tial

135

fjard

Fjalar, /. pi, egn i det vestlige Norge, Hál 9.

Fjalarr, m, 1) dværgenavn (egl. 'den meget beherskende, vidende'), Vsp 16 (jfr SnE I 216). — 2) jætte, pul IV b 3, om Skrymir (Utgårdsloke) Hárb 26, om Suttung Hávm 14. — 3) jætternes hane, Vsp 42, pul IV uu. — 4) sagnperson, Qrv IVfi 3.

fjalfr, n, vistnok egl. 'skjul, tilflugtssted' (af samme rod som i fela), í. ólágra gjalfra, hojtlydende stormes(P) ophold, bjærge, eller 'höjt genlydende klippehuler', Haustl 18. Jfr undir-.

1.  fjall, n, fjæld, á f-i Vsp 59, Grog 12, fjoll faldin kelli Korm Lv 34, úrig fjoll Ski 10, hélug fjoll Rp 37, Eåfn 26 (her skrevet heil-), fjoll en stóru Korm Lv 42; jorð ok fjoll LU 70, á f-i eöa firði Hávm 116; und f-um Bjhit 2, 10, með f-um dals VGl 2, fara of f. Håvm 3; støkkva á (rettere i) f. pmåhl 10; i mangelfuld sammenhæng Hafg 1, ór gréa f-i Grott 10; fjgll Rinar Vol 14. I kenninger, for arm: hauka fjoll Eyv Lv 8, hauks fjoll pGisl 7, fjoll Ullår kjóls, skjoldets fjælde, Eyv Lv 9,°boga fjgll Sturl 4, 36, — for hoved: i. skarar ESk 12, 2, Hálfs VI 8; tvivlsomt er fjoll fjgrnis 'hjælmenes fjæld' skulde betyde 'hoved', men sammenhængen er uklar, Yt 38, — for bølger (havet): svana fjgll Ht 76, humra fjoll pGisl 2, fjoll fyllar Refr 4, 5, — for slanger: fjalla glunn (ved rettelse) pHjalt 2, f-a þinull (=. Grettir) Grett 2, 3, — for jættekvinde: f-a Hildr Húsdr 11, — f-a salr, himmel, Hallv 8 fellihryn f-a, en fra fjælde nedstyrtende elv, pdr 6. f-a vgtn Sól 45 er tvivlsomt, enten 'fjæld-søer', søer omsluttede af fjælde, eller 'fjæld-strömme, -elve'. Jfr geð-, há-, Himin-, Jassar-, Loga-, mar-, megin-, móð-, niða-, regin-, rosmu-, Roðuls-, Seva-, Sól-, svan-, Ulfs-, på- (i stednavnene er flertal overvejende).

2.  fjall, n, skind, hud, jfr ber-. fjallbúi, m, fjælåbo, jætte, i pi. Qrv

IX 19.

fjall-firðr, adj, 'fjældfjærnet', fjærnt fra fjæld, kun i acc. sg., i forbindelsen róa f-an, om en fiskeplads (ved Snefjældsnæs, veslt. Island), 'ro til det sted, hvor fjældet (Snæfell?) ikke mere ses', Bárð 3.

fjallgarðr, m, 'bjærgrække', langstrakt fjæld, f-s rokur, kastevinde fra fjælde, Sveinn 1.

fjall-Gautr, m, 'fjæld-Odin', jætte, fellir f-s, Tor, Húsdr 6.

fjallgeiguðr, m, 'som farer, rejser på må og få over fjælde', Odin, pul IV j j 2.

fjall-Gestill, m, 'fjældkonge' (Qestill egl. søkonge), jætte, orð f-s, guld, beiðir f-s orðs, mand, tsldr 4.

fjallgylðir, m, 'fjældulv', jætte, Haustl 4.

fjallrapi, m, betula nana, pul IV kk 1 (nu: fjalldrapi).

f jallreyðr, f, 'fjældhval', slange, glóstallr f-ar, guld, Hl 18 b.

fjallrif, n, 'fjæld-ribben', sten, f-s fægi-pella, kvinde ('sten' ₌ steinasørvi), Sigm 1.

fjallrota, /, et slags brokfugl(P) pul IV xx 5, eller gaseart (?), jfr rotfugl (kort o), Aasen (rota for hrota?).

fjallrœnn, adj, 'fjældrörí, stammende, kommende fra fjæld(e), f-t felliveðr Anon (X) I B 8. Jfr hafrænn og subst. 'haf-ræna' om svag pålandsvind.

fjallvaniðr, adj, fjældvant, vant til ophold i fjælde, om ravne, Vell 36.

fjallvargr, m, fjældulv, Ht 53.

fjandgarðr, m, 'fjende-hus', hus, hvor ens fjende(r) bor, Sigsk 26. .Jfr frænd-garðr.

fjandhugr, m, fjendesind, fjendtlighed, Drv (XI) 9.

fjandi se fia.

fjandligr, adj, fjendtlig, bitter, superl. Bós 2; v. 1. for pungligr Griss.

fjandmaðr, m, fjende, Sturl 3, 17, Arn 2, 6 (bis), v. I. til fjandi (i pi.) Hak 12, Snæk.

fjandsligr, adj, — fjandligr, v. 1. til pungligr Griss.

fjandskapr, m, fjendtlighed, had, Mv I 21.

1.  fjara, /, strand, især den ved flodtid overskyllede del, i f-u Gils 1, 8, i f-u Storðar Hák 7, eykarms f. Merl II 86; f-u steinn (uklar sammenhæng) Arn 7, 4; f-u þjóð, jætter (i. — klipper), pdr 11 (eller som boende på og ved jordens udkanter?).

2.   fjara, (-aði, -at), ebbe, upersonl., menn es (acc.) uppi f-ar, som ved ebbetid bliver stående på det törre (om mænd, som lader sig uagtsomt overrumple), Mhkv 19.

fjarðbál, n, 'fjord-flamme', guld, bjóðr f-s, gavmild mand, ESk 12, 3.

fjarSbein, n, 'fjord-knokkel', sten, f-s skoröa, stenens (d. v. s. steinasørvi'sj bærerske, kvinde, Ormr 1, 3.

fjarðbygg, n, 'fjord-byg(korn)', sten, f-s Skggul, stenens (steinasörvets) S., kvinde, Merl II 39.

fjarðeldr, m, 'fjord-ild', guld, f-s fleygi-Njprðr, gavmild mand, HSt 2, 6.

fjarðepli, n, 'fjord-æble', sten, f-s mærr, stenens land, fjæld, dettes leg, klippehuler, pdr 15.

fjarðleggr, m, 'fjord-læg' (knokkel), sten, f-jar fyrðar, klippens mænd, jætter, deres dreggjar brim, øl, Vell 1.

fjarðlinni (eller -linnr?), m, 'fjord-slange', drageskib, fonn f-a, havet, Mark 4, 1.

fjarðlog, n, 'fjordtue', guld, Mv III 14.

fjarðlogi, m, 'fjordlue', guld, runnr f-a SnE II 194.

fjarS-mývill, m, 'fjord-kugle', sten, klippe, (jfr mýill, niýll), f-s Sifjar (jættekvindens) Sóti (hest), ulven, Hókr 5 (v. 1. -refill urigt.).

fjarðr, part. pass. (af et ellers ikke forekommende fjarra, -ða, jfr firra), fjær-