fregn

152

frem

Harkv 22, GSúrs 37, GOdds 1, Hávm 33, Hhund I 32, Quðr II 6; f. eptir e-u, d. s., Hl 4 b. — 2) erfare, høre, få at vide (jfr spyr ja), med acc, frgguni fieira Hf l 7, frák skæru pjóðA 1, 6, frák hitt Hfr 2, 3, f. pat Edáð 7, Hfr 1, 9, Oddrgr 2, lét f. orö Sigv 11, 7, i. et sanna Bjhit 2, 14 (her bör der uden tvivl læses fregn mannr for fregnar), f. slikt Vsp 26, f. ógn Am 13, jfr 86. 101, f. skilit Hfr 3,11, þótt sjau fregnir Korm Lv 20, f. benja reyr roðin (rigtigere sák) Glúmr Lv, f. geirhríð gorva pjóðA 1, 6, f. auðskata dauðan GrDropl 1, f. sennu slíðrfengligsta Ghv 1, (i de 3 sidste eksempler er vesa egl. underforstået), med acc. cum inf. fráat maðr Freys afspring hafa eykja greiði Yt 11, frák seggjum lika vel snarræði pQísl l, frák greiði biðja EGils 2, 2; med bisætninger: frák at Dagr Yt 8, síð fregn, at Jpkull l, hefk fre-git, at ESk 6, 15, ek frá at EGils 2, 1, jfr Am 101 (þat frægim at); med spórgeord: ef fregna, hvat Hfr Lv 20, maðr frá, hvat Hfl 3, frátt hvé Bjkrepp 2, f. til e-s Ótt 2, 3, hvat hafa til fregit, hvé Nj (XII) 10; f. eigum langt til gafa, om noget i det fjærne, Mhkv 6, f. af e-m Rv 25; medium: svá fregnisk Sigv 11, 6, frásk (v. 1. fráttu, frettu) Mark 1, 8; tvivlsomt Eg Ber.

freista, (-aða, -aðr), friste, prøve, abs. Håvm 144 (ved hjælp af runer), Vafpr 9; med gen., f. e-s Mark 1, 32, f. alls (v. 1.) Vsp 7, f. margs Hárb 16, f. frama Håvm 2, Vafpr 11 o. s. v., i. orðspeki Vafpr 5, Leid 4, f. afis Rdr 14, f. folkorr-ostu Sigv 11, 9, — med gen, pers. f. ens framráða Harkv 9, f. morðalfs Vell 27, f. min PI 26, Vsp 28, Hyndl 6, Oddrgr 25, jfr Håvm 26; púkans slægð freistar drottins LU 45; i. f jolð (s. d.J Vafpr 3 o. s. v.

freistni, f, fristelse, prøven, især i religiøs betydning, PI 1. 9, Likn 40; bera f. SnE II 234; om erotisk fristelse Heil 5.

freka, f, blandt elvenavne (egl. fem. til freki, den grådige, stride'), pul IV v 1.

Frekasteinn, m, sagnhistorisk lokalitet, Hhund I 44. 53, HHj 39, Hhund II 21. 26.

freki, m, 1) ulv (egl. 'den grådige', frekr), navn på Odins ene ulv, Qri 19; i alm. pul IV ee 1, Hfl 11; om fenris-ulven Vsp 44. 49. 51; f. halsgerðar, sværd, Merl I 35, f-a hveiti, ulvens føde, lig, pKolb 3, 14. — 2) ild, pul IV pp 3. — 3) skib, pul IV z 3. — 4) som egennavn, Gautr II 2, Hyndl 18 (F-ar báöir).

frekr, adj, 1) grådig, f. ulfr Reg 13, f. vargr Rrm 2, f. gifrskær (ulv) ESk 3, 1, f. hrafn porm Lv 20, f-ir ernir Sigv 13, 23. — 2) voldsom, f-ir brekar, egl. styrtesøer, begærlige efter at opsluge, Ht 38. — 3) nærgående, bitter, f-k Óðins alda, vers med stærkt hånende udtryk, Nj 26; f. i rœðu Hjálmp IV 17, f-k bond, stærke, trykkende bånd, Mdr 32. Som subst. om ilden, hos jætterne, acc. frekan, Alv 26 (mulig fejl for freka, jfr freki), om bjørnen, pul IV cc 1. Jfr all-, át-, bíóð-, marg-, vind-, vig-.

frelsa, (-ta, -tr), frelse, redde, f. JQrð, befri (landet for oprørere), Ht 1. frelsi, n, 1) frihed, týna f. sinu Sturl 3,

7,  hel ló f., berøvede friheden (bandt dem til døden) Valg 8, f. ok náðir Lil 12. — 2) fristed, sted hvor en frit og i sikkerhed kan opholde sig, víð f. Vinða vals Sindr 3.

frelsir, m, befrier, forløser, f. fyrða, Kristus, EGils II 12.

fremð, /, egl. fremmeise, hvad der fremmer, skaffer, hæder og fremgang (jfr frami), f. ok tírr, Ólhv 3, 2, vega sigr til f-ar, vinde sejr til sin fremgang, hæder, Drv (XI) 11, með f. ok sigri HSn 2, 2, sækja f. Ht 101, fremja f. Áleifs digra Sigv 12, 6, vinna f. eina Arn 3, 3, fallin f. porm 2, 5, v. 1. for frægð Yt 8, fórnarhald fært til f-ar, til hjælp, SnE II 246, hugar f-ir SnE II 246, flýtir f-ar, som rask udfører en berømmelig handling, rask vinder hæder, PI 16; f-ar lýsir PI 11, f-ar gjarn Sigv 1, 15, lv 31, f-ar lystr PI 9, ESk 6, 25, f-ar góðr, gavmild på hæderfs-bevisninger), ESk 6, 27, f-ar mildr, d. s., porm 1, 9, f-ar styrkr, om den helligand, Leid 31, gen. f-ar findes ofte foran subst. omtr. i samme bet. som adj. 'berømmelig, udmærket', (jfr de følgende ord), f-ar ræsir Hskv 2, 9, f-ar verk Rst 10, f-ar rgð (handlinger der vinder ry), fœðir f-ar ráða, Mark 1, 4, jfr Likn 26, f-ar œði egl. sind, hvormed man skaffer sig hæder, Hfr Lv 27.

fremðar-dgð, f, berømmelig handling, dåd, Mlag 3.

fremðar-fljótr, adj, hurtig til at vinde hæder, Nkt 48.

fremðar-snauSr, adj, berøvet hæder, om Adam og Eva efter faldet, Lil 65.

fremja, (framða; framiðr, framdr), 1) stille noget frem (længere frem; af fram), láta framðan fal, stille spydet frem (til værn), Ht 18 (jfr kommentaren), f-jandi malma, kriger, Ratr 7. — 2) føre en videre ved hædersbevisninger og gaver, fremme, hædre, gramr hofum framðan Hfr Lv 5, f. sik Gisl 1, 1, f-ask, vinde kæder, sára sogns mágrennir f-sk, ESk

8,  1 (v. L), gramr framöisk á Svíadrótni, overfor Sveakongen (ved at besejre ham), Gisl 1, 17, f-ask sigri pTref 2, f-sk sliku Vell 16, snilli jofurs fremsk, omtales rosende, ESk 6, 26. — 3) fremme, ophjælpe, støtte, f. heilagt veldi Mark 1, 27, goð framði ond hans með sér, gav den ære hos sig, tog den til sin herlighed, ESk 6, 20, Kristr f-r (skr. frør) hodda hristi PI 11, f. fremð e-s Sigv 12, 6, boða framða eining i prenningu Nikdr (XIII) 1. — 4) især om 'at hædre en ved gaver', f. e-n (golli) Eg Lv 45, Hfr Lv 25, Ht 43. 46. 47, SnE II 226, f. verðung, Leiðolfr, f. fyrða kyn Mark 1, 7. — 5) skip framit golli, prægtig udstyret med guld, ploft 2, 3, helgat lið f-sk skrauti Heilv 7, goð framiðr mildi, udstyret, fremragende ved, Ólhv 2, 12, jfr Heilv 5, om gud, f. rekka ástgjofum