eyr

116

él

VQl 3, leigja skip 3 aurum, for 3 øre, Korm Lv 22, krefja enskis e-is Herv VII 7, gefa aura Korm Lv 47. — 7) i alm. penge, besiddelse, rigdom, således især i plur., i sing. kun færi e., mindre guld (kostbarheder), Sigsk 52, ef e-i átt Hsv 22; i plur. PI 13, gefr sumum aura Hyndl 3, óra aura Vgl 13, telja e-m aura, udrede gods, Sigsk 36, vilja aura e-s, ønske at gifte sig med én (aurar her vel = mundr), Sigsk 38, gefa til aura, bortgifte en for pengenes skyld, Gunnl Lv 8. 10, leggja aura, samle gods, Skall 2, fætta aura SnE II 226, illr af aurum, karrig med sit gods, Jorns 36, gefa griö ok aura Jorns 44, ljósir aurar Sól 34. I kenninger for kvinder: Eir aura GSúrs 13. 19, Hfr Lv 17, eik aura Anon (X) III D. Jfr landaurar.

eyrendi se ørendi.

eyrnalauss, ad], uden øren, om en hund, Harkv 23.

eyrr, /, ør, sandet og af småsten opfyldt strækning, der går ud i vandet (ved kysten, ved eller i elve), og som også kan være omflydt af vand (komme til syne ved ebbetid), slétt e. pjsk Lv 5, út við e-i Sigv 2, 7, fyr e-i Edåd 5, út fyr e-i Krm 21, á e-i VQl 10, Obarr 2, Hfr Lv 23, e-ar grunn pKolb 3, 10, e-ar tangi Hav 3; særlig om holme, hvor tvekampe udfægtedes, á e-i ₌ á holmi Korm Lv 47. 64; jfr alvangs e., om holmen i Øksarå på den isl. tingslette, Gunnl Lv 11; stefna

é er betegnelsen for den lange e-lyd, men findes meget sjælden, som det følgende viser.

éarn se járn.

él, n, 1) byge, især sne- eller haglbyge, pul IV oo 1, liggja út við é-um, ligge ud imod, udsat for, uvejrsbyger, Rv 4, élin þykkja ljót Mhkv 19, é. festisk pjsk 3, haf sollit é-i, søen opsvulmet af uvejr, pfagr 8, é-a meitill, uvejrsbygen, set som en mejsel (der udhuler søen, danner bølgedale), Eg Lv 23; é-a rann, luft, himmel, Has 26, é-a vangr, d. s., Has 32, éls fold, d. s., PI 26, é-s erkistóll, d. s., Stúfr 8, é-a ból, d. s., EGils 1,11. — 2) byge, storm, o: kamp-angreb, ótt vas é. pats sóttak Eg Lv 11. — 3) men hyppigst findes é. brugt som led i kenning for kamp, efter Odin: é. Yggs, Yggjar, Ótt 2, 7, Giz sv. 1, Hl

til e-ar HHj 33; i kenning for arm, geirs e. Korm Lv 15. Jfr Lindis-.

eyrskár, adj, skridende over øren, landet, om en hests (hurtige, kraftige) benbevægelser, jór e. Akv 32. Jfr Psilander Stud A. K- 531 f. (tolkningen unødvendig).

Eysteinn, m, Ynglingekonge, Yt 23. 31. — Islænder Korm Lv 33. 57, — kong Ey-stein Haraldsson ESk 4, 1. 6. 8. 71; — sagnkonge Krm 7.

eystri, adj, østligere, salt et e-a, Østersøen, Am 2, 4; et e-a, i østen, pjsk 3 (v. L), Merl II 5.

eysund, n, sund mellem øer, Halli 2.

Eysýsla, /, Øsel (egl. 'syssel som består af en ø', modsat Aðalsýsla, jfr sýslur om bægge) Sigv 1, 2, Ótt 2, 6.

eyverskr, adj, hørende til øerne, o: Syderøerne, e. herr Hfr 2, 9; e-ir ormar, oversættelse af insulani dracones, Merl II 50.

Eyvindr, m, Eyvind skreyja, Eg Lv 8, Eyv Lv 3.

eyvit, /, ingen ting, intet (af ey neg. og vit, svækket af vétt[r]), e. týr, det hjælper intet, Mhkv 12, e. stoðar, d. s., Mhkv 29, gera e. Merl I 57, e-ar firna skal, for intet skal man dadle, Håvm 94, e-u leyna, intet skjule, Håvm 28.

Eyþjófr, m, sagnperson, Frp II 3. — Eyþjófs-bani, Ögmund, Qrv VII 16.

eyþvari, m, oksenavn, pul IV ö 1.

36 a, Hfr Lv 14, Jorns 29, Svolnis é. Rst 16, é. próttar Rst 2, — efter søkonge: Ála é. Vell 9, porm 2, 19, Ekkils é., porm 2, 14, — efter valkyrjer: é. Gondlar Merl II 64, é. Hristar EGils 1, 34, Hlakkar é. Hfr Lv 14, jfr Gondlar peys é. Rst 11,¹— efter våben (sværd, spyd): é. eggja pGisl 4, é. stála Hfr 3, 22, Jorns 27, Anon (XIII) B 2, é. ståls Am 6, 4, é. hrings pjóðA 3, 28, é. sverðs Isldr 12, é. ógnar ljóma Merl I 34, é. Gungnis Gyd, fin, é. grafninga pélar Arn 2, 1, é. Yggjar båls Isldr 13, é. Yggjar bála Skáldh 4, é. odda Krm 22, é. vigra Ód 21, — efter skjold: é. skjaldar Sigv 3, 29, Epver 1, é. rítar Líkn 39, é. Ullar skips pjóðA 3,31, é. lindar snarvinda skýs Ht 32, ~ efter brynje: é. brynju Ht 62, — for blod, benja é. GSúrs 27, — for tårer, gråd, é. kinna GSúrs 4, é. brúna