fold

145

folk

Eviðs 3, Anon (X) I B 10 b, en forna f. Hym 24, jfr Grott 12, en fjolnýta f. Sigrdr 4; rjóða f-, slå ihjæl, Yt 5, Reg 26, f. sigr i mar Vsp 57, f. skal við flóði taka (se flóð) Hávm 137; vald f-ar Hfr Lv 9, (anderledes i Hjelmquist Arkiv XXIV, 155 ff, men næppe rigtigt). Ifølge Alv 10 skal f. egenlig være asernes betegnelse. — 2) om enkelte lande, fost f. Grip 1, es f. verja Harkv 15, rán* f-ar Sigv 10, 9, jfr vift vas f. und fótum Sigv 12, 10, ensk f. Eg Lv 24, f. Horða Sigv 7, 7, - heilog f. et øfra, den hellige jord deroppe, himlen, Am 6, 18. — 3) / kenninger, for kvinder (jfr pul IV yy 2): f. foldu Bbreiðv 3, f. mens pBrun 1, f. flóðhyrs Gunnl Lv 9, f. unnfúrs GSúrs 13, f. alnar strengs EGils 1, 39; f. digulsveita Guth. kort,

— for guld: f. linna Isldr 8, — for havet: f. Áta Korm Lv 48, f. skers Sigv 2, 11, i. skerja Eyv Lv 11, f. olna Has 31, — for hoved: f-ir f jornis Ht 62, pande, bruiia f. Eg Lv 14, - for arm: ifla f. Útt 2, 16,

— for skjold i sammensætn. (adskilt ved tmesis), sverð-f. Gráf 2, — for himmel: éls f. PI 26, f-ar holl Hafg 2, f-ar ægir Has 56, — for konge, fyrste: f-ar VQrðr Gráf 8, Vell 1, — for slange: f-ar fiskr Ragn II, — for sten: f-ar bein Yt 26. — 4) Rristianiaf jorden, pul IV ccc, og om landet på dennes vestside Yt 36. Jfr ål-, blå-, sker-, ský-, svan-, vig-.

fold-Gnó, /, fejl for fald-Gng, s. d., Eg Addr 1.

foldsalr, m, 'jord-sal', himmel, gætir f-a, gud, SnE II 232.

foldsili, m, "jord-bånd, rem', slange, riki f-a, guld, EGils 1, 34.

Foldungar, m. pi, beboerne af Foldin (se fold 4), Anon (XIII) B 16.

foldvegr, m, 'jord-vej'', jorden som vej, f. dunði (under Odins ridt) Bdr 3.

ioldvigg, n, 'jord-hest', Ræfils f., søkon-gens lands (søens) hest, skib, ESk 11, 10.

foldværingi, m, Eg Lv 17 bör rimeligvis skrives i to ord, sammenhængen er iøv-rigt meget dunkel og opfattelsen usikker; mulig skal foldar fjotværingi forbindes i betydningen 'slange , hvis fold er 'guld'.

foldvorðr, m, 'lands-forsvarer', fyrste, Mark 1, 32.

foldyn Vell 27 er urigtig v. 1. for hloðyn.

lolghildr urigtigt for foglhildr, s. d.

foli, m, ung hest (midt imellem føl og tæmmet brugbar hest), tvævetr f. Herv VI 2.

folk, n, hvilken betydning i ordet er ældst er det vanskeligt at afgöre, om udviklingen er gået fra det mere almindelige 'folk, mennesker (medlemmer af et samfund)' til det snævrere 'krigerskare', eller omvendt; almindeligvis antages det sidste; der er endel, der taler derfor. — 1) krigerskare, kæmpende mænd, f-s oddviti HHj 10, f-s jaðarr Hhund II 42, fyrstr i f-i Hhund I 53, fimtán f. 'Hhund I 50, vegit f. Eirm 1,

fylkt f. pjóðA 4, 3, brynjat f. Sigv 12, 10, ramlig f. Am 5, 15, ondvert f. pSær 2, 3, f. falla Ht 10, skjóta í f. Vsp 24; også denne betydning er vist den, der foreligger i: fleinn veðr í f-i, mellem de kæmpende, Håvm 150, f-um grimmr, grum blandt de kæmpende, i kampen, Hyndl 25; vaða í f. Darr 4, Harkv 20, koma i f. Håvm 158, stiga i f. Grott 13, ganga í f. Ólhelg 2, ganga framm i f-i Jorns 25, hætta í f. pjóðA 1, 19, i f-i Giz sv 1; det er klart, at på flere af disse steder nærmer f. sig til betydning 2) 'kamp'; det findes da også blandt kampnavne pul IV k 1, og samme betydning er klar Yt 11: hafa eykja greiöi í f., til kamp, f-s or gid Sigv 12, 19; fremdeles foreligger denne betydning i kenninger som fa Sága, valkyrje, Hrafn 2, f-a tungl, sværd, pHjalt 1, f-s svell d. s. ESk 7, 5. Til i. — krigerskare hører følgende kenninger: f-a fellir ESk 11, 8, f-a treystir Mark 1, 24, Ht 34, f-a herðir Ht 37 (her kunde dog i. betyde 'kamp'), f-s valdi pTref 1 (også her kunde f. betyde 'kamp'). — 3) mænd i almindelighed, befolkning, samfund, pul IV j 5, ráða f-i Sigsk 18, (styre en gård med dens besætning) EGils 3, 4, fara með f-um Gri 48, flest f. Sigv 3, 19, lands f. Arn 2, 5, stýra f-um, de til Balders bålfærd dragende gudeskarer, Húsdr 7, fritt f. Gd 24, frægðar f. Sturl 4, 31, hryggðar f. Sturl 3, 6, engst f. Ótt 3, 5, Mosra f., Morerne, Vell 22; — fróns leg-gjar f., klippens mænd, jætter, Húsdr 5. — 4) sværd (eller del af sværd), pul IV l 10, (jfr Falk, Waff 49), f. i dreyra Merl II 66, stinn f. Ht 60. Jfr hryggðar-, karl-, land(s). svik-.

folk-Baldr, m, 'kampens Balder', kriger, Ótt 1, 6, Nkt 30.

folkbeitir, m, v. 1. til folkhneitir (rigtigere), 'sværdets svinger', porm 1, 13.

folkbráðr, adj, ivrig i eller til kamp, HSn 2, 2.

folkdjarfr, adj, 'kamp-djærv', tapper, Hhund I 30, Reg 14.

folkdrótt, /, folkeskare, mængde, fjgl-hgfðuð f., jætterne, Hym 35.

folkeflandi, m, enten 'folke-styrkende', som gor krigeren eller befolkningen kraftig, eller 'kampforstærker', som kæmper tappert, om Hakon jarl, Vell 25.

folkfjgrr, m, i kenningen fjgrs folkhneitir, for folk-f]grs hneitir, 'kamp-træ', kriger, hneitir, som overgår andre, porm 1, 13.

folkglaðr, adj, kamp-munter eller glad mod sine mænd, Ht 69.

folkhagi, m, 'som styrer krigerskaren eller kamp på kyndig måde', udmærket krigeranfører, Hfl 14.

folkhamla, /, 'kamp-stang', sværd, f-u viðr, kriger, Ht 24.

folkharðr, adj, kamp-kraftig, Hókr 5.

folkherðir, m, 'hamp-forstærker', kriger, v. 1. til friðskerðir, s. d., Bplv 1.