fald

120

fait

vedtöj på (som tegn på sorg), pBrún 1, f. jafnhátt, tage så höj hovedpynt på, Leiknir; f. e-m húfu (dat.), sætte en en hue på, G Sur s 28, faldinn hjalmi, hjælm-bedækket, Hhund I 48, pmáhl 10, Edáð 3, Mark 1, 18, Nj (XII) 1, feltk peitneskum hjalmi Sigv 2, 14; f. holmfjoturs hjalmi (= ægishjalmi) Vell 26, f. holmreyðar hjalmi, d. s., Sturl 6, 2, i. hulðar hetti, tage skjulhat på, færdes skjult, forklædt, porm 2, 7, f. hausi dolga blóði, give blodig hovedbedækning, dræbe, Sturl 4, 24; ensbetydende hermed er i. rauðu, få rød hovedbedækning, Sleitu-Helgi felt rauðu Hást 7, hirð felt rauöu Ód 19, láta f. rauðu, lade en dø, puríðr, kenna e-m at f. rauðu Ht 63; f. jorð blóði, give jorden (tænkt som kvindeligt væsen) blod til hovedpynt, rødfarve jorden ved ens blod, Eg Lv 21; ~ fjoll faldin fjarðar kelli (= is) Korm Lv 34, alda lauðri faldin, den skumtoppede bølge, Árm 2, — f. skóg aldini Heilv 5.

fald-Oerðr, /, 'hovedtojets Gerd', kvinde, Korm Lv 1 (skrevet fall-).

fald-Gnp, /, 'hovedtojets Gnå', se iøv-rigt hjaldrsnerrandi Eg Aðdr (rettelse for fold-).

faldleikr, m, 'hovedtöjs-leg', kun (og ved rettelse af fold-) i kenningen Heðins reikar furs f. — Heðins reikar fald-fúrs Ieikr: Hedins hovedhårs faldr, hjælm, dennes 'ild', sværd, dettes 'leg', kamp, Vell 37.

faldr, m, egl. noget sammenfoldet eller dannet ved foldning, især om den kvindelige hovedpynt, der gik om hovedet og var topdannet (jfr of hofuð typpa), keisa f-d Rp 29, f-a geymi-Bil, kvinde, Bbreidv 2. — I kenninger for hjælme SnE I 420; snaks f., slangens hovedtöj — ægishjalmr ESk 12, 2, hvor det hedder bera snaks f-d of skarar fjalli, være rædselsfuld for andre; — f. bergóneris er dunkelt Eg Lv 14. Jfr Falk, Kleiderk. 99.

faldreið, /, 'hovedtojets bærerske', kvinde, Vitn 12.

faldruðr, m, 'hovedtöjs træ', f. Hamðis, Hamdes hovedtöj, hjælm, dens ruðr (runnr), træ, kriger, Jorns 14.

faldstallr, m, 'hovedtøjs underlag', hoved (ved rettelse af fránst-), Rv 6.

Falgeirr, m, grønlandsk mand (11. årh.), porm 2, 13.

Falhómir, m, en af gudernes heste (egl. 'hvis hov er skjult, nemlig af megen hårvækst'), Gri 30, pul I a 3 (v. 1. falliafnir ur.), IV rr 2.

fall, n, 1) fald, falden, breka f., brændingens foroverstyrten, Ht 77, f. rastar, elvestrðmmens fald, pdr 10; f-s er vón at fornu tré Mhkv 23. -— 2) fald, død på kamppladsen, hljóta f., Drv (XI) 11, SnE II 222, i. verðr e-m Bjhit 2, 18, f. vinna (vistnok fejl f. fang) tv 22, f. flotna Rdr 7, f. bragna, Am 6, 19, f. sonar TorfE 5, f. grams Eyv Lv 6, — død i alm., f. frænda St 10, f. foður St 5. — 3) falden, svigten,

f. brautar liös (— brautar gengis), følgets svigten (mangel på hjælpeævne), pdr 19.

—  4) måske s. s. háttafall, fejl i metrisk henseende (egl. versemålets svigten), foll eru fjórtán SnH 2, 7. Jfr á-, ál-, bak-, blóð-, djúp-, foöur-, grunn-, her-, mann-, niðr-, val-, vatn-, vats-.

falía, (fell, fallinn), 1) falde (om en bevægelse, ström, styrten, fra oven nedad), ef (skjgldr) fellr í frá Gri 38, váðir f. of kné pry 16, brynjur f. of herðar Sigv 13, 5, doggvar f. Vsp 19, eitrdropar f. Vsp 38; om elve, forsar f. Vsp 59, ó fellr (strømmer) austan Vsp 36; Gri 28, og mulig Anon (X) Il B 7 (hvor sammenhængen er uklar), jfr fell flóð fieina Hak 7; om tårer, tgr f. á brjóst Hhund II 45, jfr LU 32 — om bølger der 'falder, styrter' forover, fellr brattr breki Re g 17, hrannir fellu Rst 14, fallandi bára Hávm 86, boði fellr á e-n Anon (X) III C 2, f. stort ESk 13, 13, hronn fell i kné mgnnum EGils 3, 18, jfr Gauts gjalfr fellr á góma, Odins hav strammer, Rv 11, om blodet, fell blóö pmáhl 2, sveiti fell á valkost Mark 1, 19.

—  2) om havets bevægelse (ved ebbe eller flod), hrannir f. lit Bjhit 2, 14. — 3) om mænd, f. at hofði í brunn olskála, styrte på hovedet, Rdr 4, f. á kné LU 51, — om træer, Fj 20, teinar fallnir Gudr II 40, — om brændende huse, forn timbr fellu Akv 42, — f. aptr, styrte baglæns, Sigsk 23, medens f. aptr Hávm 139 betyder: 'falde igen ned (fra træet)', om Odin i Yggdrasil.

—   4) falde, om den dræbte euer døde, Friggjar angan fellr Vsp 53, absolut Hávm 158, HHj 39, Hamd 31, Sturl 4, 27 o. s. v.; f. und ara greipar Yt 19, i. við hverju orði GSúrs 7, f. fyr fetils svelli Hfl 8, f. framm fyr e-m HolmgB 10, fallinn (Baldr) Húsdr 10, f. i val Hårb 24, Gudr l 6; dø Haustl 18, Yt 11, (i bølgerne) Korm Lv 59, — f. i strå, blive tilintetgjort, om drab, hvorfor der ingen bøder betales, Hav 10, om hæder porm 2, 5. — 5) / nær slægt med denne betydning er medium fallask, hglf auðvón fellumk, faldt ned, blev til intet, Gráf 11, sogur f-ask sitjanda, bliver til intet, pry 10, saðr felskat sviðri, svigtede ikke for den kloge, Am 6, jfr(?) fallin at frændum, ødelagt med hensyn til frænder, hvis frænder for en stor del (eller helt) er døde, Hamd 5. — 6) om forskellige forhold, hvor en bevægelse er tydelig, f. í faðm konu Vagn, f. framm við árar Frp I 20, glygg fell of tyggja, stormen rasede om fyrsten, pjóöA 3, 8, f. upp, om tærninge-kast, áss ok dauss fell upp GGalt 3; ~ om tænkt bevægelse, mér fellr hugr til hringa Vgls 3, sår fell á il hvára Sigv 3, 3, fellr á hendr mér elli Eyv Lv 10; f. i sjúkleik GdfS 40; skinn fellr at enni, huden falder ind imod panden, rynkes, LU 58; i. saman, om spådommes kongruens med begivenhederne, Merl II 101. — F. und, komme i ens magt, om landet, Eg Ad. I Vafpr 49 findes f. yfir: þríar þjóðir f. þorp yfir meyja Mogprasis, hvor f. yfir