ijolð

137

íjojv

f. horna Am 8, f. féar Guðr II 25, Am 95, Qrott 5, í. meiðma pry 23, í. bauga Merl II 5; segja f., fortælle mange ting, Qrl 52, ráða f. Merl I 10, at spjalla f. Brot 13, f. es þat, det er mange ting, meget, Sigrdr 30, f. vas drukkit Brot 12; i de sidste eksempler grænser i. til at være ensbetydende med ntr. af margr eller adverb.; denne betydning er ret almindelig: fara f. (₌ víöa) Håvm 18, Vafpr 3 o. s. v., freista f. (₌ margs), reyna f. (= mart) Vafpr 3 o. s. v., f. of viðrir, der er mange slags vejr, Håvm 74; ret enestående er i. som dativ —. miklu (golli), f. því es und Fáfni lá, den mængde (guld) som lå under F., Fáfn 34, men her går gllu golli lige foran, og det er vel dette ord, der har foranlediget því (en kontamination jfr dog hnossfjolð som n. pi). Jfr her-, hnoss-, mann-, segg-, tann-.

fjglði, m, mængde, ór f-a, af hele mængden, ESk 6, 67, Leid 27. Jfr mann-, megin-.

fjgldrifinn, ad], stærkt metalbeslået, om et skjold, EGils 3, 9.

fjpldyggr, ad], meget brav, pålidelig, komparativ f-ri, om en fyrste, pstf 1, 6, om gud Likn 14.

fjgldýrr, ad], meget herlig, om en fyrste, ESk 4, 1.

fjQlerrinn, ad], meget rask, om en kvinde Hfr Lv 27; måske skal der her, på grund af versemålet, læses ijglv-.

fjglgegn, ad], meget brav, retskaffen, om Hakon d. gode Sigv 11, 4, om mænd Hfr Lv 20.

fjglglyggr, ad], med mange vinde, vind-omsust, (af glygg), f. himinn Mfl (XII) 2.

fjglglýjaðr, ad], som har mange glæder (glý), v. 1. til fáglýjaðr, s. d.

fjglgóðr, ad], meget god, f. konungr Steinn 3, 8; f. fornuðr, udmærket lykke, ESk 6, 24.

fjojhress, ad], meget rask, kraftig, om gud Leid 19.

fjoihoiðaSr, ad], med mange hoveder, om jætterne Hym 35.

fjgljáinn, ad], et ord, der tildels beror på formodning, hvis sidste del er ulæselig i hds., og som næppe kan være rigtigt. Sammenhængen fordrer et ord, der betyder 'hærget' eller lignende, Arbj 23. Jfr Arkiv III, 241; XIX, 124.

Fjojkaldr, m, opdigtet navn, egl. 'meget kold', Fj 6.

fjglkostigr, ad], med mange gode egenskaber, om Hakon jarl Vell 4; Sigv 7, 10, PI 55.

fjglkunnigr, ad], egl. 'meget kyndig, vis', så i alm. troldkyndig, f-ir Finnar Sigv 12, 16, i-g kona Håvm 113; om djævelen Lil 15. 44.

ijolkuiinr, ad], 1) meget kendt, þar es f-t Hal 7. — 2) — fjglkunnigr, troldkyndig, pjsk Lv 6.

fjglkyngi, /, trolddom, ax viö f., mod trolddom, Håvm 137, Hæng I 2.

fjglkænn, ad], meget kyndig, klog, om Noah Leid 16.

fjollami se fjgrlami.

fjojmagnaðr, ad], gjort meget stærk (ved trolddom), f-at hregg (storm) Sturl 5, 16 (jfr foregående vers).

fjglmargr, ad], overmåde talrig, Qrott21.

fjglmennr, ad], besat, opfyldt, af en mængde folk, f. hellir Hskv 2, 7; som har mange mænd om (hos) sig, Valg 7, Hharå 11, Ht 29. 69.

fjglmóði, m, den lille fugl tringa mari-tima, (nu sendlingur, udtalt sellingur), egl. 'den meget modige, raske', pul IV xx 5.

Fjglmóðr, m, (-ar), sagnperson, Gautr 13 b.

Fjglmundr, m, sagnperson, Qrv IVf} 3.

fjglmætr, ad], meget anset, udmærket, Gyd 2.

fjglnenninn, ad], meget virksom, kraftig, om en konge, ESk 3, 1.

1.  Fjglnir, m, navn på Odin (sikkert af fjol, 'meget', måske snarest 'den som kan påtage sig mange skikkelser', eller 'som véd meget' ; jfr Uppsalastudier 198), Gri 47, Reg 18, pul IV jj 2, hus (pi.) F-s Krm 25; fjalla F., ]ætte(fyrste), men F. er urigtigt for fJQrnir s. d. I kenninger, for sværd (jfr sverð heita Óðins eldar SnE I 420): F-s eldr Isldr 8, F-s fúrr Tindr 1, 1, F-s glóð Isldr 14; — for skjold: F-s hrót Hskv 2, 1; ~ for kamp: F-s þing Hást 3, F-s seiðr Eviðs 6; — for digterdrikken, digtet: F-s veig Korm Lv 53, F-s flýtifengr EilSn 2. Jfr v. Unwerth. Ark. XXXIII, 370 f.

2.  Fjglnir, m, sagnkonge, Yt 1.

fjglnytr, ad], meget nyttig, gavnlig, velsignelsesrig, om jorden, Sigrdr 4; om trolddomssang Gróg 6.

fjglrækr, ad], som har meget at sarge for, virksom, Gporg.

fjglsnerrinn, ad], som har haft mange kampe (snerra, kamp), om Hakon jarl Vell 20.

fJQlsnœrðr, ad], sammensat af mange strænge, om et digt (Háttatal, med hensyn til de mange versemål), Ht 68.

Fjglsviðr, m, navn på Odin (egl. 'den meget vise'), Gri 47, pul IV jj 2. — på en dværg, pul IV ii 5, — på Menglads borgvægter, Fj. — Som adj. findes ordet som v. 1. til fullsviðr Ám Arn 5.

fjplvarr, adj, meget forsigtig, Sól 5; som v. 1. til flugvarr Eyv Lv 6. — Som egennavn (på en jætte? jfr FJQlvor), Hårb 16.

Fjglverkr, m, navn på en jætte (egl. 'meget virkende'), pul IV b 3.

fjglvinjaðr, adj, som hviler på mange enge (Vin f.), om guldet, der betegnes som Fenju meldr, ('engene' er armene), Ht 43; tidligere opfattet som 'meget yndet' (af vinr, ven).

fjglvitr, adj, meget vis, klog, Ht 55.

fJQlviss, adj, meget vis (ved rettelse for fJQlhress), Leid 19.