fóta

149

framm

(Fenjas og Menjas) sæd (mel), guld, ESk 11, 3.

fótahíutr, m, 'ben-del', d. v. s. underkrop med benene, f. fell aptr í stað (modsat hQfuð ok'hendr) Sigsk 23.

fótgulr, adj, 'fod-gul', med gule fødder, f. fogl, örnen, Rrm 2.

fóthrumr, adj, 'svagbenet', med dårlige ben, Qgm 1.

fótlaug, /, fodbad, Hhund II 39.

fótleggr, m, læg, ben, f. fletbjarnar veggj ar, husets vægs ben, söjle, pdr 18.

fótr, m, (-ar, pi. fætr), ben, fod, Vafpr 33, Rdr 4, Sigv 3, 3, f. veitir fceti Ham'ð 13, hrœra fót Brot 13, fœra fót at geira móti Áns 3, eiga f-um fjgr at launa Sigv 1, 2, hQggva fót af e-m Eg Lv 32; drepa fæti, støde an med foden, Reg 24 (et dårligt varsel), ljósta fœti, d. s., Sigv 3, 11 (her 'træde dybt i morads'), missa f-a GSdrs 31; falla at f-um e-s, falde ved ens fødder, Hålfs VII 7; und f-um manna, nedenfor dem, der befinder sig höjere, Sigv 12, 10, fætr fald-Geröar, om de frem-stikkende fødder, Rorrn Lv 1; hverr f. genginn til heljar, omtr. 'hver mand', PJóðA 3, 15; kominn af f-um, ikke mere i stand til at gå, HotmgB 14; Hrungnis f-a stallr, skjold, Korm Lv 14, — f. axlar, arm, Grettis 54; — bragar fætr er en dristig betegnelse for digtningens kunst, hróðr brattstiginn bragar f-um, digt som er vanskeligt at udfærdige, Eg Arbj 14; — om hestens ben, Hávm 89, Ghv 16, — om ornens ben, Sigv 7, 1. Jfr bergi-, harð-, tré-, ver-, pyrni-.

fótspor, n, fodspor, Pet 47.

fóttroða, (fóttrað, -troðinn), træde under fødder, træde på med foden, f. flein sinn rangan Hæng II 8.

fótverkr, m, fodværk (podagra), Yt 36.

frakka, /, spyd (egl. vel 'frankisk spyd), pul IV n, fleygjandi f-na (rettelse for frægjan), kriger, Hfr 1, 4, dýja f-ur Rp 35.

Frakkar, m. pi, Franker, Vell 28, Hl 1, 3, iv 4, Heil 10.

Frakland, n, Frankland, Mark 1, 26.

fram se framm.

frama, (-aða, -aðr), fremme, hædre, láta e-n f-ask hringum Sigv 11, 16.

framabragð, n, berömmelig gærning, porm Ol 1, 2.

framan, adv, forfra, fra begyndelsen af, dag pann f., hele dagen fra dens begyndelse, Hym 7; — foran, of brjóst f., foran på brystet, Bdr 3.

Framarr, m, sagnperson, Hæng VI 5.

framaverk, n, berømmelig gærning, Likn 20.

framburðr, m, fremsigelse, især af et vidnesbyrd, fylla f-ð, bekræfte ens vidnesbyrd, Vitn 21.

framgenginn, adj, død (egl. 'gået ud af verden', jfr senisl. að gánga framm, gå ud af huset eller ad udgangen til), Hfr 3, 25, Herv I 3, Ski 12, Vsp 39.

framgengr, adj, som kan komme frem, blive til virkelighed, varð f-t Yt 1.

framgjarn, adj, som vil frem, fremlysten, GOdds 8.

frami, m, egl. befordring fremad, hjælp til at komme frem (videre), hæder, ære, berømmelse, (jfr fremð), veita fátœkum f-a, hjælpe fattige frem, Sól 70, mæla orðum í f-a sinn, for at befordre, fremme sin sag, sit ønske, sig til nytte, Håvm 104, gala olfum f-a, synge trivsel i alferne, Håvm 160, freista sins f-a, forsøge hvad der kan fremme, ophjælpe, en, forsøge sin dygtighed, Håvm 2, Vafpr 11 o. s. v., kosta f-a, d. s., Hálfs IX 4, kunna fátt minna f-a (her pi.), forstå sig kun lidt på, hvad der kan befordre mig frem, være mig til hæder og glæde, K.orm Lv 60, gram skotnar f-a Ht 44; i de to sidste eksempler kunde ordet godt gengives ved 'berömmelse'; lignende gælder de følgende: f-a gorr Jór 4, til f-a (v. 1. farar) peira Hfl 7, telja f-a e-s ESk 12, 2, f. oðlings Merl II 27, pat es oss f. Ht 67. f. veitisk pér Valg 5, f-a grœðir Ht 81; — tapperhed, Hálfs f. Hálfs IX 6; — brull-aups f., bryllupets hæder eller åen fremgang, der består i brylluppet, (jfr bæta ráð sitt, gifte sig), Mhkv 18, f-a gipta Heilv 13; — ofte med substantiver for at betegne deres indhold som berömmeligt, fortrinligt, f-a dáðir Hálfs IX 18, f-a verk Leid 20, f-a bragð pormól l, 2, måske rigtigere som ét ord (jfr ovf.).

framiðr se fremja.

framkeyrir, m, 'fremdriver', som kaster noget frem, ud, f. brodda, kriger, Hjálmp V.

framkló, f, den forreste klo eller klo som står frem, om ornens klør, Ht 56.

framkvæmðr, adj, fremkommen, udgået, f. af minum munni Likn 6.

framla, adv, i en fortrinlig grad, lifa i, berømmelig, Ht 4, gefa f., give rigelig, gavmildt Ht 24, stoða bœn f., støtte dygtig ens bon, hjælpe godt til dens opfyldelse, ESk 6, 71, þjóð drífr f., i et stort antal, Sturl 3, 4. Jfr framliga. Jfr raun-.

framliga, adv, s. s. foregående, fljúga f., flyve kraftig, intensivt, om spyd ESk 3, 2, neyta f., nyde rigelig, Hsv 62, leita sér f. friðar, ivrig, med kraft, Iv 18, bera vópn f. framm, dristig, Herv VI 1, fylgja f-"ast, med den største kækhed, Hálfs IX

17.   Jfr Ó-.

framligr, adj, der ser ud til at være fremragende, ypperlig, vinna f-t, udføre bedrifter, Glúmr Lv, i-g hJQrva hríð, udmærket kamp, Gunnl Lv 13, f-t gengi, udmærket følge, Od 21.

framlundaðr, adj, hvis sind vil frem, som stræber fremad, höjt, f-uð fóstra Heimis, om Brynhild, Grip 39, om Tord Folessön, Sigv 12, 7; Vigl 10. Jfr det

pig-

framlyndr, adj, s. s. foregående, f. jqí-urr Grip 14; Harkv 6, ESk 6, 28. 42, 12,

18,  Ht 24, PI 7, Nkt 5.

framm, fram, adv (formen med mm er den i ældre tid almindelige og kan konstateres mange steder som Eg Lv 33,