iela

128

fen

bestemt, Yt 23, jfr ørlog Baldri folgin, bestemt for B., Vsp 31, ormgarðr, folginn ykr, bestemt for eder, Akv 16, f-ask i faðmi e-s, gemme sig i ens arme, Hhund II 29, f. isarnkol und bógum, lægge jærnsvale ind under bovene, Gri 37. — 2) dække, f. heila bæs holt (hovedet) hildigelti (hjælmen) Ht 2, skor falsk und hjalm Sigv 13, 5, (også i disse tilfælde er grundbetydningen tydelig), bækr folgnar í valblóði, tæpper (töjer) dyppede i, gennemtrukne af, blod, Ghv 4. —

3)  skjule, f. hamar pry 6. 7, hljóð Heim-dallar of folgit Vsp 27 (eller ligefrem 'slukket ind under ), folginn (í jorðu), om guld, Eyv Lv 8, svik fólusk Sigv 1, 2, i. nafn, skjule sit navn (på vers), Eg Lv 15, f. skap, Anon (XII) B 16, f. ranga hugi, gemme på falskhed, GSurs 25, folgin orð, skjulte udtalelser (som skulde skjules, være hemmelige), Sigv 11, 7, lið falsk Eldj 2, lestir f-ask Hsv 114. —

4)  anbringe, hefk illa folginn auð minn, ilde (o: uden at få gengæld) har jeg anbragt (bortgivet) mit guld, Mberf 1, f. mey megi Gjtika, overdrage møen, Sigsk 4, f. auga (om Odins pantsættelse af hans ene öje) Vsp 28, hodd folgin und mér einum, skatten i min magt alene (jfr und), Akv 26; f. á hendi, overantvorde, anbefale, Kolb 1, 3, f. sik á hendi Heil 2, f-ask und e-m, stole på en, Harkv 21.

feldarstingr, m, ' kappe-stikke', kappe-ndl, fengum f-a (acc. plur. om en enkelt) Eyv Lv 14.

feldr, m, egl. skindet af et får (eller björn o. s. v.) med hårene på (jfr Hertz-berg i Arkiv V, 231 f.), især brugt som kappe, deraf '(lodden) skindkappe" (om bøjningen se Skjspr. 48), brinnumk f. fyrir Gri 1, f. fagrroggvaðr, Bjhit 2, 11, ráða rauðum f-um Harkv 19, karl í f-i Sjórs 2. stuttr f. pstf 2, 1, biðja f-a, bede om eftergivelse af kapper (som betaling for landøre), Sigv 13 4, hváta nosum í f-d, stikke hovedet i kappen (som tegn på sorg), Eg Lv 14, hnepta hofðum í f-a (f-i), som tegn på indeklemt vrede og jjendtlige planer, Sigv 11, 12; — om skind, udbredt på jorden, hvorpå tvekamp udfægtedes, HolmgB 2. Jfr grå-, skinn-.

Felicitas, /, hellig mø, Mey 57.

fell, n. (lavt) fjæld, hattar f., hoved, VGl 4. Jfr fjall.

fella, (-da, -dr), 1) lade falde, fælde, kaste omkuld, f. tpr, Okik 1, 2, f. vígtár Sigv 13, 22, f. méldropa Vafpr 14; f. (tré) á Orminn langa Rst 22; f. ronn ofan Valg 8, f. (tré), við Fj 20. 21, Korm Lv 2, f. stoð Am 2, f. til jarðar, kaste til jorden, Húsdr 11, feldr til foldar Qgm 1. - 2) fælde, d. v. s. dræbe (lade en falde død til jorden), f. jofra Eg Ad l, f. gram ESk 6, 17, jfr J6ms°28, pQisl 12, Hhund II 1, f. foður e-s Sigrdr 35, f. her Rp 47, f. val Hårb 16, Rp 37, Sigsk 37, Skúli 1, 5 (ved rettelse af hlyn til val); ofbeldi hefr feldan anda várn LU 77; jarn et felda Stúfr 8

synes at betyde 'det dragne sværd\ — 3) fjærne noget, f. nauðir, o: tryllesøvnens tvang, Sigrdr 1, f. får af hgndum e-m, befri en for en fare, Oddrgr 8. — 4) sammenføje, især om planker, feld súö Hharð 16, øx feld við hlyn, øksen (bladet) fæstet til skaftet, ESk 11, 6. — 5) f. eldsmat, kaste brænde på ilden, den til næring, Ans 1; — feldi Mey 5 se fæla.

fellidómr, m, fældende dom, at f-i, ifølge en fældende dom, domfældelse, Sigv 11, 14, jfr Háv 9, hvor hds har falle.

felíi-Guðr, f, 'fældende Gunri, valhyrje, kamp, pjsk Lv 2, f. folkvandar dorns, Gunn, som fælder sværddommen, en valkyrjeagtig kvinde, VGl 2.

fellihryn, /, 'fældende brus', d. v. s. en brusende elv, der fælder, river alt med, f. fjalla, en sådan fjældström, pdr 6; -hryn findes ikke ellers som elvenavn, det er fem. til hrynr, 'bragende styrten'.

felli-Njorðr, m, 'fældende Njord', flótta f., kriger (egl. 'som fælder de flygtende"), Vell 30.

fellir, m, 1) 'fælder', som fælder, dræber, f. folka ESk 11, 8, i. Jota, norsk konge, Bkrejjp 9, f. dolga Ht 30, f. fjall-Gauts, jættens banemand, Tor, Htisdr 6, i-fjornets, livnættets fælder, banemand, om tor, pdr 1, f. lifdvalar, døden, Sturl 5, 14;

—  f. flæröar, falskheds tilintetgdrer, from mand, PI 13, f. synda, d. s., EGils 1, 31;

—  f. orms, slangens bane, vinter, Am 5, 2. — 2) sværd, pul IV l 6. 9; hertil henføres f-a i f-a hrannir, sværdenes bølge, blodet, Ht 60. Jfr angr-, gagl-.

felli-Týr v. 1. for felli-Njgrðr (Vell), s. d.

felliveðr, n, 'fældende storm', orkan, fjallrænt f. Anon (X) I B 8.

felmtr, m, pludselig frygt (jfr 'panisk skræk'), Herv VII 10.

fen, n, sump, dybt vandfyldt hul, vandsamling, undertiden ensbetydende med sø, sål. pul IV u 2, reka á f. Qrv IX 13, fallinn i f. Har.st., brennr fold ok f. Herv II 5; om søen (ved land) Korm Lv 59; om en strammende elvs vande, svarð-runnit f. pdr 8. I kenninger, for blod: i. bens Hl 31 a, f. benia Skåldh 3, Drv (XI) 1, — for guld: f-s eisa Ht 26, f-s fúr(-rognir) Korm 1, 6, — for øl: hrosta f., malt-væske, St 19, Am 5, 2. Vgl 24. 34 findes f. fjoturs, uden at det er klart, hvad der menes; Vðlund siger, at han har lagt de dræbte drenges ben 'under f. fjoturs' i smedjen, mulig bör der læses fens fjotur, 'væskens lænke', d. v. s. det vandfyldte kar (eller udhulede træstykke), hvori de ophedede smedegenstande hærdes (₌ nór, smiðjunór); i piðrikss. lægger Völund benene i et dybt hul under smedebælgen-e, men disse kunde ikke kaldes f. fjoturs.

Feney eller mulig rettere Fenney (da versemålet kræver første stavelse lang), Venedig (folkeetymologisk omtydning: 'Sumpo'), friðland F-jar, Italien, Mark l, 10. Hauksbók 176 skrives ordet Fenn-.