ilein

141

fljóð

kriger, Krm 28, f-s vgrðr, d. s., EOils 1, 18, f-a (rettelse) Baldr, d. s., pStd 2.

fleinþingasamr, ad], kampbegærlig, kri-gersk, tv 7.

fleinþollr, m, 'spyd-træ', kriger, Merl II 11, Ht 75, fallheyjaðr f-a, kriger, GSúrs 24; urigtig, vistnok for fúrþollr, 5. d., Sturl 5, 11.

fleiri se margr.

flekkask, (-aoisk, -aðr), plettes, forurenes (om syndens smitte), Mey 33.

flekklauss, ad'}, pletfri, syndfri, om Kristus (i supert.), LU 65.

flekkr, m, plet (f. eks. brandplet el. lign., pi. -ar), fótr án f-um, fod uden sårpletter, sår (opståede ved fodrejse), Sigv 3, 3; — om syndens smitte, grœða f-a Alpost 11.

flekkun, f, besmittelse, dauðans f., den besmittelse, som består af døden (syndens følge), LU 78.

flenging, /, piskning, Mey 45.

flengja, (-ða, -ðr), piske, LU 65, Mey 35.

Henna, (-ta, -tr), krænge op, bruges om penis, når forhuden krænges, f. alt leðr Haralds reðri SnH 2, 10, flent reðr, om Völsi, Vols 11.

fles, (-jar), /, flad klippe i eller ved søen, f. galdra, tungen, Vell 5.

flesdrótt, f, klippe-folk, jætter, pdr 12.

flesk, n, kød, f-a bazt, om Sæhrimners kød, Gri 18; kunde også henføres til følgende.

fieski, n, s. s. foregående, flæsk(estykke), RP 32.

flestr se margr.

flet, n, 1) flad bænk, lav bænk (langs væggen), setjask miðra i-\a.Rp 3 o. s. v., f-s strå Lok 46, i. fagrla flóuð Bdr 6, láta gullskálir vaða á f. Akv 10, á f-i fyrir Hávm 1, sitja á f-jum Hávm 35. — 2) sængeleje, í f-i niðri Gautr II 5. — 3) heraf kan ordet få en mere alm. betydning, især i pi.: hus, hjem, á f-i bróður Sigsk 34, (her er dog den oprindelige betydning tydelig), vaxa upp á f-jutn Rp 35, stýra f-jum Helr 11, i. frænda, frænde-hjem, G rettis 5, af f-jum niðr, bort fra hjemmet, St 4. Jfr geir-, hein-, il-.

fletbjcjrn, m, bœnke-björn', hus, pdr 18. Jfr fletvargr.

fletbolkr se flatbolkr.

fletmegningr, m, dunkelt ord, måske 'en der kun har kraft (megin) til at sidde på bænken', uduelig, ukrigerisk mand, (eller 'en som har fået sin styrke på bænken, i hjemmet', omtr. ₌ heima-alningr, en som er uprøvet, ukrigerisk), Asm II 2.

fletta, (-tta, -ttr), afføre, berøve, plyndre, f. klæðum Kutr 19, f. af klæðum Mey 41.

flettugrjót, n, kløvet sten (egl. 'sten, som kan kløves i skiver'), om sten, der benyttedes i kamp, fundr f-s ok spjóta, kamp, BjH 1.

fletvargr, m, 'bænke-ulv', hus, SnE II 196. Jfr fletbjorn.

fley, n, skib (egl. 'det flydende', jfr flaust), pul IV z 4, Hhund II 5. 6, Hfr Lv 24, Eg Lv 1. — I kenninger, for sø: flatvollr f-ja pjóð 4, 2, f-ja braut GSúrs 15, f-ja trQð Ep ver 2; — for digterdrikken, f. berg-Saxa Vell 6.

fleybraut, f, 'skibs-vej', søen, Hfr Lv 24.

fleygarðr, m, 'skibs-gærde', skjold, Brúsi, PI 12, jfr fúrviðr og fúríestir.

fleygi-Njgrðr, m, 'kastende Njord', f. fjarðelds, guldet uddelende Njord, gavmild mand, HSt 2, 6.

fleygir, m, kaster, uddeler, f. fjarðlogs (guldets), (gavmild) mand, Mv III 14, i. fálka teigar fannar, som uddeler falkelandets, armens, sne, sølv, d. s., Katr 28, f. hrotta, som sætter sværdet i bevægelse, mand, phred 3.

fleygipollr, m, 'kastende, uddelende træ', f. Niðar branda, som uddeler guldringe, Bjhit 2, 18.

fleygiórr, m, egl. 'som har det hverv at kaste, sætte i bevægelse', f. frænings gráps fúra, som sætter sværdene i bevægelse, kriger (frænings gráp, kamp, dens Mrr (Ud) sværd), pmáhl 17. Jfr Meiss-ner s. 146.

fleygja, (-ða, -ðr), 1) egl. 'bringe til at flyve', hauki f., Guðr II 18, og sd sætte i bevægelse, kaste, skyde, f. fleini, kolfi, Rp 35. 46, absolut (o: spjóti) Vsp 24; f-jandi frakna (dette ved rettelse), kriger, Hfr 1, 4, f-jandi primu leygjar, som sætter sværdet i bevægelse, Has 39, f-jendr fjornis mána, d. s., Rst 16; — upersonligt, f-ir Bolmar baugi, havet er i oprør, ESk 13, 11. — 2) intrans., hestr f-ir of hauga pjóðA 1, 24. - 3) uddele, f. (golli) Hl 18 b, f-jandi alinleygjar Refr 1, 1.

fleygr, adj, flyvedygtig, som kan flyve, f. hrafn Sturl 5, 10, f. geirr, flyvende, skudt, spyd, Ód 27, — som bevæger sig hurtig, om himlen, f. foldar ægir Has 56.

fleymarr, m, forvansket for flein-marr, s. d., VGl .9.

fleyskip, n, skib (egl. 'skib som er fley, hvorefter dette skulde være en art skibe_i men det er dog sikkert ikke meningen; ordet er efterklassisk sammensætning), Ormsp IV 2.

fleystétt, /, 'skibs-vej, -sti', sø, Hl 27 a.

fleyvangr, m, 'skibs-vang', sø, f-g (acc.) over havet, Sigm 1, f-s fúrr, guld, Sturl 6, 8, Anon (XII) B 12, Brandr (her ved rettelse af firðum til fúra); urigtigt for fúrvangr GSúrs 25.

flimtun, /, spottende digtning, satire, fara með f., Mhkv 2.

flik, /, klædningsstykke, vefja hattar land f-um, vikle klæder, töj, om ens hoved, føre en bag lyset, besnære, Ófeigr 5.

flím, n, spottedigt, satire (vokalen sikret ved rim, : Grim), f. es opt kveðit porm 2, 12.

fljóð, n, kvinde, pul III 2 a, IV i, jfr