folk

146

Folskn

folkhneitir, m, i kenningen folk-fjQrs hneitir se folkfjgrr, porm 1, 13.

folkhroð se folkroð.

folkhvotuðr, m, som ægger krigerne, eller den som fremskynder kampen, Gisl

1,  18.

folkland, n, = fylki, 'folke-land', fylke, Vell 22, Hálfs IX 4.

folkleikr, m, Vell 37, vistnok urigtigt for faldleikr, s. d.

folklíðandi, m, som rejser blandt folk, gennem lande, vandrer, framm visa skop f-um, Fáfn 41 (jfr marlíðendr i prosa).

foIkmeiSr, m, 'kamp-træ', kriger, Edáð 7, Isldr 4, Nkt 15.

folkmýgir, m, 'folke-kuer', tyran, om Erik blodøkse, Eg Lv 19.

folknaðra, /, 'kamp-slange'', spyd, Hæng ÍV 2.

folkngrungar, m. pi, krigere (se ngr-ungar), Hróm 1.

folkorrosta, /, folke-kamp, hovedkamp, hvor det er folket, der deltager, Sigv 11, 9. 12, 22, Krm 28.

folkprúðr, adj, kamp-modig, Ólhv 2, 2.

folkprýðandi, m, som sætter mpd i folk eller som danner, udvikler folk (snarest dette), om hövdingen Hrafn Sveinbjörns-son GSvert 11.

folkrakkr, adj, kamp-djærv, Glúmr Lv, pTref 2, pstf 2, 2, Sturl 5, 14.

folkreifr, adj, kamp-munter, Hfr 3, 10.

folkrekr, m, folkehøvding (af -rekr, som i Alrekr, Eirekr, og jfr landreki), Sigv

2,  12.

folkroS, n, således for folkhroð (til hrjóða), 'kamp-ødelæggelse', mandefald, (folk er iøvrigt her tvetydigt), fellu frægri) fyrðar í f-i Qrv VII 6. 24; at "fole róþi" Brot 9 bör vist opfattes som folkræði, s. d.

folkrunnr, m, 'kamptræ', kriger, OSúrs 7.

folkræði, n, 'folke-herredömme', herredomme over folk, geta sonu at f., avle sonner for (senere) at overtage styrelsen af riget, Brot 9; ordet skrives fole róþi, og kunde opfattes som fólk(h)roð .s. d., men betydningen 'kamp' passer ikke godt i sammenhængen.

folk-Rognir, m, 'kamp-Odin', kriger, pfagr 6.

folk-Ron, /, 'kamp-Ran, kamp gudinde', valkyrje, kamp, f-ar runnr, kriger, pjsk 1, 1.

folkskár, adj, krigersk, egl. 'som farer frem med krigshær', (— herskár), fjandi enn f-i, om Fáfnir, Fáfn 37.

folkskíð, n, 'kamp-ski', sværd, f-s Freyr, kriger, Vell 13.

folkskúr, /, (ordet adskilt ved tmesis) 'sværdbyge', kamp, Ht 62.

folksnarr, adj, kamp-rask, Am 6, 15.

folkstafn, m, 'sværd-stavn', skjold, f-s Freyr, kriger, pKolb 3, 12.

folkstafr, m, 'kamp-stav', kriger, mand, om Merlin, Merl I 62.

folkstari, m, 'kamp-stær', ravn, feitir f-a, kriger, pjóöA 3, 10, fœðir f-a, d. s.,

psvart, vinna fall (o: fang?) f-a (dativ), til bedste for ravnen, lv 22.

folksterkr, adj, kampstærk, ESk 6, 26.

folkstjóri, m, kampskarens styrer, kun i prosa, SnE I 454, jfr folkstýrir.

folkstríðir, m, befolkningens fjende, bekæmper, hadefuldt udtryk om Harald grdfeld, Eyv Lv 8.

folksiuoill, m, 'kampskarens (eller folkets?) støtte', anfører, fyrste, TorfE 2.

folkstyggr, adj, 'kampsky', urigtig v. L Hfr 3, 19.

folkstýrir, m, krigerskarens styrer, hærfører, fyrste, Edáð 3; jfr folkstjóri.

folksveimuðr, m, 'som farer ud til kamp', eller — måske rettere ~ 'som farer (tappert) om i kamp (tummel) en', kriger, Ótt 3, 1.

folksvell, n, 'kamp-is', sværd (adskilt ved tmesis, men der skal vist læses folks), ESk 7, 5.

folk-Sýr, /, ' kamp-Frey ja', valkyrje, kamp, kampens hlið, skjold, dettes skerð-endr, krigere, Steinarr 2.

folktjald, n, 'kamp-tœlt', skjold, rjóða f. blóði ESk 4, 1, rjúfa f. Ód 18.

folkvaldi, m, 'folke-behersker', i. goða, som styrer goða folk, gudeskaren, Frey, Ski 3; jfr folkvaldr og folks valdi.

folkvaldr, m, 'kampskarens styrer', Olaf d. hellige, ESk 6, 14.

Folkvangr, m, Frey jas bolig, egl. 'kampvang', Ori 14. Hos Snorre i pi.

folkvápn, n, 'kamp-våben', Mark 1, 20; således kaldes, ifølge Gulatingsloven § 309, bredøkse, sværd, spyd og skjold; anførte sted tænkes nærmest på sværd og spyd.

folkveggr, m, 'kamp-væg', skjold, f-s drifa-hregg, kamp, Sigv 1, 10.

folkverjandi, m, 'folke-forsvarer', Mcera f., som beskytter Morernes folk, norsk fyrste (Hakon jarl), Vell 22.

folkvitr, /, 'kamp-vætte', valkyrje, Fáfn 43.

folkvig, n, er flertydigt, i fræg vgru f., Hyndl 14, betyder i. åbenbart det samme som folkorrosta, hovedkamp (mellem store fylkede hære); denne betydning passer ikke Vsp 21: f. fyrst i heimi, om Guld-veigs drab, her må ordet betyde 'drab, der angår, vedrører, har betydning for to folk eller skarer', o: aser og vaner; Vsp 24: pat vas enn f., fyrst i heimi, synes det at betyde omtrent det samme (jfr enn), men synes dog brugt om kamp-sammenstødet mellem aser og vaner.

folkvgndr, m, 'kamp-vånd', spyd, f-ar dómr, kamp (jfr felli-Guðr), VGI 2.

folkvorðr, m, 'folkets beskytter', fyrste, Gudr II 6, Gisl 1, 10, Sturl 4, 2, ESk 12, 2 (v. 1. foldvorðr).

folkþeysandi, m, som fører krigerskaren rask, stormende, fremad, Hskv 2, 4.

folkporinn, adj, kampdjærv, f. fylkir porf 1.

Folskn, /, Fosenøen ved Trondhjems-fjordens munding, pul IV bbb 4.