flaum

140

flein

Rdr 6, f. odda, d. s., Katr 5, f. Fundins hyrj ar, d. s., EGils 1, 28; — for stærk fart, overilelse, f-s fellidómr, overilet fældende dom, Sigv 11, 14. — 2) den i bevægelse værende skare (jfr ferö) med bibetydning af, at denne skare er oprømt, í kvinna f-i, Hfr Lv 24. — 3) så 'glæde' (egl. overstadig, larmende munterhed), nema f-m af skaldi Gunnl Lv 9, jfr Vigl 17, ræna e-n f-i Jorns 5, fella f-m Pét 8; i disse forbindelser kan i. vel egl. betyde 'bevægelse', altså nema f-m af e-m, bevirke at en ikke gider eller har lyst til at bevæge sig, no. flaum har heller ikke betydn. 'glæde'.

flaumslit, n. pi, brud på venskabeligt samkvem, Hávm 121.

flaust, n, (denne form er den eneste klassiske, forst meget sent, i 14. årh. og derefter findes formen flaustr med tematisk r jfr flaustri Heil 22), skib (egl. 'det flydende'), pal IV z 4, Hhund I 31, Vell 3, EVald 2, Ótt 2, 14, Hfl 5 (v. L), Am 2, 11. 15, pjóðA 1, 4. 3, 9 o. s. v., en fljótu f. Steinn 3, 5, etja f-um Ótt 2, 4, hlaðit f. Bbreiöv 5. — / kenninger, ifla f., høgenes skib, (skulder eller) arm, Hárekr 2 (jfr jorð), tíða f., gudstjænestens skib, kirke, Mark 1, 25; — f-a ferill, havet, Anon (X) III C 3, f-a vegr, d. s., pfagr 8, f-a setr, d. s., SnE I 512.

fláa, (yngre flá; fló, fleginn), flå, f. geit-belg af grisi, flå en gedebælg af en gris, synes at være et ordsprog, der betyder at 'tjæne på en, blive ens overmand i høj grad', måske med bibetydning af at tage en ved næsen, Hfr Lv 20, fleginn með knífi Alpost 9; flænge, Grettis 9.

flår, adj, svigfuld, falsk (i sind), flg tunga Lok 31, fl<? est Freyja Hyndl 6, hyggja flátt (flást), tænke falsk(est), Hávm 45. 90. 91, hafa f-tt i hug Hsv 91, f-tt es undir, der er svig under, ligger svig bagved, Am 39, f-tt es at sæk ja til, der bor svig der, hvor man skal hen, sst.

fláráðr, adj, svigfuld, f-ð tunga Hávm 118, orð f-s Hsv 42, f-ð kona Herv III 19 (v. L), f-ir griöníðingar Gd 42, Qrv VIII 8, f-um má trautt of triía Mhkv 28.

fláræði, n, falskhed, list, Grip 38, Ólhv 1; 2, 6.

fláræðinn, adj, fuld af svig, falskhed, EGils 3, 2.

fláróðugr, adj, ₌ fláráðr, f-t dýr Merl I 22.

flása, /, (urigt. v. 1. flaska i gen.), fremfusende og ubesindig kvinde, váskeytt es far f-u, Grett 2, 10. (Jfr no. flaasa 'buse frem, løbe lige til' og flaas, m, 'en ubetænksom, letsindig person', Aasen).

fleggr, m, jætte, pul IV b 3 (jfr? no. flag, bjærgvæg, nøgen klippe', Aasen; jfr isl. flag 'nøgen jordplet', hvor græstorvslaget er skåret eller skallet af), fleggs kvgn Oddr 2 (ved rettelse, jfr kynfromuor).

fleinbrak, n, 'spyd-bragen', kamp, Ht 2.

fleinbørr, m, 'spyd-træ', kriger, pGisl 6.

fleindrifa, /, 'spyd-byge', kamp, porm 2, 23, Merl II 69.

fleindpgg, f, 'spyd-dugg' kamp (dugg — regn, byge), f-var stafr, kriger, Eg Lv 31.

fleingaldr, m, 'spyd-(trold)sang', kamp, f-s valr, ravn, Isldr 7.

fleinglygg, n, 'spyd-storm', kamp, Isldr 9.

fleinhregg, n, 'spyd-storm', kamp, Ingj 1, 3.

fleinhristandi, m, 'spyd-ryster', mand, Mgr 11.

fleinhríð, /, 'spyd-byge', kamp, f-ar fœðir, som avler, volder kamp, kriger, Svarfd 8.

fleinhvessandi, m, 'spyd-hvæsser', kriger, mand, Grettis 5.

fleinlundr, m, 'spyd-træ', kriger, Rv 24.

fleinmarr, m, (rettelse for fley-), 'spyd-sø', blod, f-ar mágrennir, kriger, VGl 9.

fíein-Móði, m, 'spyd-Mode', kriger, Anon (XII) C 9.

fleinn, m, 1) spyd, pul IV n (derimod findes ordet ikke blandt pilenavne, jfr or ein, er f. er kallaðr Hkr I 216; ags. flán betyder 'pil'; rimeligvis er den egenlige betydning 'pilformet jærnspids', der både kunde være spyd- og pilspids jfr Falk, Waff 66 f.), fljúgandi f. Hávm 86, skotinn f. Håvm 150, fleygja f-i (hds flein) Rp 35, f. sótti fjor, flugu dreyrug spjox Hfl 10 (dette sted taler for identiteten af f. og spjor), rjóöa f-n QOdds 5, bein-skeptaðr f. Hl 32 b, ódygðar f., udydens, ondskabens, spyd, LU 42, hæfis hauss f., oksehovedets spyd, horn, isldr 16. I kenninger, for mænd: valdr f-a Bjhit 2, 1 jfr Isldr 23, f-s (rettelse) beiðir GSúrs 22, f-a viðr Hálfs VIII 10, f-s sýnendr phreð 6 — for kamp: f-a hnit Hfl 6, f-a dynr Korm 1, 2, f-a skur Ingj 2, 4, f-a skgll phreð 7, f-a drifa Sturl 3, 8, f-a duna Isldr 13, jfr f-a flaug Nkt 49, flugr f-a Sigv 13, 5, f-s flugrgdd Leid 9, — for blod: flóð f-a Hák 7, f-a sær Edáð 7, -for skjold: f-a land Ht 65. — 2) ankerflig, pskakk 3, furu f. pjóðA 4, 11. Jfr akkeris-, fjarra-, und-.

fleinrjóðr, m, 'spyd-rødner', kriger, PI 8. 22, Rst 25.

fleinrýrir, m, 'spyd-ødelægger', kriger,. Ólhv 3, 2.

Heins tríSir, m, 'spyd-fjende', kriger, Jorns.

fleinstýrandi, m, 'spyd-styrer' (som giver spydet dets rette retning), fjóra f-a Nj 25.

fleinstýrir, m, 'spyd-styrer', kriger, Ht 29.

fleinstøkkvandi se floostøkkvandi.

fleinveðr, n, 'spyd-storm', kamp, f-s heppinn Tannr.

fleinvorpuðr, m, 'spyd-kaster', kriger, pi. f-aðir Merl II 103.

fleinpeyr, m, 'spyd-tøvind', kamp, f-s grr, kriger, EGils 3, 17.

fleinping, n, 'spydting', kamp, f-s boði_r