fram

151

fregn

dísir, spåkvinder (af overnaturlig art), Bjhit 2, 22; Grip 21, Hjålmp IV 9.

frata, (-aða, -at), fjærte, slå en fjært, Lok 32.

frá, præp. med dativ 1) fra (kan både stå foran og efter det styrede ord), især med verber, der betegner bevægelse, hverfa frá Uppsolum Yt 29, f. Niðafjollum Vsp 66, hverfa f. erfingjum pjóðA 4, 26, absolut Am 37, draga e-n f. djofla byggðum Lil 63, risa f. moldu ESk 6, 4, stíga f. hauöri sst

5,  f. fóstrjorð Ód 4, koma f. rómu Hak 15, koma f morði Akv 32, skríða f. landi Quðr II 16, taka, kjósa f. Mi HHj 17. 4, ganga f. naðri Vsp 56, ríöa vígi f. Vafpr 41, bera orð f. vígi, bære melding fra kampen, Yt 9, er væsenlig identisk med 'at fortælle om', og i overensstemmelse dermed forstås udtryk som segja f., fortælle om, Vafpr 42. 43, Lok 25. 60, Harkv

I,  Mhkv 25 (sagt es f., hvé), jfr saga f. e-m Mhkv 9; orð koma f. bragarstóli ESk

6,  67, bjóöa til lífs f. dauða Lil 85, neyða f. niðjum Njarðar, tvinge bort fra (troen på o. s. v.), Hfr Lv 10, týnask f. tru, tabe (den rigtige) tro, ESk 6, 40, bíða hoggs f. e-m Haustl 17, verðr e-s f. goðum, fra deres side, Hák 12, góðs verðr f. þér HHj 34, — ganga f. konungdóm, forlade kongeværdigheden, sin kongelige ægtemand, Sigsk 14, svikja sumbli f., snyde en for drikken, berøve en drikken ved svig, Håvm 110, — kjósa mœðr f. mogum, Jorløse mødre med sönner, Fáfn 12, leysa kind f. konum, Sigrdr 9, lét berask f., lod sig føde af, ESk 6, 2. — 2) om retningen, lit f. Rómi, længere ude fra (o: end) Rom, Mark 1,12, skamt f. Lundi, kort stykke bort fra Lund, Mark 1, 27. — 3) om herkomst, koma f. goðum Hyndl 8, jfr v. 26. 33, Sigrún f. Sevafjollum, som stammer fra (har sit hjem ved) S., Hhund II 25 o. s. v. — 4) bort fra (om noget, der, stående under noget, løsrives derfra) stukku støor f. lúðri Grott 21. — 5) bort fra, visum vilja f., bort fra min kloge vilje, sjæl (så at jeg næsten blev afsindig), Håvm 99, — f. því sem fyrri vas, bort fra, helt anderledes end, hvad der för var, Sól 40. — 6) tvivlsotnt er det, om f. styrer dativ eller — snarere ~ genitiv i: f. priðja pdr 2 (jfr at e-s). — 7) med præp. í: falla í frá, falde bort, Gri 38.

Fráðmarr, m, sagnperson, Hyndl 18.

fráliga, adv, rask, hurtigt, Merl II 62, Herv II 3, Åns 3, Hym 7 som v. 1. (for framan).

fránbaugr, m, 'skinnende ring', jaröar i, slange, PI 50.

fránból, n, 'slangens leje' (ból rettelse for hjól), f-s Freyr, mand, Anon (XIII) B 20.

fráneggr, adj, med skarpe ægge, Sigv

II,  1.

fráneygr, adj, med skarpe, lynende, öjne, f. fylkis niðr Sigv 10, 7, f. sveinn Fáfn 5. Jfr fránleitr.

fránhvítingr, m, 'skinnende fisk' (jfr hvítingr), f. rítar, sværd, Grettis 6.

fránleitr, adj, med skarpe, lynende öjne om slangen, Húsdr 5, om valkyrjen Harkv 2.

fránlyndr, adj, rask-, kæk-sindet, Jorns 25.

1.  fránn, m, slange (egl. identisk med følgende adj. 'den lysende'; jfr SnE II 458), f. enn rauöi Merl II 17, sóknar f., sværd, PI 45, f-s stigr, guld, Gyd 3 (jfr stigverjandi). Jfr fræningr.

2.   fránn, adj, 1) grundbetydning er skarp, hvas, f. mækir, skarpt sværd, Vol 18, Fåfn 1, f. freki halsgerðar Merl 1 35, f. leggbiti Hókr 4, frón lind beit pmáhl 13, frgn egg Arn 5, 9. 6, 1, ESk 6, 29, Gisl 1, 17, — 2) tapper, fnjn sveit pjóðA 3, 11, et f-a fróns dýr, om løven, PI 22. —■ 3) ordet overføres på 'lysende, skinnende hvashed', 'stærk glans' (der gör stærkt indtryk på synet), og bruges særlig som epitet til slangens flimrende udseende Vsp 66, Hiisdr 6, Ski 27, Grip 11, Fåfn 26, Ghv. 17, Vol 17, pjóðA 4, 18 (om skibets drage); om Fáfnirs hjærte, i. fjorsegi Fåfn 32; fnjn merki, strålende mærker, Arn 3, 18; — om øjnenes lysende, hvasse glans, f-ar sjónir Guðr I 14, f. brúnsteinn Ragn IV 2; brugt om ravnen, f. huginn, kunde det både — og dette snarest — gå på øjnene og på dens skinnende fjærbeklædning, Gisl l, 19. Jfr egg-, hauk-, orm-.

fránskíð, n, 'lysende ski', Vanår f., elvens lysende ski, skib, PI 9.

fránþvengr, m, (-jar), lysende tvinge, rem, lyngva f., lyngens lysende bånd, slange, Egils s (XII) 1.

fránplunn, m, 'lysende fisk', synes at måtte betyde 'slange', f-s mærr, slangens land, guld, porm 2, 10; dette er en enestående betegnelse (frán- er sikret ved rimet); mulig er det frán, der som et særligt epitet til slanger skal bevirke, at det hele betyder 'slange'; merkr tör ikke opfattes som gen. af mgrk i betydn. 'land', (merkr f. — slange), da gen. heraf altid synes at have lydt markar; iøvrigt er mærar rettelse af mæri.

frár, adj, hurtig, rask (mulig er grundbetydningen 'hvas'; frár og fránn forholder sig til hinanden som grár og gránn, får og fánn), f. stillir Ht 60, f. fleinpollr Ht 75, f. oddsennu Ullr Lids 2, i. flestra dáða, rask, behændig til, Rst 25. — Som egennavn for en dværg, Vsp 13.

Fráríðr, m, navn på Odin ( fra-riden-de'), pul IV jj 2.

frásogn, /, fortælling, fœra í f. Lil 5.

fregna, (frá, freginn), 1) spørge, efterforske, absolut Håvm 28. 63, Bjkrepp 2, med acc. pers. f. e-n Eirm 8, Bdr 8 o. s. v. Fj 7 o. s. v. Grip 19, Akv 20, med gen. rei, Steinarr 2, Håvm 109, Ski 1. 2; med acc. pers. og gen. rei, f. e-n e-s, Ólbjarn, Vsp 28, Guðr II 5, Yt 6; — i. at e-u, spörge om noget, også med acc. pers.,