feðg

127

fela

feðgar, m. pi, fader og sön(ner), þrír f. ív 27, fjórir f. HolmgB 10.

feðgin, n, pl, 1) egl. fader og datter (døtre), om djævlen og (hans datter) overmodet, LU 9. — 2) forældre (mand og kone), f. vår, om Adam og Eva, LU 18.

Feðja, f, elv (i Norge), steði F-u, sten, pdr 6. Jfr M. Olsen, Arkiv XXIII, 90 f.

feðma, (-ða, -ðr), favne (af faðmr), tage i sin favn, annamme, Likn 45.

feðr se íaðir.

feðrmunir, m. pl, fædrenearv, Fáfn 8; i og for sig kunde ordet også betyde 'faders kærlighed', omtr. — kærlig fader, det er nok så sandsynligt, at ordet betyder dette.

feðrpersóna, /, gud fader, LU 24.

/.feginn, ad], glad (især ved noget der sker eller ydes), Mv II 8, því varð ulfr f. Hfl 14, frið f. Sigv 11, 2, fegnir Hfi Sturl 3, 17, morni f. Sigv 13, 11, nótt f. Hávm 74, f-in fundi okrum Hhund II 43, gagni f. Hårb 29, Fåfn 25, æzli f. Ouðr II 8, vinná f-in Yggs gogl, gdre ravnene glade, Giz sv 1, f. angrhegnanda, glad ved hans (Kristi) komme, Likn 23, vinna fegna (jfr næstforegdende sted) Has 28, illu f. Håvm 128, brQgðum f. Ólhv 5, 2, lézk f., at Am 63. Jfr al-, Ó-.

2. feginn, m, slange-navn (— foregående eller 'glinsende'?), pul IV qq 1.

feginsdagr, m, glædesdag, glædelig dag, á f-degi fira, dommedag(P), Sól 82.

feginsdægr, n, s. s. foregående, Qrv IX 36.

feginsgrein, /, glædes-art, glæde, forlystelse, finna f. Mv II 14.

feginshgnd, /, glædeshånd, kun i dativ f-hendi, med glad hånd, adverbielt, glad, med glæde, phreð 10.

feginslúðr, m, glædelig, fornöjelig, kværn, om Grotte, Grott 5.

feginsmorginn, m, glædes-morgen, glædelig morgen, ESk 1, 3.

feginsdð, f, glædes-tid, glædelig stund, Mv II 19.

fegra, (-röi, -rðr), besmykke, undskylde, pjóðA 4, 25.

fegrð, /, skönhed, Rv 17.

fegri, /, skønhed, herlig glans, sæt f. solar Alpost 9.

fegringr, m, navn på hane (egl. 'den glinsende' af fagr), pul IV uu, — på slange, synonym med mandsnavnet Ormr, hvis da ikke, hvad der er rimeligere, ordet her bruges i betydn. 'pragtelsker', phred 3.

fegrir, m, 'som gör smuk, herlig', renser, f. siða, den hellig ånd, Heilv 15, f. vagns hallar, som gör himlen skön, d. s., Heilv 14; — f. Mdr 13 er usikkert, måske af vb. fegra.

feigð, /, det at være hjemfalden til døden, til snarlig død, f. fira Grott 21, i. gumna Hfr 3, 8, hljóta f. HolmgB 10, f-ar orð kom at FJQlni, det ord, der bestod af feigð, ramte F., Fj. skulde snart

dø, Yt 1, byrjuð (= flutt) f. Drv (XI) 11; Hsv 38. 137.

ieigligr, adj, som ser ud til at være dødsens, dýr f-t Rv 35.

feigr, adj, som snart skal (vil) dø, hjemfalden til døden, Hårb 12, Ski 12, 25, Hamd 10, Sturl 5, 11; alt es f-s forað', alt bliver den til døden hjemfaldne til undergang, Fåfn 11, mæla f-um munni Vafpr 55, frammi (ved enden af livet) eru f-s gotur Sól 36, falla f. Am 3, 5, i, hauss Ht 65, f-ir Skotar Rst 6, at f-ri Krm 22; Hróm 1, Hfr 3, 15; sjaldan hittisk f-s vok frørin Mhkv 25; Ragn IX 2; f. fára nátta Guðr II 43; Vsp 41: fyllisk fjgrvi f-ra manna er f. blevet opfattet som dødelig eller — i den nyere tid — som 'død'; dette sidste er dog ikke nødvendigt; det hele er ikke blot nutidsbeskri-velse, men også fremtids, i. kan altså her betyde: 'som til en given tid skal (vil) dø'. Jfr al-, hrað-, Ó-.

/. feikn, / (næppe n), rædsel, noget uhyrligt, f-a fœðir, som føder, avler, volder rædsler, ulykker, Sigsk 31; f. hvers konar Styrbj, f-a lið, uhyre stort, talrigt mandskab (egl. 'ved tal rædselsfuldt') Hhund I 33, Il efter v. 18 mulig at skrive som ét ord.

2. feikn, adj, uhyrlig, rædselsfuld, forfærdelig, skass allra f-ast Hyndl 40, f-t ofbeldi, forfærdeligt overmod, LU 9; f-um dativ som adv, f-um frostharðr, som tåler overmåde stærk frost, Hæng VI 1. Jfr full-.

feiknafullr, adj, rædselsfuld, fuld af fordærv, Qrv VIII 8.

feiknaveSr, n, forfærdeligt vejr, Hæng I 2.

feiknstafir, m. pl, egl. 'rædselsvirkende runer', men også ₌ feikn, fæstir f. (i Balders land) Gri 12, stjornur fáðar f-um, med rædselstegn, Sol 60, full f-a, fuld af rædsler, frygtelig, om Hervör (der intet var bange for), Herv III 5.

feima, /, 1) kvinde, pul III 2 a, IV i, — som egennavn for en af Karls døtre, Rp 25; i kvindekenning, lauka f. Vigf 2. 2) som jættekvindenavn, Lod I 2. Jfr odd-.

feita, (-tta, -ttr), fede, f. hest, hund Håvm 83, f. Yggjar mó, føde ravnen, Háv 3 (hds. feitu).

feiti, /, fedt, ilmr ok f. (om cederens olie) Gd 70, Gdfi 47; princeps f. (ironisk), fedtfyrste, Anon (XIV) 2.

feitir, m, som feder, føder, f. folkstara, ravnens feder, kriger, pjóðA 3, 10, f. hræ-geitunga, d. s., Hókr 1, jfr SnE II 497.

feitr, adj, fed, f-t fϚa Gd 60; f. cedrus (jfr feiti) Gdp 45.

fela, (tal, fglutn; folginn), 1) grundbetydning er 'stikke noget ind' (så at det er gemt eller fastgjort^ deraf betydning som 'skjule'); denne skimtes flere steder, som f. enda, stikke (trådens) ender ind og fastgøre dem, Hhund I 4, f. buðlung, begrave, Yt 32, liggja folginn, begravet, Karlevi, endi lokins lifs folginn, fastgjort.