flóa

143

flyt

dgggu, mændene var oversprøjtede med blod, EGils 2, 15; f. i tgrum, være badet i tårer, LU 53, Vitn 13, — stramme, dik flóði of likum (hds. fløoi, som ikke kan komme af flœða) Ótt 3, 6.

flóð, n, egl. 'noget flydende", 1) hav, sø, pul IV u 2, v 6, fold skal viö f-i taka, jorden skal modtage (eller optage) væsker (eller havet selv; fold er sikkert nom.), Håvm 137, meðan jorö heldr f-i, medens jorden beholder (sil omgivende) hav, Ólhv 2, 6, flaust klufu f. pjóöA 3, 9, f. ristit flaustum Am 2, 11, fratntn at f-i pjóðA 1, 18, f. gekk á sand Bjhit 1, 1, tara f. LU 54. — I kenninger, for blod: unda f. GSúrs 18, f. fieina Hák 7, — for skibe: f-s (ved rettelse) œsidýr porm 1, 4, f-s stóð (ved rettelse af glóð) ESk 12, 15, f-s bjorn Mark 4, 1, f-s elgr ESk 13, 4, f-s skíð Anon (XII) C 24, — for guld: f-s hyrr Styrkárr, Katr 37, f-s bjartglóð PI 53, f-s máni Hard 16, f-s fúrr HSt 2, 3, — om bølgen (Ægirs datter), f-s Qsynja pSjár 4, 4. — 2) Noæh flod, Leid 16. — 3) elv, Gri 21, Reg 1. Jfr i-, hjor-, hræ-, sår-, unn-.

flóðfasti, m, (adskilt ved tmesis), 'hav-ild'', guld, bundinn f. Kolb 2, 3.

flóðhyrr, m, 'havild', guld, f-s fold, kvinde, Gunnl Lv 9.

flóðkorn, n, 'hav-korrí', sten, klippe, i en iøvrigt dunkel sammenhæng, Anon (X) II B 7.

flóðrif, n, ''hav-ribben', sten, klippe, f-s útvé, ude ved søen liggende klippelandskab, som jætters (f-s utvés Danir) hjem, pir 12.

flóðskítr, m, et slags fugl, pul IV xx 6, (måske et slags and, podiceps cornutus, nu flóaskítur).

1.  flóki, m, et slags fisk, pul IV x 1 (ifølge BHald: plevronectes; — skrub-flyndre, Nordgaard).

2.   flóki, m, filt (egl. 'noget sammenfiltret'), filtklæde, hrókr saurugra f-a Korm Lv 13.

flórr, m, stengulv, især skarn- og urinrenden i en kostald, Áns 4.

flótti, m, 1) flugt, taka f-a Hávm 31, sæk ja á f-a pdr 12, hyggja á f-a Hfr 3, 2, koma f-a á bak e-m Eg Lv 9, koma e-m á f-a Vell 29, leggja á f-a ESk 6, 29, drifa á f-a, flygte, Hskv 2, 5, f-a trauðr Hhund II 2J. — 2) de på flugt drevne, flygtende, knýja f-a Nkt 15, reka f-a Sindr 1, Ótt 3, 7, Rv 20, Qrv IX 13, jfr Sturl 3, 8, f-a felli-Njorðr Vell 30, f. Vinöa, pjóðA l, 7, týmargr f. pjóðA 1, 17, boj f-a Sigv 1, 13; — flotta Korm Lv 31 er forvansket, måske af fasta. Jfr her-.

flóttskjarr, adj, flugtsky, uforfærdet, Sigv 12, 22.

flóttstyggr, adj, s. s. foregående, Sigv 13, 22.

fluga, /, flue, gina f-u (dativ), gabe mod (og sluge) en flue, ordsproglig talemåde om en, der lader sig lokke til ubesindigheder, Ulfr Lv, bera af headi

mikla f-u, afværge en stor ulykke, porm 2, 1.

flugartrauðr, adj, uvillig til flugt, uforfærdet, Hhund I 55. Jfr flugtrauðr.

flugastraumr, m, egl. 'flyvende ström', rasende ström, ESk 12, 14.

flugbeiddr, adj, egl. 'flugtkrævet', af hvem man kræver flugt, at den skal flyve, udskudt, f-dd vigr Gldr 7.

flugdreki, m, flyvende drage, pul IV qq

1,  f. sára, spyd, Krm 21, f. slíðra, sværd, Kumlb 2.

fluggloð, /. (egl. fem. til flugglaðr), navn på pilen, (egl. 'den flugt-lysende• ), pul IV o 2.

1.  flugr, m, (-ar; uden pi.), flugt, flyven, f. vigra pjóðA 3, 14, f. hrælinns Sigv 2, 12, f. fieina Sigv 13, 5, f. orva ESk 6, 54.

2.  flugr, m, (-ar, uden pi.), flugt, all-trauðr f-ar Hhund I 53, f-ar trauðr Ótt 3,

2,  Qrv IV [i 4, gløggr f-ar Grip 7. flugrein, /, 'flyvningens land', luften,

himlen, jofurr f-ar, gud, Has 44.

flugrodd, /, 'flyve-røst'-', susen, frembragt ved flyvning, fleins f., kamp(larmen), Leid 9.

flugskjarr, adj, flugtsky, uforfærdet, Sturl 5, 13.

flugstallr, m, stejl fjældafsats (afsats ved en afgrund), f-a goö, fjældsiders guder, jætter, pdr 1.

flugstigr, m, stejl sti, vej (med en afgrund til begge sider), om Bivrost, Hhund II 49.

flugstraumr, m, 'afgrunds-strøm', strøm der falder ned i en afgrund, höjt vandfald, Grettis 44.

flugstyggr, adj, flugtsky, uforfærdet, Arn 5, 6, Hfr 3, 19, PI 16, Sigv 12, 3.

flugstærir, m, 'som forøger flyven, bevirker stærk flyven', fleins f., som sætter spydet i en kraftig bevægelse, kriger, Sturl 5, 2.

flugsvinn, f, (egl. fem. af adj. flug-svinnr), 'flyvekyndig' el. 'flyvestærk', navn på en pil, pul IV o 2.

flugtrauðr, adj, uvillig til flugt, uforfærdet, (jfr flugartrauðr), porm 1, 15, Hhund I 35, Hæng VII 6.

flugvarr, adj, som undgår flugt, uforfærdet, Eyv Lv 6, pSíð 3.

flugþverrir, m, 'flugt-forminsker', som selv ikke flygter, uforfærdet kriger, Hfr

3,  1.

flúr, n, blomst, blad (sent låneord, snarest fra eng. ₌ lat. flos), listug f. Gd 8, f-in renna Gdf} 42; når f. anføres blandt sáðsheiti pul IV ddd 2, betyder det vist 'hvede' (hvedekorn).

flyðra, /, flynder, pul IV x 2.

flykkjask, (-ðisk), flokkes, samle sig i skare(r), rekkar f. Eviðs 2, f-öusk þeir Atli Am 42; Rv 29; f. fuglar Merl I 25.

flytja, (flutta, fluttr), 1) flytte, fremføre, f. hlennimenn, færge tyve over, Hárb 8, f. lof, fremføre et digt, Ht 80, i. tíðir, forrette gudstjæneste, EGils 2, 2, f. messu,