frem
153
frið
Heilv 10, — nære, lade trives, blóð fremr vitni Ht 18. — 6) bringe til udførelse, udføre, bedrive, f. e-t Has 3. 42, f. leik Am 64, f. íþróttir Rst 25, jfr 26, Merl 1
10, f. sund Rp 35, f. gunni Hfr 3, 3, Krm 28, Ótt 3, 5; grams verk fromðusk Ht 36. f. drgpu, fuldføre, digte en drape, Katr 2. 7) Hålfs VIII 13: sízt mér í œsku Óðinn framði er mér urigtigt for mik, eller hjarta fra det foregående underforstået.
frenja, f, ko, pul IV ö 4, f-u fœðir, ringeagtende, Korm Lv 13.
frerar, m. pl, frost, frosttid, f-um létti Qrv IX 24. Jfr stor-.
fress, m, blandt björnenavne (senere isl. 'hankat'), pul IV cc 1, fangvinar Hafla f. (dette ved rettelse af fór, der er uden mening) — pors bjorn — pórbjgrn (øxna-megin) Grett 2, 5; f. oldu, skib, Katr 16; sonar f., blodets björn, sværd, Korm Lv 28; forvansket i et vers af Gporg. Jfr unn-.
frest, n, frist, opsættelse, nølen, f. urðu þess BjH 4, eiga á f-um, have noget i vænte, til gode, Egilss (XII) 4, á skommu f-i Olhelg 8.
fresta, (-aða, -at), opsætte, f. hoggum Eg Lv 31.
Freyja, /, gudinden Freya, Ods hustru, Hyndl 47 (jfr Vsp 25), pul IV h 3, hendes bolig Gri 14, hendes fjærham pry 3, brisingsmykke pry 13, jfr i øvrigt 8. 12, betragtes som ukysk Lok 30. 32 jfr Hyndl 47; pul IV h 1, Hyndl 6, Oddrgr 9, Hjalti, Hfr Lv 9. — / kenninger, for kvinder: drafnar dúneyjar(?) F. Korm Lv 40, fjarð-ar logs F. Korm Lv 41, F. (ved rettelse) flœðar båls phred 5, lófa fannar F. Katr 12, svarðar sefþeys F. Korm Lv 10, — for valkyrje: randar F. Hl 37 a — for jættekvinde: bjarga F. Qrv IX 21, — for guld: F-ju tár Skúli 1, 5, F-ju hvarmpeyr ESk
11, 9 (jfr SnE I 336). Jfr fægi-, hus-, snyrti-, sør-, val-.
1. Freyr, m (-s, dativ Frey), 1) guden Frey, Njords sön Gri 43, hvor han kaldes skirr, jfr Vsp 53 (bjartr bani Belja), hans hjem Alfheimr Gri 5; Ski 3 o. s. v. (forhold til Gerdr), jfr Hyndl 30; Lok 44; Arbj 17, Eg Lv 19, Húsdr 7, Hfr Lv 9, Qrv VIII 10, F-s reiði Qrv VIII 3; F-s vinr, Sigurd, Sigsk 24, F-s nipt (søster), Freyja, ESk 11, 3, F-s afspringr Yt 11, F-s gttungr Hál 9 (om Ynglinger og Ladejarler); F-s leikr, kamp, tlarkv 6, Ragn VIII 2. — / kenninger, for kriger (mand) efter våben: fjornis F. Korm Lv 30, randa F. HolmgB 2, F. skjaldar Ólhv 3, 2, sverðfoldar F. Graf 2, folkstafns F. pKolb 3, 12, pundar skýs F. Grettis 23, F. sverða Isldr 10, F. folkskíðs Vell 13, — efter kamp, F. víga pjóðA 4, 3, dreyra fasta (ved rettelse) galdrs F. Korm Lv 31, F. Heðins byrjar Vell 22; — efter guld, F. linna foldar Isldr 8, F. fránbóls (ved rettelse) Anon (XIII) B 20, F. flóðfasta Kolb 2, 3, F. Iðja dóms porm ÓI 1, 2, F. mundar fúra Einriði, — efter skib, F. fullar mårs GDropl 1. — 2) som navn på
en konge i Flandern, Krm 10. Jfr dggg-, es(as)-, él-, galdr-, glygg-, gunn-, hJQr-, hlé-, hodd-, Ingunar-, jalm-, myrði-, nadd-, sig-, sverð-, vig-, Yngvi-.
2. freyr, m, blandt oksenavne, pul IV ö 1.
frétt, /, 1) spørgsmål, især det der samtidig med en ofring rettes til guderne, ganga til f-ar Vell 30, reka f. Hsv 69. — 2) efterretning, hafa f. eina, kende kun, af meddelelse, Fj 32, f-ir einar Gmlkan i, 2, at f. Sigv 10, 3, at f-um Stúfr 5, verða at f-um Skáldh 2, myrk f. Merl II 9; v. 1. for deild TorfE 4. Jfr at-.
frétta, (-a, -t), 1) spørge, f-u hvat þá skyldi Am 77, Atli f-i, hvert o. s. v. Am 78, f. lofða Merl II 11; med at (med dativ), spørge om, Guðr II 18, f. at synðum LU 60, i. gorva at því Hfr 3, 15; med gen. Sigv 13, 27, hvor sammenhængen er uklar, f. smås, jeg spörger om lidt (eller jeg hører lidt?), mulig hører smås til niðs. — 2) erfare, høre, frétt hefr gid ófu Am 1, átt þú slíkt f. Am 81, ek hef frétt, at o. s. v. ESk 6, 38, f. fœrivón GSúrs 21, f. e-t Bjhit 2, 17, frétt es porm 1, 2, v. 1. for kunt es Hfl 18; f. til e-s, høre om en, Hfr 3, 20;. f-ask Bós 1.
fréttinn, adj, tilbøjelig til at spörge, frittelysten, Korm Lv 13, i. herr GOdds 5. Jfr marg-.
friða, (-aða, -aör), 1) frede, bevirke fred og ro, f-um land jgfurs Blakkr 2, 1. — 2) medium f-ask, være, forholde sig rolig, flokkr så er vildi ekki f-ask Sturl 6, 6, — få fred, hagbgl lagar f-ask sjaldan, får sjælden lov til at være i fred, bliver rask bortskænkede, Ht 44.
friðar-bœn, f, fredsbön, bön om fred, ro, EGils 1, 22.
friðar-fullr, adj, fuld af fred, fredelig, Mv II 17.
friðbann, n, 'forbud mod fred', freds-forstyrrelse, pat vas f. Sigv 12, 10, ofund hóf f., avind var ophav til ufredelige timer, Ólhv 2, 6.
friðbeiðir, m, som kræver fred, fred-elskende mand, Pl 39.
friðbrggS, n. pl, 'fredshandel', omtr. d. s. s. friör, flýtir f-a Pl 12.
friðbygg, n, 'fredsbyg', fredvoldende byg, f. Fróða, guldet (som males på freds-kværnen), Ht 43 (fríö-? Meissner s. 60).
friðdrjúgr, adj, rig på fred, fredelig, f-g for, fredelig rejse, rejse uden hindringer, Gróg 11.
friðgegn, adj, fredelskende, fredelig, ESk 6, 67.
FriSgeirr, m, Nordmand (10. årh.), Eg Lv 28. 32.
friðgin, n. pl, forældre og börn, Pl 53 (i prosa kun om to elskende).
friðill, m, elsker, boler, om Völund (overfor Bödvild), Vgl 29.
friðkaup, n, freds-køb, køb af fred eller vederlag for fred, Sigv 13, 15, bjóða til f-s monnum, for at mændene fik lov til at beholde livet, GSvert 11.