fljóð

142

flóa

Rþ 25, hvor det er egennavn (o: navnet på en af Karls døtre), som det synes uden nogen forskel med hensyn til alder eller stand, Hávtn 79. 92, Alv 5, HHj 35, Akv 39, Hfr Lv 21. 27, Korm Lv 21. 61, f-in verða at gldrutn kørin Mhkv 25, for-dæða f-a, blandt kvinder, Rdr 11; f. himin-tgrgu vargs, jættekvinde, pdr 4, om Jorden som Anars datter, Ónars f. Sindr 5.

Jfr sig-

Fljóðar, /, (m?), gård i Stjðrdalen (Trondhjem), ESk 13, 1.

fljót, n, elv (om brede og vandrige elve), f. valbreka, blodströmmen, Merl II 70, — som egennavn, egn i det nordlige Island, Korm Lv 45, Skåldh 1, — elv i England, tiallv 3, — s. 5. Lagarfljót {østlige Island) ODropl 1; — f-s leygr, guld, porm 1,11.

fljóta, (flaut, flotinn), 1) flyde, svómme på vandet, skip flaut Sigv 13, 23, fley flýtr Hfr Lv 24, Hhund II 5. 6, láta far f. of sund Oddrgr 31, flaust f. kngttu Hhund I 31, Trani flaut auör Hfr 3, 16, korn f. á vatni Korm Lv 42, svá at steinar f-i Korm Lv 33, — gnótt nås flaut fyr nesjum Vell 23. — 2) være overspröjtet med, svömme i, f. i dreyra Sigsk 24, Hamð 7. — 3) strömme, fen flaut pdr 8, dogg hræva flaut Rdr 4, f-i fagnaðarlaug af augum LU 32.

fljóíla, adv, hurtig, Grip 35 (hds fljót-liga).

fljótliga, adv, hurtig, Grip 2.

fljótmæltr, adj, hurtig talende, veltalende, Arn 6, 4, Hskv 3, 2.

fjótr, adj, egl. 'flydende', i. alm. hurtig, rask, f-t flaust Steinn 3, 5 (her skinner måske grundbetydningen igennem), f-t skeið Llkn 33, i-t reið pKolb Lv 12, i-t raun Hsv 114, bgðvar f. Úlhv 2, 5, lymsku f. Gdfi 4, — f-tt kvæði, hurtigt digt, vistnok med hensyn til de hurtige rytmer og fremsigelsen, Arn 2, 1; — fljótt som adv., hurtig, Haus ti 5, Eyv Lv 1, Vagn, pKolb Lv 6, Grip 53. Jfr all-, boðvar-, fremðar-, lymsku-, orn-.

fljótreiðr, adj, kun i n, f-tt, hurtig at ride over, vasa f-tt, man kom ikke hurtig frem i ridt, III 1, 3 (v. 1. fljót reið).

1. fljúga, (fló, yngre flaug, floginn), 1) flyve, om levende væsners bevægelse i luften, om örne Haustl 2. 8, Vsp 59, Am 19; LU 24; Odin i orneskikkelse f-andi bar Hál 2, ravne TorfE 3, Gri 20, høge Guðr II 41, Loke i høgeham pry 5. 9, drage Vsp 66, valkyrjer Vpl 1, Hhund I 54, — om en blot stærk fart, gifr f-andi Vsp 45 (v. L). — 2) om livløse tings, i reglen stærke, bevægelse, om våben (spyd), malmr fló porm Lv 25, Hl 39 a (her ved rettelse), fleinn flýgr, fljúgandi Hávm 150. 86, éarn fló Sigsk 22, peita fló Rst 17, sékat dgrr f. TorfE 1, fleinn floginn beit Hfl 14, — merki flugu pjóðA 1, 18, grjót fló Steinn 1, 4, (sía) fló pdr 17, — randa íss fló — kom hurtig, i en fart — und iljar Haustl 17, borð flugu of

haf, flöj over havet, Ólhv 2, 2, hræ flugu á sæ Skall 1, tor flugu Gudr I 16, Vigl 7; hræzlan flaug um byggðir LU 61, láta ósa rof (guldringene) i. Hl 28 b. — 3) briste, flænges itu, om skjolde, Sigv 13, 21, Hallv 5. — 4) åndelig betydning, (harmr) fló til hjarta Ghv 17, hvor ordet dog vistnok beror på fejl. — 5) part. aet. f-endr hvitir, svartir, om haglkorn og regndråber, i gåden, Heiðr 32.

2. fljúga, (fló, flugum; kun i præt), flygte, fló Tunna riki, flygtede for Tunnes overmagt, Yt 17, fiandr flugu Hák 12.

flog, n, flyven, i. vápna Hl 19 b. — Jfr kveisuflug.

flokkr, m, 1) flok, skare, afdeling, pul IV j 2, fylla f-k, fuldstændiggøre, tilhøre en skare, Eyv Lv 10, hundraðs f. S kuli 1, 3, i hans f-i Sigv 11, 2, fjanda f. Blakkr

2,  1, f-ar póris Grett 2, 7, i f-a tvenna Has 36, dreifaz i f-a tvenna LU 72, með hverjum f-i, afdeling, Jorns 20, f-a senna Nj 20 (flýtir f-a sennu), f jandans f-ar LU 84. — 2) mængde, Vitn 16, dat. pi. adv, skarevis, i mængde, fara f-um Sól 63, renna f-um Korm Lv 59, om. ravnene, ijaordøkkir f-ar Ud 22, með enn svarta f-k pKolb Lv 11. — 3) et slags digt, lovkvad uden omkvæd, og vistnok i reglen kortere end draper, Rst 34, Bergb 12, Mv III 30.

Flosi, m, sagnhistorisk person, Qrv IV§

3,  — historisk person, Ám Árn 5.

flot, n, flyden (tilstanden at flyde), far á f-i, skib, der flyder på vandet, Håvm 154, draga eik á f., i vandet, Hfl 1. — Jfr vind-.

floíbrúsi, m, 'sø-buk' (egl. 'flydende, flydedygtig buk'), skib, Hym 26.

flotgriSr, /, 'fedts jættekvinde' (d. v. s. en, der er fjende af, fortærer, flot, det fede lag, som sætter sig og ftyder oven på suppen), ironisk betegnelse for en tjænestekvinde, Anon (XII) C 37.

floti, m, flåde, skibe, breiðr f., omfangsrig, stor flåde, Eyv Lv 2, Vell 7, peysa f-a Hal 13, ýta f-a Arn 2, 9, binda f-a Hallv 3, festa f-a HHj 26; Hhund l 27, HHj 13. 29, ploft 2, 2. - flota St 3 urigt. for þjóta.

flotnar, m. pi. (egl. pi. med sekundært n af *floti sømand, søfarer; jfr SnE I 528: f. pat er skipaherr), sømænd, mænd i alm. (den oprindelige betydning kommer ikke tydelig frem, men kan antages, især i de ældste eksempler), pul IV j 2, toptar ngkkvi, f-a fullr Yt 24 (man mærke her sammenstillingen af nokkvi og f.), Rdr 7, Sigv 11, 3, Gráf 7, Årn 2, 12. pKolb 3. 12, f-a fjgl Hfl 17; Merl I 3; i. forns Litar, jætter, Rdr 18; f-a gildir, fyrste, Útt 2, 6, f-a sendir Sigv 11, 16.

1.  flóa, (-aða, -ða, -aðr, -ðr), lægge lagvis (fló, lag), flet flóuð (skr. flop) golli, bænke belagte med guld(smykker), Bdr 6.

2.   flóa, (-ða, -t), være oversvømmet flóði vgllr blóði Am 53; ferö flóði í sára