Forn

148

fóstr

nøje undersøger, iagttager (især för kamp), Sigrdr 27.

Fornjótr, m, navn på en jætte, pul IV b 3, ellers især som vindens (vindenes) fader: F-s synir Sveinn 2 (jfr SnE I 330), ildens fader Yt 29. — pdr 1 findes ordet som urigtig v. 1. Navnets betydning er meget omtvistet; det synes snarest sammensat af for (negat.) og njótr, 'som ødelægger nydelse, bohave, ejendom'(P), der passer både på vinden og ilden. Jfr Kock IF X, 103 f, Hellquist Arkiv XIX, 134 ff.

fornmglugr, adj, som snakker meget om gamle ting, Hsv 14 (jfr formannligr).

forntraddr, adj, fra urtiden af betrådt, i. mór pjóðA 4, 7.

fornyrði, n. pl, gammeldags udtryk (især om de gamle kenninger), LU 98.

Fornolvir, m, Odinsmavn, pul IV jj 2; v. 1. er -olfr, men versemålet viser, at dette er urigtigt.

forráð, n, raden for, ledelse, styrelse (jfr hafa ráð fyrir e-ra), f. fyrða Oddr 2, at f-i, som anførere, Qrv IX 9.

forræði, n, s. s. foregående, f. manna Pét 32.

fors, m, vandfald, pul IV u 3, falla f-ar Vsp 59, vesa (blive) fróðr und f-um Jorns 2 (jfr nyere Gulatingsl. k. 1), falla f-um Qrv IX\ 57, LU 54, fara f., springe op ad et vandfald, Reg 2; — om de vandstråler som Yggdrasil ovverøses med, Vsp 27; — om tårer jfr SnE II 500, — om den stejle, höje, bristende bølge, brattr f. Ótt 2, 14, — horna f., øl, mjöd, Odins horna f., digterdrikken, Steinp, f-ar stalla vinar (Odins) Eg Ber; — om Jordans ström Sigv 12, 28. -~ Som stedsnavn at F-i Nkt 65. Jfr hyr-.

Forseti, m, Balders sön og efterfølger Ori 15, pul IV g; — som høgenavn, pul IV ss 2.

forsgangr, m, stærk stram (som et vandfalds), Mv III 7.

forsimi, m, blandt oksenavne, pul IV ö 2 (jfr simi, simir).

forsjáll, adj, forsigtig, tænksom, Hsv 82.

forskop, n. pl, vanskæbne, ulykke, biðja e-m f-a, ønske en alt ondt, Hhund II 34.

forsnjallr, adj, meget modig, Vell 12, Hl 25 a, Sigv St 1, Sprlþ.

forspell, n, tab, f. vera, tab af ægtemænd, Guðr I 4.

forstjóri, m, leder, høvding, Gd 67.

forsogn, /, meddelelse (diktat, jfr segja fyrir), at f. þinni, EGils 2, 17. Jfr fyrir-sogn.

fortala, (-ða, -dr), fremsige for, Bós 2, (rett. telja fyrir).

Forve, m, blandt dværgenavne, pul IV ii 5; måske skal navnet skrives Forvé(i), Hempelødelægger'?), eller 'beboer af forvé, vanhelligt sted'.

forverk, n, arbejde, især det der udføres for en anden, Fenju f., guld, Bjark 4.

forvist, /, styrelse, besiddelse, f. 50

marka, 50 mark, som er i (min) besiddelse, ploft 2, 1. Jfr følgende.

forvista, forysta, /, ledelse, styrelse, fallinn til góðrar f-u GSvert 5, gód f. pjsk 1, 2.

forvitinn, adj, nysgærrig, videbegærlig, fås f. Gautr II 5.

forvitni, f, nysgærrighed, videbegærlighed, LU 60, f. á fornum stgfum, begærlighed efter at lære at kende oldtids kundskaber, Vafpr 1; at f. fgður Heidr 19. 20, i gåden om bølgerne (jfr v. 1. til v. 18), er uklart, medmindre f. ligefrem betyder: begærlighed, ønske.

forynja, /, uhyre, trold, Hæng V 7 v. 1.

forysta se forvista.

fox, n, svig, f. es i øxi, der er svig i øksen, den er af dårligt stof, Skall 3, bert f. EGils 1, 36. Jfr Bjørkman, Nord. stud. 168 f.

Foxerni, n, Fuxerna i Vester-Gotland, Eldj 2.

fóa, /, ræv, Merl I 39 (ved rettelse) pul IV ææ; jfr fúa.

fóðr, n, foder, føde, fóör ok fQng, føde og midler, EGils 1, 30, fenris f., ulvens føde, blod, Isldr 7.

folska, /, tåbelighed, dumme lojer, fcera framm stóra f-u, om spillemænds kunster, Máni 3.

fórn, /, 1) hvad der bringes især som gave, gave, senda f-ir Am 5. — 2) offer (i religiøs mening), blót né f-ir Hsv 118, þrennar f-ir Gd 53, fœröar f-ir LU 40, hreinust f., det hellige måltid, Gd 62; lifs f., Kristus (som offeret på korset), Likn 37.

fórnarhald, n, udførelse af ofring, SnE II 246.

fóstbróðir, m, fosterbroder, Qrv IX 62, Hjálmþ IV 11.

fóstr, n, opfostring, Qrv IX 2, Rst 2; et fosterbarn (person som opfødes hos en anden), Fróða f., Fenja og Menja (jfr fóstrsáð), ESk 11, 3.

1.  fóstra, /, 1) fostermoder, Guðr I 12, Mey 34. — 2) fos ter datter, Grip 29. 31. 39, Qrv IX 69. — 3) i kælende-ironisk tiltale, Hæng V 8.

2.  fóstra, (-aða, -aðr), nære, føde, f. brjóst e-m Heilv 4.

fóstri, m, 1) fosterfader, Helr 11, Nj 21, Herv I 3, f. ondurgoös, om Skades fader, Tjasse, Haustl 7. ~ 2) fostersön, f. Aðal-steins, kong Hakon, Sigv 11, 4, Isldr 13. Jfr einka-.

fóstrjorð, /, fosterjord, hvor en er op-født, Ód 4.

fóstrland, n, fosterjord, fædreland, Hharð 15, i pl. PI 55; urigtigt for folklond Hálfs IX 4; om himmerig Likn 33.

fóstrman, n, trælle og tærner, som er opvoksede sammen med en, hvis ejendom de er, Sigsk 70.

fóstrsáð, n, 'fostersæd' (adskilt ved tme-sis), kun i Fróða f., Frodes fosterbörns