feng

129

ferg

fengari, m, navn på månen (måske græsk låneord, se BGróndal, Timarit l 16), pul IV II.

fengeyðandi, eller mulig rettere i to ord feng eyðandi, part, bruges Rdr 11 om Hildr Hognes datter, 'som hindrer fangst o: sejr', som hindrer, at nogen af de kæmpende vinder endelig sejr (ved at hun stadig vækker de døde op til fornyet kamp); jfr fengr, der her skulde betyde gagn, 'sejr'.

fengi, n, bytte, pjódA 1, 12, Hskv 2, 1.

fenglóð, /, 'sø-gløder, søild', guld, PI 55.

fengr, m, 1) bytte, f. varð fljóta pfagr 8, til f-jar Sigv 12, 3, Rv 26, Od 4, Merl I 22, mikill f. Leid 28, telk f-g í því Háv 5, f. i fogru Mhkv 17, f. Yggjar, Yggs, Odins bytte, digterdrikken, digt, Jorns 2, Ht 31, jfr SnE I 244. — 2) navn på Odin, pul IV jj 2, Reg 18 (her fordi Odin i den givne situation var — for Sigurd — god 'fangst', han kom ham til hjælp). — 3) som hestenavn, pul IV rr 2. Jfr flýti-.

fengrani, m, vis fisk (navnet er snarest sammensat med grani af gron) pul IV x 3.

fengsæll, adj, bytterig, heldig med hensyn til bytte og udfald (hvad der opnås), Sigv 11, 10, pfagr 4.

Fenja, /, 1) den ene af de to jættekvinder, der drejede kværnen Grotte, Grott 1, jfr. Arkiv XIV, 261 ff.; F-ju meldr, guld, porm 2, 24, Ht 43, ESk 11, 6, F-ju fagrmjol, d. s., Nj 24, F-u forverk, d. s., Bjark 4. — 2) som pilenavn, pul IV o 1. af fon, Falk, Waff 100.

fenlogi, m, 'sø-ild', guld, Qrv VII 9.

1. fenna, /, blandt pilenavne, pul IV o 2; således læser hds. 748, medens R, T har fenna, som om det var gen. pi., men det er sikkert urigtigt.

2. fenna, (-ta, -tr), tilsne, dække med snedynger (fgnn), fjornis hlíð (hovedet) holdi fent, hovedet med dets kødlag (fentr valgt med henblik på hlíð, fjældside), Ht 65.

Fenring, /, ø ved Hordaland, Askøen ved Bergen, pul III 3, IV bbb 4, F-ar belti, havet, ESk 13, 11.

Fenrir, Fenrisulfr, m, 1) hoveduhyret blandt gudernes fjender, Lokes og en jættekvindes afkom (jfr SnE I 104), fast-haldr varð á Fenri íagör Mhkv 21, Lok 38 (forhold til Tys hånd), avler ulve med en jættekvinde Vsp 40, fenrisulfr findes også om Fenrirs afkom med hende Hhund I 40, Hák 20 (dens lænkebundne tilstand og faren af sted ved ragnarok antydes her); F-is nipt, Hel, Sturl 4, 24. — 2) ulv i alm., pul IV ee 1, f-is varrar Eyv Lv 6, granar á fenri HSn l, f-is teör Isldr 7, f-is brunnr, blod, Bjhit 2, 18, f-is flœðr, d. s., (kunde også bet. 'elv') Mdr 16; f-is sut, sult, Hl 4 a, HSn 1; f-is jóð, ulv, PI 16; f. heiða, jætte, Bergb 1, f. sjóvar, sødrage, Merl II 29; — f. bruges om den ulv, som sluger solen, Vafþr 46. 47. - 3) jætte, pul IV f 3. Jfr hjalm-.

Fensalir, m. pi, Friggs palads (egl.

'Søsale'), Vsp 33, jfr SnE I 114. 304. ffr. Edzardi i Germ. XXVI, 330 f. ' '

fenskúfr, m, 'sø-måge'(P, jfr skúfr, betydning uvis), benja vala f., sårfalkenes, ravnenes fen, blod, dettes skúfr, ravn, Ód 27.

fenstigi, m, 'sø-træder', f. benja, som træder i sårenes sø (blodet), pil, porm

2, 24 v. 1. Jfr Meissner 202.

fentgnn, f, 'sø-tand', sten, klippe, f-a Sýr, klippens Freyja, jættekvinde, hvis greppar, mænd, jætterne, deres jas trin, gær-elv, digterdrikken, digtet, Rorm 1, 1.

fenviðr, m, 'sø-træ', elgs f. = fens elg-viör, søens elgsdyr, skib, dettes viðr, træ, søfarer, Isldr 6.

ferS, f, 1) bevægelse, rejse, hæg f., sagte og bekvem bevægelse, Gd 72, ef honum fylgir f. min, hvis min rejse følger ham, d. v. s., hvis jeg drager i følge med ham, Sigsk 69; enten f. eller fgr mangler i hds. Am 7; i f. findes som v.

I. til i for på rejse, i følge Vsp 51. — 2) skare der er i bevægelse eller på rejse, f-ar broddr IngE 2. — 3) skare, mængde i alm., f. brodda (hvor dog 'bevægelse' kan ligge i ordet) Hallv 5; i. áþokkuð eldingum Sturl 5, 4; — om dyr: ulfa f. Arn 2, 5, i. glamma, ulveskaren, Gldr 2, f. gylöis, d. s., ESk 7, 9, f. hugins, ravne, Tindr 1, 4, f. fugla Merl II 86; — om mænd (mennesker): pul IV j 3, pGisl

II, LU 21, f-ir greppa, digtere, Harkv 18, i. Engla, Angler, ótt 2, 9, Jota f-ir Rst 19, f. Hallands, Hallandsboer, Sturl 3, 4, i. hQlða Has 27, f-ir guma, sst, f. lýða EGils 2, 15, f. ýta Ht 63, f-ir gollvarpaða Gráf 3; alene, og undertiden med genitiv for at betegne, hvis mænd vedkommende er, jfr pul IV j 3 (hvor plur.), hné f. Hfl 6, snJQll f. ESk 6, 15, dygg f. Arn 3,

3, aumar f-ir ESk 6, 38, hvárgi f. Halli 6, Sigv 11, 3. 13, 19, pGisl 11, EGils 3, 7, Ht 8. 33. 54, fárlund f. Líkn 16, f-ir kastala Rv 17, f. himna, englene, Merl II 60, f. heims hróts, d. s., Eilkdl 1, 1, himn-esk f., d. s., ESk 6, 42, morðs f-ir, krigere, Lids 1, f. visa Yt 9, i. þjóðkonungs Gldr 7, f. jarls pjóðA 1, 13. — 4) færd, fremfærd, liv, alt vas ítarligt of órar f-ir Am 93. — 5) strækning, som befares, land, åls f., havet, Nj 17. Jfr at-, dolg-, gaman-, her-, með-, út-, vel-.

ferðalangr, m, 'rejselang', som altid er på (lange) rejser, egl. tilnavn, G rettis 21.

ferðarbroddr, m, spidsen af en skare, Sturl 1.

ferðgeymandi, m, 'skare-beskytter', f. flotna, som beskytter menneskene, gud, Gmlkan 1, 4.

ferfaldr, m, firdobbelt, ironisk på grund af 4 klædningsstykker, Ans 5.

fergir, m, 'trykker', som nedtrykker, ødelægger, malma f., våbnenes ødelægger, kriger, Sturl 6, 11, f. fljóts leygs (guldets), gavmild mand, porm 1, 11; f. mistar, som 'maser på' i kampen, porm Ol 2, 4; f. Vinða, som overvinder, kuer,