firr

134

fjað

frændum Am 56, f. Vglsung Sigsk 13, f. sanni, pK~olb Lv 8, f. eingrð Sigv 13, 19, vilja f., Sigsk 24, f. angri ESk 13, 5, i. meini Omlkan 1, 4, f. sorgum Ndr 3, grandi f., om gud, Has 16, glæpsku f. SnE II 196, elli f. Rv 4, íþrótt vammi f-ð, om digtercevnen, St 24, bleyði f. Hfr 3, 11, jfr angr-, bleyði-, saur-.

fiski, /, (-jar), fiskeri, fara til f-jar Hæng V 3.

fiskimaðr, m, fisker, Sigv 13, 12, Pét 10.

fiskivóð, /, fiskerklædning, får kennir jarl i f-um (ordsprog) Rv 12.

fiskja, (-ða, -ðr), fiske, fange, f. menn, om Skt Peder, Pét 15.

fiskmóinn se fíkmóinn.

fiskr, m, fisk, om et hvilketsomhelst i vand levende dyr, Leid 27; hvat es pat f-a Reg 1, ór f-s anda SnE II 432; pjóðvitnis i, fisken T.(P), Ori 21, i. om orred, Sigv 13, 1, om stenbider Bjhit 1, 1, om laks Vsp 59, om midgdrdsormen, så f. Hym 24. — I kenninger, for slange: f. foldar Ragn II, f. grundar Gamlgnæv 1, f. lyngs, om Ormen d. lange, Sigv 12, 3, dal-f. Eg Lv 6, jfr SnE II 429, — for sværd: se hrynf., jfr SnE II 420; — f-a færi, fiskesnore = taumar, men dette er — (bidsel) töjler, dýr f-a fcera = dýr tauma, hest, Rv 35. Jfr dal-, eitr-, hryn-, lyng-, skel-, sverð-, við-.

fiskreki, m, hvalart (egl. ''fiskedriv'er', 'som forfølger fisk'), finhval, vågehval (Nordg) pul IV y 2.

/. fit, f, (-jar), fod eller fodsål, veröa á f-jum, rejse sig, stå op, overført, vise sig rask, Vgl 29 (jfr komask á fœtr); om ulvens og ornens fod, framkló f-jar Ht 56, i. (v. 1. fet) (arnar) Ht 32, f-jar ara pjsk Lv 2; om menneskets hånd, arm, á f. pegnum Ht 42.

2. fit, /, (-jar), 1) sid eng, land i alm. (egl. engstrimmel langs en elv eller vanddrag, 'kant'), hné folk á f. Hfl 6, i. Fáfnis kindar, slangens land, guld, phred 2, f. akrs sika, d. s., Rv 34, i. fyllar dags, guldets jord, kvinde, Lids 7, jfr pul IV yy 2, f. grjótQluns grundar, d. s., GSdrs 25, — f-jar fjgturr, landets lænke, havet, pSjár 4, 4. — 2) i pi. som stednavn, Fitja på Stord, Sigv 11, 4, pSjår 2, 1, Isldr 11, Nkt 15. — 3) kant på en klædning, kappe, Heöins f., brynje, Hróm 2, (jfr litvondr). Jfr dýr-, geir-, goll-, hgr-.

Fitjungr, m, symbolsk navn, 'Fedning', d. v. s. rig mand, F-s synir, rigmænd, Hávm 78. Anden, men næppe rigtig, fortolkning findes i M. Olsen: Stedsnavne-studier s. 63 /., jfr Falk, MoM 1916 s. 54 f.

fia, (sammentrukket fjá: -aða, -aðr, men der forekommer kun enkelte former), hade, mggr þanns mangi fíar Lok 35, umgjorö landa (ormen) sus goö fía Hym 22, hann fjorg q11 fia (hds. fria, hvilket er meningsløst) Lok 19, pik skal Freyr f-sk, göre sig forhadt, dig skal F. hade, Ski 33. Hertil er fiandi part. aet. (den op-

rindelige to-stavelsesform. (fiand-) findes påviseligt kun Vell 12: vinheims f-r sina, hvor det dog er usikkert, om formen er fiendr eller fiandr, snarest vel den förste (jfr fria), iøvrigt findes ordet kun sammentrukket, som sidste led i en drottkvædet linje, porlfagr 1, Hskv, o.s.v., samt i rimstavelser (: and), jfr Skjspr 67, (yngre form i pi.: fjandar), hader, i alm. fjende, modstander, Hak 12, GSúrs 2. 29, St 24, Anon (X) III B 2, pTref 3, Sigv 13, 16 o. s. v., f. enn folkskái Fáfn 37, f janda á milli Hhund I 13, gefat f-um frið Hávm 127, HHj 34, und f-um, i fjenders vold, ESk 6, 53, f. Sigars, Hagbard, Hskv 3, 3; om menneskehedens fjende, djævelen, Leið 31, Líkn 28; enn forni f. Lil 65, enn nezti f. Lil 23, f-ans flokkár Lil 84; niör í miðjan f-dann, her omtrent — helvede, Lil 72, og mulig Anon (XIII) B 18; trQll ok f-r, utysker og djævle, Gd 61, i. mektar, djævelen giver kraft (dertil), Gdf} 4.

Fides, /, helgeninde, Mey 58.

Fif, n, Five i Skotland, ór F-i noröan Sigv 13, 15; blandt navne på land (jord), pul IV æ 1. — suðr á F-i (rettere Fjóni) Guðr II 16.

fífa, /, pil, pul IV o 2; en af de berømte Gttsis pile, Hæng V 12; — som navn på skib ('pilen') Rv 8. Jfr Falk, Waff 99.

fikinn, adj, begærlig, grådig, hidsig, (jfr fíkr), f. flærða, Pét 50, fiknir (ved rettelse for f-ins) hgfðingjar, hidsige høvdinger, GOdds 8. Jfr boð-, gunn-, heipt-, hræ-, morð-, móð-, sár-, sigr-.

fikjask, (-ðisk), begære, f. á fé Sól 34.

fíkmóinn, m, navn på hjælm, pul IV s 1; v. 1. fisk-, det er vanskeligt at sige, hvilken form der er den rigtigste; den förste er dog nok så rimelig. Jfr Falk, Waff 167.

fikr, adj, grådig, begærlig (jfr fikinn), f-t troll, grådig jættekvinde, Drv (XI) 11; dativ (sing. mase. eller plur.) fikjum bruges ofte adverbielt 'voldsomt, i haj grad', med adjektiver f. rammligr, om Fafnis-lænken, Mhkv 21, f. grimmr Jorns 12, pGisl 10, f. illr Jorns 26, f. haukligr Jorns 41, f. ólíkr Has 47, — med verber: hepta f. Mark 1, 8, brjóta f. Valg 3, leika f., om ilden, Bkrepp 5, sækja f. saman, trække sig stærkt sammen, indsnævres, Merl

I  23.

fikula, adv, grådigt, hæftigt, bita f., om de stærkt gnavende lænker, Valg 9, lét f. brendar byggðir Rst 6.

Fili, m, dværgenavn, Vsp 13, pul IV ii 5.

f£11, m, elefant, f-inn gat hann i fylking sótt (om Eleazar) Mhkv 7, f-s hali Hjålmp

II  1 — §ldu f., skib, pjsk Lv 5.

fisa, (feis), slippe en fjært, hnjósa né f. Hårb 26, f-andi rann Qisli Grettis 34.

fjaordøkkf, adj, med sorte fjær, vinger, om ravnen, Od 22.

fjaðrhamr, m, fjærham (Freyjas), pry 3. 5. 9.