for

147

forn

forað, n, 1) egl. 'et utilgængeligt sted eller et sted, hvorudaf man ikke kan slippe igen (jfr Kock, Arkiv XIV, 262 f.)', farligt sted, fare, alt es feigs f., alt er livsfare for den, der er dødsens, Fáfn 11, þars f. þykkir Gróg 15; svá hátt i, o: så truende en fare, Fj 40; om en farlig genstand Fj 9. 11 (jfr de genstande, som hos Hel kaldes i., tjæld, og fallanda f-SnE II 494). — 2) skadeligt uhyre, jættekvinde, Hæng V 2, pul IV c 2.

foraðstunga, /, skadelig, farlig, lunge, Blakkr 2, 2.

foraðsvandi, m, farlig vanskelighed, GSvert 6 (v. 1. farar vandi).

forbergis, adv, ned ad klippe, fjæld, Hhund I 42.

forbrennir, ni, dværgenes navn på ilden (vel egl. 'den som brænder til fordærv'), Alv 26, pul IV pp 3.

forða, (-aða, -aðr), egl. 'bringe bort, i sikkerhed', 1) bjærge, redde, f. fjgrvi Am 2, 6, Hárb 12, f. sér Hym 12, Anon (XIII) B 17, f. snoru hjarta pjóðA 3, 17; den oprindelige betydning træder frem i f. dauöa s'mum,fjærne sin død, undgå sin død, Ingj 2, 4, i. HQgna, frelse H., Am 61, i. Dgnum Hallv 7, f. e-n grandi Likn 39. — 2) medium, f-ask, undgå, med acc, f. fjandr Hhund II 32, f. fund e-s Grett 2,

7,  f. for (indsat) Am 29 (jfr Arkiv XI, 107 ff)° f. slœkniorð, porm 2,19, f. sekðar-orö, undgå straf, Has 33, f. flærð Leið 39, f. fj andann LU 44, f. pinu LU 96, f. fornhaldin skgp, søge at undgå gamle tiders (hedenske) sædvaner, Hfr Lv 10, i. vætr Korm Lv 62; med dativ, i. orði Mv I 8. — 3) enkeltstående er forða fingrum, bevæge sine fingre (for at få fat i spydsnoren), Am 44.

forðum, adv, (vel egl. dativ af et f. forð, fortid, fjærnhed), fordum, i gamle dage, þás f. mik fœdda hQfðu Vsp 2, Yt 35, Mhkv 11; tidligere, för (i ens eget liv), Eg Lv 14. 21. 45, Korm Lv 62, Úlhelg 7, porm 2, 17, Steigp, VGl 7, Sigv 2, 13. 7,

8.  13, 21, Hdvm 47, som v. I. Graf 8. fordæða, /, egl. 'forgörerske' (af dgð),

heks, þú est f. Lok 32, vammafull f. Sigrdr 26, kveðk f-u gerðu sverð slætt, Korm Lv 50, f. fljóða, heks blandt kvinder, om Hild, Rdr 11.

forflótd, adj, flygtende, tagende flugten for en, vera f. Merl II 17.

forgarðr, m, gærde, vold (s. s. garðr, omgivende vold; for betegner kun, at der indenfor er noget, hus eller hal), både i sing. og pi. Fj 1. 3.

forhraustr, adj, meget tapper, Am 6, 4.

forkr, m, stage, tyk stok, s. s. járnstafr, Anon (X) II B 8; Mey 43.

forkunnigr, adj, i forvejen kendt med, anende, hvers er hann (ravnen) i. Hæng VII 1.

forkunnr, /, lyst, længsel, f-ar sýn, syn af det man har længtes efter, Fj 48.

forljótr, adj, overmåde hæslig, flagð et f-a Torgerd Hölgesbrtid, pGísl 10, i

superl. f-astr flokkr, om den oprørske skare mod biskop Gudmund, Gd 41.

forlgg, n. pi, skæbne, fylgja f-um, böje sig for skæbnen, få sin skæbne, Krm 24, halda f-um e-s, dele ens skæbne, Háljs IX 7; som v. 1. Hsv 69.

form, n, form, f. háttar, versemdlels form, Mey 17, slétt f. Gd 43, dýrt f. Gd 69, siöanna f., art, væsen, Gd 67.

formå, (-aða, -aðr), forme, danne, f. mål, lægge sin tale, LU 15, f. verk Mgr 40, f. hagliga kolfi, indrette, sigte med, Ormsp IV 5.

formaðr, m, første mand, ægtemand, Vitn 13; formand, leder, Gd 54.

forman, f, indretning, ordning, Gdfi 60.

formannligr, adj, v. 1. til fornmglugr, Hsv 14, 'som ligner en styrer, leder'.

Forminterra, /, ø i Middelhavet, Hskv 1.

formælandi, /re, fortaler, forsvarer, eiga fáa f-endr Hávm 25. 62.

forn, adj, 1) gammel, o: som tilhører, angår, en længst forsvunden tid, hvis alder går op til urtiden (og som endnu kan eksistere), f. spjoll, om de ældste tider, Vsp 1, Hhund I 36, f-ar rúnar, Vsp 60, f-ir stafir Vafpr 1. 55, Alv 35, f. rgk Lok 25, f-ar sggur, om oldtidsbe giv enheder, Oddrgr 1, Grott 18, f. frœði Hl 1 a, jfr es fátt f-ara Hamd 2, f. ok klók frœöi LU 4, f. minni Mhkv 8, — om jorden: en f-a fold Hym 24, en f-a mold Merl I 61, f. beðr Stíflusunds Yt 34, f-ar brautir Sigv 3, 15; om havet: f-ar slóðir Mark 4, 1, f-t Sauðungs sund Sigv 1, 15; om gamle træer: f. pollr Haustl 3, f. tneiðr ppyn, falls er vón at f-u tré Mhkv 23, — om jætter, hvis alder forestilledes meget höj, f. jgtunn Hym 13, flotnar f-s Litar Rdr 18,

—  om djævelen: enn f-i fjandi LU 39, — om forfædre: i. niðjar Hyndl 11, — om hvad der hører guderne til, f. grind Gri 22, f-ar toptir Gri 11, om gamle talemåder: f. mgl Sigv 7, 7, f. orð Mhkv 1,

—  om et gammelt digt: f-t kvæði Merl I 62. — 2) om genstande og ting, der er begyndt at ældes, men hvis alder dog ikke er synderlig stor (i forhold til urtiden), om huse: f. timbr Akv 42, f. fótleggr veggjar (om jættehus) pdr 18, — om våben: f. vgpn Eyv 1, f. serkr Lids 2, i. mjgðr Ski 37, Lok 53, f. mgrr Bjhit 2, 11, f. húðskór Hárb 35, f. falda Korm Lv 60, — om mænd: f-ir (v. 1. bornir) rekkar Hårf 2. Jfr hund-, sið-.

fornbaugr, m, gammel ring, Ásgr.

Fornbogi, v. 1. til dværgenavnet Horn-bori, Vsp 13.

forngQrr, adj, dannet i gammel tid (urtiden), om digterdrikken, Steinp.

fornhaldinn, adj, overholdt, iagttaget i gammel tid, fra gammel tid af, f-in skop Hfr Lv 10.

Forni, m, en Islænder i det 10.—11. årh. (Tinforni), sjóðr F-a, Fornes pengepung, Oddr 1.

fornjósn, /, udspejden i forvejen, seen sig for, f-ar augu, öjne, hvormed man

10*