fév

132

finn

févgn, /, forvæntning, håb om penge, gods, Qrv IX 27.

fiðla, f, fele, harpe, ESk 13, 3, slå f-u ESk 13, 6.

Fiðr, m, 1) navn på dværg, Vsp 16, pul IV ii 5. — 2) norsk høvding i 11. årh., F. Arnason pjóðA 3, 17, BjH 8. Jfr Finnr. Jfr Ská-, Slag-.

fiðri, n, fjær(bedækning), vinger, blóðugt f. Arn 2, 15.

fiðrirjóðr, m, 'fjær-rødfarver', f. Yggjar mos, som rødfarver ravnens vinger (se forang.), Arn 2, 6.

fifl, n, (m. h. t. vokalen jfr helrimet iflaust gera at fifli Sigv), tosse, tabe, gera sik at f-i, vise at. man er en tåbe, uskånsomt menneske, Sigv 13, 29; — f-s megir (v. 1. fiflmegir) Vsp 51 synes at betyde 'jætter' (jfr apij, egl. 'folk, som styrter frem i blinde' (Mullenhoff DA V 150).

fiflmegir se foranstående.

fiflskapr, m, dumhed, dum snak, Hålfs VI 12.

Fili, m, dværg, pul IV ii 5.

Filippus, m, apostlen, Alpost 7.

Filir, m, beboerne af Fjalir / Norge, F-a dróttinn Steinn 3, 4 (v. 1. fira). 7, Grani 1; nom. Filar Anon (XII) B 19.

fimbulfambi, m, dumrian, fjoget person, f. heitir, sás fátt kann segja Håvm 103, jfr(P) no. famp "tyk og stiv klodrian' (Ross).

fimbulljóð, n. pi, hovedsange, særlig betydningsfulde sange (o: trolddoms-sange), som Odin har lært af sin morfader, jætten Böltorn, Hávm 140.

fimbul-Týr, m, 'hoved-gud', Odin, oprindelig vel en betegnelse for himmelguden, Ty, selv, rúnar F-s, Vsp 60.

fimbulvetr, m, 'hovedvinter', åen lange, frostfulde stormvinter, der (ifg. Snorre) går forud for ragnarok, Vafpr 44.

Fimbulpul, /, navn på en mytisk elv, 'den stærkt susende' (jfr det følg.), Gri 27, pul IV v 5.

fimbulpulr, m, 'hoved-taler, hovedvismand', Odin, Håvm 80. 142.

fimligr, adj, ₌ fimr, flink, opvakt, f-t fljóð Mpórð l.

fimm, talo., (mm ses klart isldr 23) fem, f. vetr Hárb 16, Oddrgr 6. 14, f. nætr Korm Lv 41, f. dagar Håvm 51. 74, f. hundruö Korm Lv7,i. konungar Eirm 9, f. hofðingjar Jóms 6, f. et fæsta Anon (XII) °B 32, i. tøgum sinna Krm 28, f. tøgu HHj 8, ploft 2, 1; f. hundruð Gri 23. 24.

fimr, adj, behændig, flink, rask og behændig i sine bevægelser, gærning, f. gramr ploft 2, 2, fim hirð Arn 3, 2, f. í lið, behændig på foden (ledemodene), Likn 35; f. Kristr Leid 15, om jomfru Maria, EGils 1, 24; med gen., styrjar f., ESk 6, 15, gæzku f. Leid 17; med dat., snilli f. Leid 6. Jfr dáð-, eljun-, gœzku-, hríð-, krapt-, ógn-, ráð-, skjald-, styr-, vig-.

fimtán, fimtían, talo., femten, f. vetra Hhund I 10, f. folk sst 50, i. vetr Sigv

12, 21, Rst 16, Arn 5, 5, Gils 1, 77, Nkt 32, f-tian bu Oddrgr 21, i. vetra porm

1,  1.

fimtándi, talo., ordenstal, femiende, Håvm 160.

fimti, talo., ordenst., femte, Håvm 150, Vafpr 28, Gri 8, Gróg 10, Sigrdr 28, Sigv 1, 5, Rst 31; halft f-a hundrað ESk 6. 55.

fingr, m, finger, pul IV öö, f. digrir Rp 8, leika f-um, spille med fingrene, Rp 27; det er ikke ganske klart, hvad der sigtes til; der sigtes mulig til de bevægelser, fingrene gjorde under arbejdet, som straks efter omtales; dette er det rimeligste; at opfatte udtrykket som ensbetydende med at leika við f. sér, være overstadig munter, er næppe rigtigt; forða f-um, bevæge fingrene, Am 44, skjóta af f-um, om Torgerd, pGisl 10, f. þrír af peiri IngE 1; taka f-um of nef Anon (XII) B 11, preifa bragar f-um at, undersøge noget med digtningens fingre, med digter-blik og -forstand, Eg Lv 15; f. frænda? Pét 13; den hellig ånd kaldes 'guds finger' Heilv 13, SnE II 192.

fingrgoll, n, fingerring, I(orm Lv 44 (goll : troll).

fingrmjór, m, fingersmal, med tynde fingre, ESk 13, 1.

1.  Finna, /, finnepige, pige af lappisk herkomst, om Snefrid, Mhkv 11 o. s. v.

2.  finna, (farin, fundinn), 1) finde, opdage (uvæntet og uden at man i forvejen har tænkt derpå), f. toflur Vsp 61, i. á landi ask ok emblu Vsp" 17, f. i flets strái Lok 46, jorð fansk æva, jord blev ingen steder funden, fandtes slet ikke, Vsp 3.

—  2) finde (noget, som man har ledet efter eller vil søge), fundu lund (rigtignok i en usikker sammenhæng) Hausa 11, f. bæli Grip 13, f. belgi Vgl 34; finde på, i. orð við máíi, udfinde svar, pry 26. 28, f. velar Grip 45, f. fyrstan prett LU 66; verða fundinn at e-u, Anon (XIII) B 18.

— 3) opdage; få noget (ved undersøgelse) at vide, fundu at Ægis Qrkost Hym 1, f. fylki ættgQfgastan Gudr II30. — 4) mærke, gramr fann gorst Sigv 12, 16, funduð pat Sigv 2, 12, i. orva drif porm 2, 25, pu fant, at lauss lifik Fáfn 8, þá þat finnr Håvm 24. 25. 64, Fåfn 17, Sigsk 40, f. i heilum hug Am 96, fink pat opt St 16, f-ask at e-u, synes at noget er stort, prægtigt, Sigv 10, 9. — 5) finde, d. v. s. træffe, mødes med, fork at f. Sigv 3, 7, Eg Lv 24. 35 (finnask), Vgl 4. 22, Grott 6, Grip

2, Fåfn 16, HHj 36, Vafpr 17.18 (finnask) o. s. v., fank aldri vildra val ESk 6, 10, herhen hører også et sted som Brot 17, es fremstan pik f. vildi, som vilde træffe dig som den ypperste, som vilde at du skulde være den ypperste; i. foður sinn, finde, komme til erkendelse af sin fader (gud), Sól 27 (ved rettelse af fjóna), móðernit finsk hér LU 41, varð fundinn, blev truffet, befandt sig, Gráf 4, f. fremra mann Hfr 3, 10, f. mildara mann Ht 92,