irægr

157

full

verkum Hhund I 41, f. sonr Hávm 140, f., om Heimdal, Húsdr 2; superl., om en fyrste Hhund I 2; þótt f. séir HH] 10; om en kvinde Korm Lv 32. 41. 42, manvits f. SnE II 210. Som dværgenavn, Vsp 13. Jfr kyn-, nafn-, sann-, víð-.

frækorn, n, frø, blandt sáðsheiti, pul IV ddd 2.

frændgarSr, m, frænde-gærde, frændehus, brjóta hliö á í-i, bryde en åbning i det gærde, som frændernes række danner, med bibetydning af 'lang række' i ordet garðr, St 6.

frændi, ældre friandi, egl. part. til fria, s. d.

frændsekja, /, skyld overfor en slægtning, frændeskyld, omtr. ₌ frændedrab, auka f-ju Sigv 7, 7.

frændstórr, adj, som har mægtige slægtninge, Anon (XIII) B 19.

fræningr, m, 1) slange (egl. 'den skinnende', af frátm), pul IV qq 1, f-a (ved rettelse) jorð, guld, Ragn II 2. — 2) synonymt med naör =. spyd, í-s gráp, kamp, (jfr fleygigrr) pmáhl 17. Jfr ur-.

frænuskammr, adj, hvis skarphed er kortvarig (ad gangen; af fræna, skarphed, af fránn), f. es enn deigi lé Mhkv 13.

fræs, /, hvæsen, hvislen (om en slange), gera mikla f., Fáfn 19. Det er mulig rigtigere at skrive ordet med æ.

frævask, (-aöisk?, el. -ðisk?), sætte frø, blive frugtbar, láta trúar sæði f. Qdfi 15; om Odin, þá namk f. Hávm 141.

frœða-gorð, f, udarbejdelse af digte, digtning, Mey 59.

1.  frœði, /, kundskab, fátíð í., sjældne kundskaber, nema f-a f., få noget ualmindeligt at vide, pdr 15.

2.   frœði, n, egl. kundskab, fjolð veitk f-a Vsp 44 o. s. v. og i alm. digt, da almindelige (etiske, historiske) lærdomme meddeltes i digte, dásamligt f. Sól 83, flytja f. Ht 81, fyrr í f. skýrðisk Od 39, vanda orð f-s Merl I 3, jfr 4, veifa f-um (vers) of her pstf 2, 3, nauðr hagar nú til f-a HolmgB 8; f-a spillir, digter, HolmgB 10, — forn f. (ved rettelse), beretning på vers om oldtidsbe giv enheder, Hl 1 a; forn ok klók f. LU 4, numin eru f., belæring på vers, Grip 18, f. þetta, d. s., Hsv 147. — fræðum urigtig v. 1. for frændum Hálfs IX 20.

frœðibók, /, belærende bog, især bog som lærer digtekunsten, grein f-bóka, sådanne bøgers lærdomme, Gd 78.

frækn, adj, tapper, modig, især i og 'overfor farer, i. JQfurr Eskál 2, 1, f. vísi Eskál Lv 1, f-ir Hfr 3, 9, frœknari Ht 92, om krigere og helte Hávm 48. 64, ESk 6, 44, Brot 1. 10, Am 4, især yndet i Akv 13, 19. 20. 23. 31, om Vidar f. at hefna Qri 17, f. riddari Gd 56, f-t dýr, løven (jfr dýr et óarga), PI 53, f-t fjor Yt 28. Jfr boð-, eljun-, geð-, gunn-, hild-, land-, víð-, ping-.

fræknliga, adv, tappert, modigt, láta f. HH] 12.

fræknligr, ad], tapper, modig (— frækn), f-t hjarta Mark 1, 9.

frgmuðr, m, som fremmer, udvikler, forårsager, f. Hggna hrørs, Hógnes banemand, Yt 26, f. frægða, som udfører berømmelige bedrifter, Ólhv 2, 3, hjaldréls f., kampens fremmer, kriger, Ölhv 1. Jfr heið-, kyn-, ljóð-, marg-, skap-, spak-, vig-.

frgskr, m, (rim : roskr), frø, æpa kann i mærum f. Mhkv, 5°.

frør PI 11 uden tvivl fejl for fremr, af frem ja.

fuðryskill, m, en slags fisk (muligvis søulk, Nordgård) (v. 1. fyð-j, pul IV x 2.

full, n, bæger (egl. ntr. til fullr, 'fuldt horn eller kar'), hvert f. Eg Lv 36, f. at drekka Gudr II 21, signa f. Sigrdr 8. — I kenninger for digterdrikken, digtet, Svglnis f. Korm 22, Yggs f. Arbj 6, Viðurs f. Arbj 13, heilagt f. Hrafnásar Refr 2, 2, Dvalins f. Hafg 1, Billings burar f. Ormr 1,4.

Fulla, /, en gudinde, Friggs tærne og fortrolige, pul IV h 1 (jfr yy 1); fallsól bráa vallar F-u, Fullas pandebind, guldbånd, guld, Eyv Lv 9 (jfr SnE I 336). I kvindekenninger: hgfuðgolls F. Anon (XII) C 29, halla F. (af hallr, sten), GSårs 37, fangs F. Hrafn 2, auðar F. Korm Lv 44; skrives undertiden, men sikkert urigtigt, med y.

fullafli, adj, besiddende fuld, hel, kraft, magt, Hharð 11.,

fulian Haustl 4 må opfattes som acc. til fullr (f-an hlut), men v. 1. fyllar, af fyllr, er rigtigere.

fullangr, m, blandt dværgenavne, pul IV ii 4, synes at være — full-langr.

fulldrengila, adv, fuldt ud som det sommer sig en rask mand, ganga f. Sigv 3, 15, EGils 2, 16.

fulldrukkinn, adj, helt tömt, drukket, unz þóttí f-it, indtil man fandt, at man havde drukket tilstrækkelig, Am 8.

fulleggr, ad], fuldt skarp, f-gg fetla svell (sværd) Eyv Lv 7.

fullfastliga, adv, med fuld fasthed, vinna eiöa f. Grip 31; kunde også være acc. pi. af fullfastligr.

fullfeikn, adj, forfærdelig, farlig, f. kona Herv III, 19.

fullframr, adj, fuldtud dygtig, meget dygtig, Ht 84.

fullgamall, adj, fuldt voksen, Qrv I 3 b.

fullgóðr, adj, fuldtud god, f-tt fylgi Ragn II 1; meget kær, morgum pykkir f-tt fé Mhkv 13 (i udtrykket ligger, at mange elsker penge for meget).

fullgóliga, adv, meget dygtigt, kraftigt, mala 1, om Fenja og Menja, ESk 11, 6.

fullgæddr, adj, tilfulde udstyret, forsynet, f-dd féi Sigsk 34.

fullgorva, adv, helt fuldkomment, kunna

e-n f. Lok 30.

/)

fullharðr, adj, fuldtud hård, fuldkommen kraftig, f-ir fýrðar Skáldh 2.