fet

131

fét

f-s svell, sværd, Hfl 8, fetla svell, d. s. Eyv Lv 7, f-s troll, d. s., pjsk Lv 2, fetla stigr, sti som er knyttet til i, skeden, dennes fúrr, sværd, Hást 2, f-s stiga margrjóðandi, som ofte rødfarver skeden, porm 1, 3, f-s prafni (rettelse), d. s., Korm Lv 27, f-s storö, båndets træ, sværd, dettes strond, skjold og dettes naðr, sværd, Korm Lv 27; f-s gerð (el. i pi. gerðar) synes at betyde 'sværd' (jfr K. Oisl. Nj II 185-86), egl. 'den rust-ning(sdel), som hører til f.\ herðendr f-s gerðar, krigere, Grettis 54 (en efterklas-sisk omskrivning). Jfr and-fetlar, bryn-, hofuð-.

fetilstingr (el. -stingi?), m, 'sværdbånd-stikke', sværd, æsir f-a, kriger. Am 3, 6, Baldr f-a pjóðA 4, 12, f-a ping, kamp, Nj 8 (f-a pingalmr, kriger), f-a snarping, (rettelse for sverting), d. s., SnSt 4, 3, f-a brakping (brak- rettelse for bryn-), d. s., Eyv Lv 1; nom. sg. synes at findes Háv 4, hvor hds's fetils þingi synes at stå for fetilstingi (jfr hringmerkðr).

fetilþél, /, 'sværdbånds-fiV, sværd, f-ar élmeiðr, kriger, Gyd 5.

Fetilgr, /, shetlandsk ø (nu Fetlar), pul IV bbb 4.

FetlafjgrSr, m, fjord i Bretagne(P), Sigv 1, 12.

fet-Meili, m, f-a Haustl 4, er mulig forvansket af feðr Meila.

fetmóðr, m, hestenavn (egl.'gang-træt'), pul IV rr 2.

fetrjóðr, m, 'fod-, o: klo-rødfarver', f. hugins, kriger, Am 5, 5, f. fenris jóöa (ulvenes) PI 16.

fetrunninn, adj, 'fod-gennemvadet', som er passeret tilfods, vinna f-ar áar, vade (tilfods) over elve, pdr 5.

fetviðnir, m, navn på björnen, pul IV cc; betydningen er uvis, da vokalen i viðnir ikke er helt sikker; er den kort, betyder ordet 'skovvandrer', er den lang, 'skrævende' (med lang afstand mellem benene).

fexa, (-ta, -tr), forsyne med manke (fax), overført, upers., brim (acc.) fexti, om de hvide skumtoppe, Njáll.

feyja, (-ða, -ðr), bringe til at rådne, maðkr feyjandi ser, maddik som lader sår gå l forrådnelse, Gdji 50.

feykir, m, navn på ilden (egl. 'som sætter i stærk bevægelse', af feykja 'lade fyge'), pul IV pp 3.

feyrs Eg Ber må være forvansket, måske for fúss.

fé, n, (gen. féar, dativ féi hyppig, se herom Skjspr 26-27), 1) fæ, kvæg og får, f. deyr Håvm 76. 77, Hák 21, sumr af féi œrnu Hávm 69, Anon (XI) Lv 2 (her om en tyr); i den hyppige forbindelse f. ok fjor er denne betydning sikkert den egenlige, Håvm 58, Fáfn 26, Sól 1. 64; men tidlig gik f. over til at betyde 2) 'rigdom, gods, ejendom, penge' i alm.; dog er det muligt, at flere steder er f. — kvæg, pola porf féar, undvære, lade være med at

bruge sit eget gods, Håvm 40, gløggr féar Håvm 39, mitt f. Lok 12 (hvoraf marr og mækir er en del), fikjask á f. Sól 34, fjolð alls féar Gudr II 25, féar afl Arbj 17, auðit f. Sigsk 36, f. vældr frænda rógi Rún 1, ráða féi GSúrs 24, gœða féi Harkv 16, f. dýrkar, om prægtige gaver, ESk 11, 6; om ringe Korm Lv 44. 55; fullgott f. Mhkv 13; rán féar Eg Lv 19, féin, midler, Gdfi 18; direkte om guld, mala f. Grott 5, glóðrautt f. Fáfn 9. 20, golls vant at deila f. Ski 22; om sølv, hvitt f. Hfr Lv 12; véla til féar, med svig at tilvende sig gods, Sigsk 16. Jfr brúð-, bú-, lausa-, skald-, tann-.

féarafl, n, styrke bestående af rigdom, overflod på gods, Arbj 17, rigtigere i to ord.

féarnám, n, berøvelse af gods, Hhund

I  11; rigtigere i to ord.

fégirni, /, pengebegærlighed, Hsv 74.

fégjaldandi, m, (urigtig v. L), 'rigdoms-giver', Vell 20.

fégjarn, adj, begærlig efter penge, Hsv 109; personificeret, F-s borg Sól 63.

fégjof, /, gave af penge, gods, Hjálmp IV 7.

Ségjofull (-gjafall, v. 1. gjafa), adj, gavmild, Harkv 15.

fégrimmr, adj, grum mod guld, gavmild, om Arinbjörn Arbj 22.

féhirSir, m, kvægvogter, hyrde, Herv

II  7; Ilárb 52 er f. vistnok fejl for far-hirðir, s. d.

félagi, m, fælle, pul IV j 7, få sér f-a (gen. sing.) Håvm 52, í-ar fjórir Steigp, f. harra, fyrste, GrHj 3; om jorden som. månens fælle SnE II 242.

félauss, adj, blottet for gods, penge, Vitn 12.

félmiðlandi, m, féi synes at være s. s. þél 'fil', prós f., spyd, dettes miðlandi, ødelægger, (jfr miðía), kriger, Korm Lv 46 (vokalen er bestemt ved rimet: féi : vél-j; jfr B. M. Olsen i Aarbb (1888) s. 89, Falk, Ark. XXXIX, 78.

fémikill, adj, kostbar, dyr, fémeiri kossar, kys, som betales dyrere, Korm Lv 55.

fémildi, /, gavmildhed, Hl 27 a.

fémildr, adj, gavmild, Vell 20. 27, Sigv 11, 2, Rv 14, pstf 2, 2, Rst 9, Ht 29.

fénaðr, m, kvæg, f-ar Hf, liv som kvægets, Merl I 55.

férán, n, ran af gods, Hhall.

fésjóðr, m, pengepung, Nj 22, EGils 1, 24.

fésnúðr, m, egl. 'penge-gevinst', pengelån, Gyd 7.

féspjoll Vsp 29 uden tvivl fejl for fekk spJQll-

féstríðir, m, 'penges uven, undertrykker', gavmild mand, Ht 43.

fésæla, /, rigdom på gods, v. 1. for far-sæla, Hsv 119.

fésærandi, m, 'som sårer, sønderhugger guld'(ringe), gavmild mand, Korm 1, 6.

fétjón, n, tab af gods, PI 13.

9»