Fjolv

138

fjor

Fjolvgr, /, jættekvindenavn (jfr Fjgl-varr), pul IV c 3.

fjor, n, liv, eiga þrennin f., have tre liv, Ód 20, gjarnir til mins f-s, til at tage mit liv, TorfE 4; Glúmr Lv, Sigv 13, 18, Hfr 2, 4; f. lifir Ski 20, hætta f-vi pmáhl 5, f-vi næma Rdr 6, Brot 1, fara f-vi Lok 57, Fåfn 5, viöa f-vi Yt 21, synja f-s pfagr 4, vilja týna f. e-s Vell 30, hrinda f-vi Korm Lv 36, láta f-vi Sigsk 15, men med, acc. láta f. Fåfn 22, verpa f-vi, udånde (vel egl. ikke almindeligt, men fordi der lige foran står verpa Qndu), Sigsk 29, skríða til f-s, for at hænte, tage, livet, Qhv 17, eiga f. fótum gjalda, have sit liv sine ben (på flugten) at takke, Sigv 1, 2, sækja f. at e-m, ville tage ens liv, Korm Lv 16, fleinn sótti f. Hfl 10, lang-barðar lutu at lýöa f-vi, for at tage livet, Hák 7, méilregni rignði of f. hersa, over livet, for at bortskylle det, Vell 11, hneit egg við f. seggja pham 5; i flere af disse eksempler er livet betragtet som noget substantielt, der kan tages og fjærnes; mulig tænkes der da på blodet som. identisk med livet; denne betydning træder også klart frem i Vsp 41: /yllisk f-vi feigra manna. Urigtigt for for VOl 6. Ang. forbindelsen fé ok f. se fé.

fjorbann, n, Hivs-forbud'', død, f. vas lagit Sigv 1, 12.

fjorbraut, /, Hivs-vej', bryst, renna f-ir GDropl 3.

fjorbrot, n. pi, Hivs-brud', dødskamp, liggja i f-um Fåfn 21.

fjorð, adv, ifjor (— í fyrra), pjóðA 4, 7.

fjgrðhjgrð, f, (ordet er adskilt ved tme-sis), '■fjordhjord', sild, Eyv Lv 14. S. Nordal vil (Sn. Sturluson s. 173-74) her opfatte f jorð i bet. Hfjor', hvilket mulig er rigtigt.

fjgrðjgrð, /, (ordet er adskilt ved tme-sis), 'fjordenes (eller mulig 'Fjordenes', fylkets) land', Norge, Hókr 5.

fjgrðr, m, fjord, bugt, pul IV u 1, Am 31, fjall eða f. Hávm 116, f-ar mynni, fjordmunding, HHj 18; koma í harðan f-ð, komme i en fjord med strid ström, komme i en vanskelig, farlig, stilling, Hókr 3; lyngs f., lyngens fjord, om lyng-bevokset land (se fjarðolunn), Eg Lv 21, Skotlands firðir Krm 24. — I kenninger, for guld: f-ar log (urigtig hds. leg) Korm Lv 41, f-ar logi Od 10, f-ar dagr GSúrs 11, f-ar Mrr Hfr Lv 16, ~ for skib: f-ar elgr GSúrs 25, — for is: f-ar kellir Korm Lv 34, — for digterdrikken: Hárbarðs véa f., Odins hjems fjord, Ulfr Lv, dia f., Korm 1, 3 (jfr breytir). Jfr geð-, sverri-.

fjorg, n. pi, guder (egl. 'de levende magter'?), f. oli Lok 19.

fjorgrand, n, Hivs-mén', død, Bjhit 2, 18, Sturl 8, 3.

fjorgrið, n. pi, lov til at beholde livet, frelse, pjóðA 1, 13.

fjorgyn, /, (-jar), jord, land, pul IV ce 1, á f-ju Oddrgr 11, steði f-jar, sten, klippe, Anon (X) III B. 5. — Som egennavn for

Tors moder, Jorden, Hárb 56, F-jar burr Vsp 56.

Fjorgynn, m, fader til Frigg, F-s mær Lok 26.

fjorlag, n, død (jfr aldrlag), Hávm 118, Lok 50. 51, Hfl 14.

fjorlami, adj, (skr. fjollami), liv-knusende, om Tors hammer, Haustl 17.

fjgrlausn, /, 'livs-løsning' (jfr leysa Hf), befrielse for døden, pola f., finde sig i at løskøbe sit liv, Hyndl 49.

fjgrlauss, adj, livløs, død, gera f-an Útt 3, 7.

fjorleystr, adj, som har løst sit liv, er befriet for døden, Sturl 5, 6.

fjorlot, n. pi, 'livets hældning' (mod døden), verða at f-um, volde ens død, Gróg 8.

Fjorm, /, mytisk elv (egl. 'den ilende', jfr no. f jarma), Gri 27, pul IV v 5.

fjgrn, /, jord, land, pul IV æ 1; f. olunreyrar, guld, Bjhit 2, 5 (ved rettelse af fjarri). Blandt kvennaheiti ókend pul IV yy 2.

fjorneppr, adj, hvis liv er knapt, som snart skal dø, porm 2, 5.

fjgrnet, n, 'livs-næt', livet set som et flettet næt, fellir f-s, banemand, om Tor som jættedræber, pdr 1; iøvrigt beror ordet på rettelse af -natz, niotz, motz; jfr B. M. Olsen Arkiv XVIII, 202 f.

fjornharðr, adj, overmåde hård, kraftig (fjorn — firn), acc. f-an som adv, Gráf 8.

1.  fjgrnir, m, hjælm (egl. 'liv-beskytter', af fjor), pul IV s 1, — i kenninger, for himmel: foldar f. PI 1, sunnu f-is hvél Has 36, f. landa Ingj 2, 5; — for mænd, krigere: f-is Freyr Korm Lv 30, f-is alfr Sturl 3, 20; — for kamp: f-is gnyr Isldr 17, f-is jalmr pSið 3; — for våben: f-is máni, sværd, Rst 16, f-is gríðr, økse, ESk 11, 10, f-is fála, d. s., Jorns 42, — for hoved: f-is land pGisl 6, f-is fold Ht 62, f-is reitr Hl 9 a, f-is hlíð Ht 65, f-is stallr pGisl 7, f-is (rettelse for fjolnis) fyllr Bragi 2, 3; — f-is i Yt 38 (hvis verset hører dertil) er dunkelt, det synes ikke at kunne henføres til noget ord i de anførte 4 linjer, medmindre det dér er navn på søkonge, da kan det henføres til f jqII, der ifølge kommentaren er en del af en kenning for 'havet'. Jfr hauðr-, mið-. Jfr Falk Waff. 167.

2.  Fjornir, m, sagnperson, Akv 10. fjgrnjots, v. 1. pdr 1, se fjornet. fjornuminn, adj, Hiv-berøvet', dræbt

pTref 4.

fjornæmr, adj, Hiv-berøvende', dræbende, om sværdet, PI 23.

fjgrr, m, et slags træ (jfr SnE II 497), f. hjarar, kriger, porm 1, 15; — mand, pul IV j 5. Jfr folk-.

fjorrann, n, Hivs-hus', bryst, sverð bitu f. Hfr 3, 15.

fjorrán, n, Hivs-ran', død, bíða f. Ód 24.

fjgrsbani, m, Hivs-bane', banemand, Asm 1, 5.

f jgrsegi, m, ' liv-muskel', hjærte, Fåfn 32.