él

117

eva

undirstóla Mfl (XII) 2. Jfr barö-, brand-, gunn-, harð-, hjaldr-, hjor-, hlíf-, korn-, nadd-, sverð-.

élbjóðr, m, 'som tilbyder byge, storm', hrotta é., som tilbyder sværdstorm (kamp), kriger, Isldr 22.

élboði, m, 'som tilbyder storm', Qondlar é., som tilbyder Qónduls storm (kamp), kriger, Od 11.

élborr, m, 'byge-træ', é-var ståls = ståls éls bQrvar, stål-stormens træer, krigere, porm 2, 6.

éldraugr, m, 'byge-træ', Ála galtar é. = Ála él-galtar ₌ hildi-galtar (hjælmens) draugr, kriger, Eyv Lv 5; atgeira é., spydbygens træ, d. s., Qrett 2. 10, Ala é., sø-kongebygens træ, d. s., Svarf 13.

élfestir, m, 'som går en byge, storm, fast, bringer storm i stand', Ala serkjar e., som bevirker brvnjens storm, kamp, kriger, Hskv 2, 13.'

éi-Freyr, m, 'storm-Frey', é. Ullar kjóla, skjoldstormens, kampens, Frey, kriger, Rst 6.

élgrund, /, 'bygens land', himmel, þjóð-konungr é-ar, gud, Ingj 2, 5.

élherSandi, m, som gör en stormbyge stærk, Ala é., som gor Åles (søkongens) storm (kamp) kraftig, kriger, Styrr, Ullar é., d. s., Gyd 6.

élherðir, m, s. s. foregående, v. 1. for oddherðir, s. d.

élhvefjandi, m, som ægger til storm, Hildar é., som ægger til Hilds storm (kamp), kriger, Edáð 3.

élhvgtuðr, m, som fremskynder storm, Gondlar é., som fremskynder Gönduls storm (kamp), kriger, Eg Lv 28.

élhgll, /, 'storm-hal', himmel, konungr é-ar, gud, Has 2.

Élivágar, m. pi, egl. 'storm- eller snestorm-piskede bølger', hav, ifl. Snorre mægtige elve, der strömmede fra nord, men rigtigere er det at betragte navnet som navn på det mægtige, kolde nord-(is)hav (det første led er stammen i él-), ór É-um stukku eitrdropar (hvoraf jætten Ymer opstod) Vafpr 31, býr fyr austan É-a Hymir Hym 5, i É-a Bergb 7.

Éljúðnir, m, Hels sal (egl. 'den af byger fugtigklamme'; af él- og úðnir, af úði, fin støvregn), É. vann solginn Baldr Mhkv 9.

élkaldr, adj, snestorm-kold, isnende kold, é. straumr (en elvs) Yt 31.

élfeer, n, 'stormkar', luften, é-s botn, luftens bund, jorden, Mark 1, 3.

élmarr, m, 'storm-hest', skib, Am 2, 10.

élmeiðr, m, 'storm-trœ', é. fetilþélar, sværdgehængets fils, (sværdets), storms, (kampens), træ, kriger, mand, Gyd 5.

élmóðr, adj, 'storm-modig', gunnbliks é., modig til kamp-glansens, sværdets, storm, kamp, Hókr 1.

élníjrungar, m. pi, kun i kenningen hlifar gims, skjold-ildens, sværdets, él-, (kamp) ngrungar, krigere (jfr ngrungar), Anon (XIII) B 17.

élrann, n, 'byge-hus', himmel, é-s konungr, gud, Pet 18.

élreifr, adj, storm-munter, om bølgerne, Sveinn 1.

élreki, m, 'byge-driver', vinden, pul IV oo 1, é. blæss vefi, vinden udspiler sejlene, ESk 13, 7, bróðir é-a, ilden, pul IV pp 1; é. grímðar, grumheds storm, Heilv 5.

élrunnr, m, 'storm-træ', almdrósar eisu, sværdets, él, (storm), kamp, dennes runnr, træ, kriger, Sindr 2.

élserkr, m, 'byge-særk', (himlen sammenlignet med en udbredt særk, klædningsstykke), himmel, gramr é-jar, gud, Has 18. Jfr Meissner s. 103.

élsetr, n, 'byge-sæde', himmel, é-rs konungr, gud, Has 20.

élskrin, n, 'byge-skrin', -kar, himmel, harri é-s, gud, Likn 31.

élsnúinn, adj, 'byge-hvirvlet', é-in alm-sorg, vinden sat i stærk bevægelse, ESk 12, 16.

élsnœrðr, adj, 'byge-, storm-omviklet,-stormbundet', é. jaðarr, om Norges kyst, Ht 79.

élsól, /, 'byge-, storm-sol', uvist, hvad der menes, hvis ordet er uforvansket; kun i forbindelsen é-ar bgl, der skal være omskrivning for en 'trold', jætte, solar bol kunde være jætte-ulven, der forfølger solen og sluger den i ragnarok, men él passer ikke til sól; om det skal henføres til bol, élbol 'stormulykke', (₌ stærk ulykke?) er uvist og ikke ret naturligt; ét hds. har el ek solar bol, jeg føder solens ulykke (jætte), er selv jætte, det giver mening, men strider imod alle de andre linjers form i verset, Anon (X) II B 6.

élstærir, m, 'storm-forstærker', Yggs é., som forøger Odins storm (kamp), kriger, Arm 1.

élsveigir, m, kun i kenningen é. skjald-linns, der vist bör opfattes som skjald-él-linns sveigir, som 'svejer', svinger, skjoldbygens, kampens, orm (spydet), kriger, Sturl 8, 3.

élsvellandi, m, 'som lader bygen svulme, blive stærk', Yggjar é., kriger, Jorns 43.

élviðnir, m, navn på björnen (v. 1. elg-); den sidste del af navnet synes afledet af viðr, skov, pul IV cc 1.

élviðr, m, 'storm-træ', Hogna é., Högnes storms, kampens, træ, kriger, pKolb Lv 7, Ála é., d. s., ólBrynj.

élvindr, m, bygevind, stærk vind, ESk 12, 9.

élþollr, m, 'storm-træ', Jalfaös é., Odins storms, kampens, træ, kriger, porm 2, 23.

Éva, /, Eva, LU 13. 16 o. s. v.