lign.), Eviðs 4; iøvrigt skrives her fyr-.

furr, m, (dette er for ældre tids vedkommende ordets eneste rigtige form med ú og som mase, det förste fremgår af linjer som fúrs í próttar skúrum og mér kom mundar fura; når der undertiden i hds skrives fyr-, er det en unøjagtig skrivemåde; dog har der i senere tider eksisteret en form fýrr s. d., låneord jfr ags fýr?, i pul IV pp 2 anføres både fýr og furr i 748, det sidste udeladt i 757), 1) ild, pul IV pp 2, i. brann (her ved rettelse af fura)V^Z 9, eikinti f., om vaverluen, Ski 17. 18; — hyppig i kennin-ger, for sværd: próttar f. Vell 12, Fjolnis. f. Tindr 1, 1, Hildar f. Gporg, Skoglår f. Ingj 2, 3, fleinbraks f. Ht 2, f. trænings gráps pmáhl 17, Heðins reikar fald- (rettelse) I., hjælmens ild, sværd, Vell 37, f. (ved rettelse) skjaldar Hl 41 a, fetla stigs f., den ild som færdes på sværdbåndets sti (skeden), sværd, Hást 2, — for guld: flóðs f. HSt 2, 3, bóru f. (ved rettelse) K.orm Lv 49, og (ved rettelse af flein-) f-a floostøkkvandi Eg Lv 31, unnar f. PI 35, fyllar f. (-þgll) pjóðA 4, 20 (ved rett.), fleyvangs f. Sturl 6, 8 (jfr fleyvangr hvor flere exx.), mundar f. Eindr (mundar f-a Freyr), valklifa f-s (ved rettelse af fyrr eller fýrs) lestir, mand, EGils 1, 16. — 2) slange, pul IV qq 1. Jfr ål-, ben-, hånd-, rin-, støkkvi-, und- unn-.

fúr-Rggnir, m, 'ild-Odin', fens f., vandets ild, guld, dets Odin, mand, her Sigurd