íáa

125

fár

hvorledes er der skaffet til, hvilket udstyr er der givet, Harkv 20, jfr fæ drópu stœrða hróöri Rst 35, fengit goll Am 2, 16, f. e-m fé porm Lv 12, f. yrkisefni Am

2,  14, tunga fái þér stef LU 26, i. e-m stef pstf 2, 2, f. e-m hlít hróðrs Sigv 13, 2; hJQrr fær Sigurði hjarl (fejl for hjarls? jfr brandr fær Eiriki logs ok landa Glúmr 1, 1) Korm 1, 2, f. vargi verð, val Krm 24, Eg Lv 40; porm Lv 12; i. meyju mann Reg 11, bætr mér of fengnar St 23, f. sér e-n at gremi,skaffe sig en til genstand for sin vrede, lade sin vrede gå ud over én, Lok 21; uden obj., fengu til margir, mange skaffede (de nødvendige midler) dertil, Am 94; i medium, nafn feksk mér Gunnl Lv 3, tafn feksk hrafni, vorgum Sturl 6, 2, Krm 10, hræ fengusk hrofnum Am 5, 19, arnar matr feksk ESk 12, 8, harmr feksk firðum ESk 7, 7, Portum feksk mart sorgar Sigv 1, 8, Qðlingi feksk geirveör, fyrsten fik en kamp at holde, Gráf 5, fæsk gagn Ht 9, seggjum fæsk hald, menneskene opnår støtte, frelse, Has 45, hagnaðr feksk af því ESk 6, 32, þér feksk hæri gipta Kolli 2, þrályndi feksk (v. 1. for gafsk) prændum, Trön-derne blev der givet trods, de fik lejlighed til at vise deres trods, pKolb 1, 3. —i 3) gribe, tage fat i, med á: f. á þremi, tage fat i kanten, Hym 34, med i: f. i skikkju, snæri Ry 14, Am 44. — 4) tage tilfange, fengu Gunnar Akv 18, fenginn jarl Sigv 1, 13, fengin sprund Valg 9, finginn Erlingr BjH 2, varð finginn pjóöA

3,  17, búin skip fengusk Sigv 2, 7; yngre form fanginn Heil 7; mágrennir feksk ESk 8, 1. — 5) tage (noget) frem, fengum feldarstinga Eyv Lv 14, med præp. til: fóum til fornra vápna Eyv Lv 1. — 6) med. præpp. á: göre indtryk på, litir f. á horskan Hávm 93, — við, i medium, at brydes med, fásk við e-n Qrettis 45, — med

-jjart. perf. af andre verber, kunne, f. borgit Sigrdr 9 (v. 1), f. launat Likn 49. — 7) es at gráti né færat Hamd 9 er, som ordene lyder, uforståeligt, (hvad beder du om,) som du ikke gor til genstand for gråd? er så skruet, at det ikke kan være rigtigt; en let rettelse vilde det være at skrive fyr gráti, hvad beder du om), som du ikke kan få frem for gråd? (o: hold op med at græde, så at du kan få dit ønske sagt).

fádyggr, adj, lidet brav, slet, f-t hofuð Merl I 39; f-t lif Hsv 88.

fádýrr, adj, lidet herlig, elendig, f-ir vikingar Hskv 2, 1.

fádœmi, n. pi, 'eksempelløshed', hvad der er uden forbilleder, er enestående, Bós 1, om usædvanlige synder, f. verða goldin Sól 14.

Fáfnir, m, 1) (slangen) Favne, Reg 12, Fåfn 1. 8 o. s. v., Hyndl29, Helr 10, Grip 11. 13, pul IV qq 1; bani F-is, sværdet Gramr, Grip 15, Sigurd selv, Oddrgr 17; látr pats F. átti, porm 2, 10; guld kaldes Favnes leje, land, sæde (jfr

SnE 1 360), F-is miðgarðr Bjark 4, F-is láð Hl 4 a, F-is setr Hl 24 a, F-is mýrr Qrettis 15, F-is fit phreð 2. - 2) F. kaldes Ormen d. lange, Hókr 3. — 3) blandt sværdnavne, pul IV l 9. Jfr Lodd-.

fága, (-aða, -aðr), i sin færd vise, udøve, lægge vind på, i. dul, være indbildsk, bilde sig noget ind, Eg Lv 5, Korm Lv

43,  f. heiðinn sið, være hedensk gudedyrker, PI 8, f. (rettelse) atferð PI 6, f. valdar stéttir, udøve den valgte virksomhed, Gd 22.

fáglýjaðr, adj, som har få glæder, hvis liv er trist, om Fenja og Menja hos kong Frode Eyv Lv 8 (jfr fjglglyjaor).

fágæir, adj, sjælden (egl. 'som kan fås få steder eller i ringe antal'), Anon (XIV) 1.

fáhróðigr, adj, lidet berómmelig, v. 1. til fárhugaðr, Vagn.

Fáinn, m, dværgenavn, pul IV ii 5.

fákhlaðandi, m, 'hest-lader', f. hufs, som lader et skib, søfarer, Hfr 3, 9.

fáklæddr, adj, lidet påklædt, næsten nøgen, Gd/5 36.

fáknistandi, m, som giver en hest føde, flagös f., som føder troldkvindens hest, ulven, mand, Gyd 8.

fákr, m, hest, Korm Lv 24, Sigv 3, 11, som egennavn pul I a 2, II 1 (Hakes hest), IV rr 2. I kenninger, for skibe: f. víka Ólhv 5, 1, f. bQru Gldr 3, f. ranga Qrettis 5, vanda f. Qrv IX, 37 — for ulve: f. gríðar pskakk 2, Isldr 4, f. trQlls Drv (XI) 11. Jfr hlunn-, hnig-, kunn-, l<jg-, rå-, ver-, jfr Hellquist i MoM 1916 s. 196 f.

fákrennandi, m, 'som lader en hest løbe\ Åta mårs fannar f., søfarer, pBrún 2.

fákríðandi, m, 'som rider en hest, f. víðis, som rider søens hest, skibet, søfarer, mand, PI 42.

fála, /, 1) jættekvinde, pul IV c 3, HHj 13. 16, fólu vinr, jætte, GSúrs 8. I kenninger, for økse: fjornis f., Jorns 42, — for 'ulv': fglu marf Gislporg, f-u hestr Krm 8, f-u blakkr Osvinf., f-u sóti Ód 24. — 2) økse, prúf., pul IV m, Anon (XII) A 1(?) (jfr Boer, Ark XXXVIII, 309). Jfr eisur-.

fálki, m, falk, f-a teigr, skulder, arm, Katr 28.

fámeðr, -mennr, adj, med få mænd, PI

44,  JV/ 20.

fámólugr, adj, lidet talende, mut, fámálg-astir þegnar Úlbjarn; Hsv 16. 103.

fáneytr, adj, lidet brugelig, nyttig, Vigl 19.

fánn, adj, glinsende (: fár sml. grár : gránn), fón (skr. faan o: fán) fieski, glinsende flæ"ske(kød)stykker, Rþ 32. Jfr MOl-sen, Ark XXXIX, 307 f. — Som navn på en slange (jfr fránn), pul IV qq 2.

1. får, n, 1) vrede, forbitrelse (f. er reiði SnE I 544), grumhed, hugar f. Eg Lv 2, af f-i, vredt, fjendtligt, af vredt sindelag, QSúrs 33, GDropl 1, Sigv 5, 4, Hávm 150, Oddrgr 11, lesa f. of e-n, tale (egl. samtale) vrede ord om en,