íj<?r

139

flau

fjgrseldr, adj, Hiv-solgt', hvis liv er forbi, dræbt, Sturl 5, 18.

fjorsjukr, adj, Hivs-syg', syg med fare for livet, dødsyg, Oddrgr 8.

fJQrsoðnir se fjorsváfnir.

fjorsótt, /, Hiv-sygdom', livsfarlig sygdom, Frþ II 7.

fjgrspell, n, Hivs-fordærv', død, pfagr 1, ESk 9, 2, Merl I 8. 46.

fjgrspillir, m, Hivs-ødelægger', f. Belja bolverðungar (jætternes), Tor, Haustl 18.

Fjgrsungar, m. pi, slægtsnavn (kong Oranmars slægt?), arfr F-a Hhund II 20.

fjorsungr, m, 1) et slags fisk, fjæsing, pul IV x 3. trachinus draco (MoM 1912 s. 60, 1917 s. 78 f). - 2) høg, pul IV ss 2.

fjgrsvartnir, m, hestenavn, pul IV rr 2.

fjgrsváfnir, m, sværdsnavn (således hed Kári Sölmundssons sværd, Njála), egl. Hiv-slukker' (som dysser livet i sovn), pul IV l 3, v. 1. er -soðnir sikkert forvanskning. Jfr Falk, Waff. 49.

fjgrtál, n, Hivs-besnæring', anslag mod ens, liv, tora f. at e-m TIfr Lv 12.

fjgrtjón, n, Hivs-tab', død, porm 1, 2, G rettis 21, Merl II 89, Mgr 50.

Fjgruskeifr, m, 'strand-skæv', tilnavn til en nordmand, Árni, 12. årh., pstf 2, 3.

fjgrvaltr, adj, Hiv-vaklende', hvis liv vakler, er usikkert, gera e-n i-an, bevirke ens (mulige) død, Sigv 5, 3.

fjgrvanr, adj, livløs, død, Gldr 5.

fjgrvar, m. pi, mænd (vel egl. 'de levende' — firår, fyrvar), Ht 80; v. 1. til fyrvar Vell 22.

Fjgrvir, /re, sagnperson, Gautr II 2.

fjgt, n, (n. pi.?, eller f.?), i en usikker sammenhæng, Eg Lv 17; skulde eller kunde være identisk med fet 'skridt' (jfr ófjot, urigtige skridt, utilbørligheder), men dette ord synes ikke at passe; jfr fold-væringi.

1.  fjgtra, /, findes blandt 'kvenna heiti ókend', d. v. s. sådanne ord, der kan bruges i kvindekenninger, pul IV yy 3 (som egennavn Fas III 7), måske egl. Hræstok' el. lign. (jfr no. fjetra); f. móins mærar, slangelandets, guldets i., kvinde, Arne 2, 2; alene for kvinde Vigl 10.

2.  fjgtra, (-aða, -aör), lænke, binde, f-aðr fJQðrum fogls Hávm 13, fé f-r fjor þitt, binder, d. e. stanser, gor ende på, dit liv, Anon (XI) Lv 2, Merl II 55, Mv I 19.

Fjgtri, m, hestenavn, pul IV rr 4.

Fjoturlundr, m, sagnhistorisk lokalitet (hellig lund?, egl. Hænkelunderí), Hhund II 30.

fJQturr, m, lænke, bånd (egl. 'fodlænke') f. á fótum VqI 11, f. af forum Håvm 149, Gróg 10, f-rar bitu Valg 9, f-rar bresta Pet 51, f-ri fatlaðr Brot 16, setja i f-ur Akv 18; f. fastr verðr, bliver en fast (stærk) lænke, Fj 10; f-rar spenna e-n LU 61, — sleða f-rar, slædebånd (bånd eller træstykke som forbinder overfjælene til slædemejerne) Sigrdr 15. —- I kenninger, for havet: f. fitjar pSjár 4, 4, f. Taumu (en ø) ESk 13, 14, f. foldar

Eviðs 4, — for slange: f. lundar, skovens bånd (jfr pvengr), Merl II 44, f. laufviðar Merl II 42. Angående fen f-s se fen. Jfr glym-, holm-, legg-, sval-.

flag, n, jord, hvor grånsværet er forsvundet, pul IV æ 2.

flagð, n, trold, især om troldkvinder, om et mandligt utyske kun Qrv IX 62; Hyndl 41, pGisl 10, Frp I 16, Hæng V 1, EGils 1, 16; hvat's pat flagöa Fj 1. 3, pi. flggð, trolde, i forbandelser, baðk f. deila við þau Sigv 3, 4; f. hvgttu mik, det må have været trolde, der o. s. v., Ingimar, f. ollu því Gautr II 18; — mulig er f. brugt om Hel i at mun f-i Hamd 15, men man væntede ikke en sådan tanke; mulig er ordet forvansket. — / kenninger, for ulv: f-s goti Hfl 10, f-s hestr Balti 2, f-s blakkr (ved rettelse) Giz sv 1, f-a grástóö Hl 6 b, — for økse: hlifar f. Vell 24, GSurs 34. Jfr bryn-, odd-, sverri-.

flagðvigg, re, 'jættekvinde-hest', ulv, pSkall 1.

flaka, (-ða, -t), brede sig, indtage en uforholdsmæssig og unødvendig plads, f. innan of alla sæing Bjhit 2, 12.

flakk Giz sv 1 er uden tvivl fejl for flagðs blakk.

flana, (-aða, -at), fare ubesindigt, blindt, frem, Hjálmp II 1.

flasa, /, splint (d. v. s. sådan lille flise, der ved brugen rejser sig eller fremkommer i et skærende instrument, hvilket viser, at jærnet eller stålet er dårligt, jfr fles og no. flasast ₌ flisast), Skall 3 (v. 1. flaga af en lign. betydning).

flatbglkr, m, 'flad-balk(bræt)', stafns Hrafna (skibenes) i, skjold, dettes dynr, kamp (jfr dynbeiðir) Edáð 2. Hds. har iøvrigt flet-; se K- Gislason Aarbb (1876) s. 315.

flatr, adj, flad, glat, f-ir baugar, glatte ringe, Ht 90, — liggende næsegrus, f-ir skriðusk at EilSn 1, draga e-n f-an inn i búð Nj (XII) 8, f-ir fjandr, flade, skamfulde, djævle, Mv III 24.

flatslóð, /, flad, jævn, vej, f-ir Fróða (søkonge), havet, Hårekr 2.

flatvollr, m, flad, jævn, mark, f. fleyja, havet, pjóð 4, 2, f. bauga, skjold (baugr rand, malet kres), Hróm 2.

1.   flaug, /, 1) flyven, flugt, f. darra, spydregn, Vigf 1, i. fieina Nkt 49, i. fleins Hl 35 b, f. brodda Hfr 3, 4, f. arnar Háv 14. — 2) egennavn på en pil, Hæng V 12, pul IV o 1, (v. 1. flug urigt.). Jfr Falk, Waff 99. Jfr gagn-, harm-, hjor-, malm-.

2.  flaug, /, blandt dele af skibet, vistnok 'vimpel', jfr det sammesteds forekommende flaugar-skegg (det nedhængende stykke tøj?), pul IV z 6. Jfr Falk, Seew 59.

flaugun, /, ₌ flaug 1, geira f., spyds flyven, Am 25, fieina f. Merl II 66.

flaumr, m, 1) egl. strøm, fart, f. sverða, kamp, Rdr 3, i. gondlar Gefnar, valkyr-jens tumult, d. s. VGl 11, f. stála, d. s.,