framm

150

fratn

HolmgB 2. 10, Húsdr 11, Sigv 11, 3. 12, 8. 11, Refr 4, 5, Arn 6, 10, GSvert 3, Skáldh 4 o. s. v., hvorimod fram kun kan konstateres Hfl 4. 20, jfr KQísl Udvalg XVII), fremad, videre, 1) om en ren bevægelse, ganga f. Håvm l, Hym 8. 13, Quðr I 2, Hl 28 a, Jorns 25, Sigv 12, 8, ganga f-ar Rv 13, Anon (XIII) B 12. sækja f. Hfl 4, Helg Ol, ganga f. fyr hlif ar Jorns 24, ganga f-arr merkjumSi'red/-8, ganga feti f-ar Håvm 38, Ski 40, Lok 1, veifa f. Hym 36, selja f. Am 4, setja f. Rp 32, bera f. pry 24, Ghv 6, bera hjarta f. Krm 5, skgp visa f., viser, fører, fremad, Fáfn 41, bera stengr f. Mark 1, 18, bera rond f. ESk 6, 53, merki fara f. Sigv 12, 11, knýja boðský f-ar, føre kraftig længere frem, pjóöA 1, 11, cesask f. Refr 4, 5, vaða f. Arn 6, 10, falla f. HolmgB 10, f. á feldi HolmgB 2, vera f. i vápna glammi pjóöA 4, 3, búa f., til roningen ud (på havet), koma f. ferð, komme hele vejen, GSvert 3, standa f., kort adtryk for: gå frem og stå dér, SnE I 36 (tvivlsomt som vers), standa f-ast, stå forrest, pjódA 1, 7, jfr brautir liggja f. Hamd 17, fœðask f. af meyju LU 29. — 2) overført: frem, bera hróðr f., fremføre, Hfl 20, Ormr 4, III I a, telja f., fremsige, Vsp 1 (v. L), opregne i rækkefølge, Hyndl 20; ganga f. i dul, gå videre i sin indbildskhed, blive endnu mere indbildsk, Håvm 79, hverfa f., fare frem, bruge en fremgangsmåde, Sigv

II,  3, hafa f., handle og udføre som handling, Am 40, koma f., blive til virkelighed, indtræffe, Vsp 43, derimod 'dø' (komme til livets ende, jfr framgenginn) Sigsk 52, bjóða sik f. LU 20, láta boðorð i, fremsætte bud, LU 14 (v. L), halda e-u f., fortsætte med noget, Orott 15; mala f-ar, male videre, fortsætte med at male, Orott 21. 22; komask of skapadægr f., komme frem forbi og udenom sin dødsdag, leve længer end skæbnen har bestemt, Mhkv 23. — 3) om fremtid, forud, séa f. Vsp 44 o. s. v., Hyndl 44, Grip 20. 22, vita f. pry 15, men vita fremr, vide yderligere, mere, Ragn V 5, spyrr f. i gtt, det spörges langt ind i fremtiden, Ht 89. — 4) andre udtryk, i. vas kvelda, det var langt ud på aftenen, Brot 12, — med dativ, langs med, i. Hal-landi Halli 1. — 5) komparativ, hojere, videre, f-ar(r), fremr (jfr foran), heilsa er hverju f-ar, helbredet står over alt, Hsv

III, vita fremr Ragn se ovf, fremr an svá, yderligere end dette, Grip 19, fremr vas pat hQlfu, det var dobbelt så længe för, Hamd 2, hygg at fremr myni, fremdeles, videre, Lok 31, fremr segja Hfl 7. — 6) superlativ: f-ast, bedst, forrest (jfr ovf.), kunna f. Gisl 1, 20, unna f. Nik 1, 3, pykkja f., anses som den ypperste, tv 12, muna f., huske længst tilbage, PI 52, miklu f., som aller ypperst, SnSt 1, nøkkvi f., i nogen henseende ypperst, aller ypperst, Guðr II 30; fremst: fretnst helgra þjóða, forrest blandt helgener, Gå 10. — framm Korm Lv 31 er rett. for framit. — Jfr um-.

frammi, adv, 1) foran, fremme, standa i, stå foran, være stillet (for gud), LU 21. 88, ráða snekkjum f. at skeiðum, styre sine skibe frem imod og tæt op til (fjendens) skibe, Arn 5, 6, f. eru feigs gQtur, den til døden bestemtes veje er fremme (ved målet), ved dødsdagen, Sól 36. — 2) i fremtiden, hverr mun f. hefna Sturl 5, 18.

Framnes, n, nuværende Vangsnæs på sydsiden af Sogn, Frp I 4.

framr, ad], 1) som er, er stillet, foran, forrest, legemlig eller åndelig; den legemlige betydning findes sjælden, fremstar tennr Frp I 26; ellers er betydningen: dygtig, udmærket, fremragende, om fyrster og krigere, f. gramr Ótt 1, 6, f. konungr Od 4, i. enn helgi gramr pjóöA 2, 3, f. hersir Edáð 1, es f. gerði Hyndl 14, engr vas fremri Reg 26, ollum fremri Guðr II 3, fremri landreki Sigv 12, 21, fremri pengill Mark 1, 2, fremri jarl pjsk 1, 1, fremri maðr Áleifi Hfr 3, 10, knía fremstr Arbj 11, fremstr hofuðjofurr Sigv 10, 6. 9.11, fremstr konungmanna Steinn 3, 17, fremstr með firum Sigrdr 36, finna e-n fremstan Brot 17, fremstr vas Skúli Ht 68, om Odin f. val-Oautr Refr 2, 3; om jomfru Maria, EGils 1, 9, Leið 22, -om mænd (krigere), f-ir unndýrs runnar Hfr 1, 8, f-t lið pstf 1, 2, f. herr pstf 1, 1, f-t kyn Sigv 5, 4; f-t Hf Sturl 2, 3. 4, 10; fremri gipt Ht 1, af fremstå mætti Gd 27; med gen., gunnar f. SnE II 198, sverð-éls f. porm 2, 14, snildar f. PI 7. 33, giptu f., om den helligand, Heilv 15; f. i freistni, dygtig, udholdende, PI 1. — 2) i en betydning der nærmer sig 'fræk', (jfr senisl. framur, fremtrædende, ubeskeden), Ht 17. — 3) superl. forrest, tidligst (i tid), vita fremst, vide som det tidligste, ældste, Vafpr 34, muna fremst, huske som det ældste, Vsp 1. Jfr al-, all-, dáö-, full-, geð-, giptu-, hald-, hjaldr-, hug-, líkn-, ó-, raun-, styr-, tý-, vig-.

framráðr, ad], fremadstræbende (som ved sine planer og handlinger vil frem), dygtig, djærv, Harkv 9, Sigv 12, 22, Anon (XII) D 3, Sturl 4, 1.

framreið, /, riden frem (til angreb), Anon (XII) B 2.

framræði, n, dygtige handlinger (jfr framráðr), vinna oli f., ESk 11, 8.

framsi, adv, (dannet af fram), ríða f., ride forrest eller djærvt fremad, Svarf 12.

framsótto v. 1. for fránleito Harkv 2.

framstafn, m, 1) forstavn, visa f-i i haf, sejle lige ud på havet, Hallv 2, pjóðA 1, 12. — 2) den förste del, begyndelsen, f. kvæðis Hl 2 a.

framstallr urigtig v. 1. for faldstallr Rv 6.

framstiklir, m, som kaster frem, uddeler, f. auðar, gavmild mand, Sturl 5, 14.

framsýnn, ad], fremsynt, forudvidende, f-ir fyrðar Merl 11 95.

framviss, ad], fremsynt, som kan se ind i fremtiden, f-ar tvær Grott 1. 13, f-ar