eta

114

Eyfu

— om andre forhold, fortære, eldr etr byggðir HHj 10, aurr etr iljar, gnaver fodsållerne, Grott 16; sorg etr hjarta, sorgen fortærer hjærtet, Hávm 121, mein eta e-n, men ødelægger én, Håvm 151.

1.  etja, /, 1) stridbarhed, kappelyst, e-u lund, stridbart sind, Vell 7. — 2) blandt navne for kamp, pul IV k 2.

2.  etja, (atta, att), ophidse, især to mod hinanden, med dativ, e. jgfrum, ophidse konger til strid, Hárb 24, e. jofrum saman,

d.  s., Mhkv 22, e. saman liði Hl 23 a, þótt etti Rdr 9, e. meinþjóf markar (ilden) & sinn fgður Yt 4, e. afli við e-n, prøve, opbyde sine kræfter mod en, Fåfn 28, e. við e-n, d. s., Hålfs VIII 6, e. prettum við e-n, anvende rænker imod en, Qunnl Lv 3, e. framm járnhrgmmum, anvende jærnhænder til kamp, Hjalmp 3, 9; e. hrefnis stóði á log, sætte skibene kraftig ud på søen (e. her valgt m. h. t. ken-ningen: 'hrefnis hest e'), e. flaustum i salt með grum, ro skibene kraftig frem, Ótt 2, 4, og absolut e. á sæ pór.

Eufemía, /, helgeninde, Mey 46. Eufrátes, m, floden E., pul IV v 3. Eustakíús, m, Placitus dåbsnavn, PI 6.

1.   ey, /, ø, Hfr Lv 24, dat, eyju, Kveld, Hák 6, Hárb 16, Vpl 29, víða of eyjar, Jorns 9, eyjar, om Orknøerne, TorfE 5, Rst 11, eyjar vestan Ótt 2, 19, — om land i alm. Hhund l 13, — i kvinde-kenninger, e. orms lgggvar (for dgggvar hds) Hrafn 1, e. aurborðs varrbliks Olhelg 7. Jfr dun-, hauk-, Inndyris-, Lindis-, vin-, Vifils-.

2.  ey, adv, 1) altid (ved hver given lejlighed), Rdr 9, e. vesa í einum stað Hávm 35,

e.  getr kvikr kú Hávm 70, vesa e. fyrstr, Hhund I 53, e. óðr Gldr 1; undertiden som v. 1. til æ TorfE 3; hljóta e. Likn 29; Has 15. 38. — 2) uafladelig, e. lifa Håvm 16, e. preyjandi Hyndl 47, e. lýsir mgn Vafpr 12, e. bað halda Hhund I 4; e. mun uppi pstf 1, 5, stendr e. pSíð 1; om noget forbigangent, der har sin aldrig ophørende virkning, illa réðk e. porm 2, 2.

3.  ey, nægt. part., ikke, e. manni veit Vafpr 55. Fj 40 er på dette punkt ganske upålideligt, da ey her sikkert er s. s. ei, yngre form for eigi, og her rimeligvis, som så ofte, indsat i steden for ældre -at.

eybarmr, m, ø-kant, en øs kystlængde, Herv III 8. Jfr eykarmr.

eybaugr, m, 'ø-ring, -bælte', hav, e-s ond. urr, søens ski, porm 2, 15, e-s vigg, søens hest, skib, Eskál Lv 3, e-s ping, sø-redskaber, anker, Anon (XI) Lv 6.

eybúi, m, øbo, Ótt 4, 2, om orknøboerne?

eyða, (-dda, -ddr), gore øde, tom, ødelægge, (af auðr), e. land, hærge landet, Edáð 6, e. Peitu Ótt 2, 12, e. setr jofra PJóðA 1,19, e. grund langviðrum Mhkv 24, land e-isk Hák 21, eydd Eysýsla Sigv 1, 2, eydd borg Hskv 2, 5, eydd Sikiley Valg 1, e. eyjar Sturl 5, 13, e. vagna borg ESk 6, 56, her kan borg også være dativ; når

det Guðr I 21 hedder landi (e-ið), er dette sikkert fejl for land; fésjóðar e-sk, pengepungene tommes, Nj 22, nafn e-isk, går tabt, Merl II 71, friðr e-isk Drv (XI) 9, eyddr, (Ormen lange) ryddet, Ód 21, jfr Rst 23, létk e., (sammenhængen ikke helt sikker), Eg Lv 33; e. andar mein Has 41, andar sgr e-sk Oml kan l, 4; — med dativ, tilintetgøre, e. fjgrvi pfisk 2, e. Skotum Hfr 2, 8, e. hringum Mark 1, 7, e. lgstum Has 24, e. vgrgum Mark 1, 8; e-isk hitt, det sker aldrig, Mark 1, 14. Part. e-andi i kenninger for mænd: e. elda-flóös (guldets) Gunnl Lv 1, e-endr fjarðar dags (d. s.) GSúrs 11, e-endr Svglnis beðja reyðar barðs (d. s.) EGils 3, 20, e-endr arnar hungrs, krigere, pskakk 1, e-endr geima vals (skibets) Arn 2, 19; eyðgndum er urigt. f. Eydgnum Hál 13.

eyðiligr, ad], som øde, 'ringe, uanselig, e-g fgr, uanselig, lidet pragtfuld rejse, ploft 2, 5.

eyðimgrk, /, ødemark, ørken, Mey 12. 16.

eyðing, /, tilintetgørelse, e. lasta, synders nedbrydelse, LU 89.

eyðir, m, udrydder, tilintetgðrer, e. Ey-dana (v. 1. ægir), Hakon d. gode, Hak 3, e. Dana, om Hakon jarl, Tindr 1, 6, e. Se-lund-byggva, Harald hårdråde, pjóðA 3, 23; e. þjóðar Háv 7, e. óþjóðar pblgnd 1, 2, e. svikfolks Mark 1, 5; e. jarðar, orm, Gdji 62; e. ætna (s. d.), grådig mand, Bjhit 2, 16, e. ilsku, slethedens udrydder, from mand, Gdf! 11. 35, Pét 16, e. villu, vantroens udrydder, Gd 11, e. banna, om en biskop, Gd/} 32, e. tála ligel., EGils

I,  27, — e. góðverka, slet person, Hard

II.   I kenninger for mænd, efter guld: e. armglóðar GDropl 2, e. unnglóða pGisl 12, e. álfúrs (rett.) HSn 2, 1, e. gldu eisu Nj 10, e. eyjarbands elda EGils 2, 2, e. branda skæs (skibets) lands (søens) lýsi-bliks Gyd 5, e. dalreyðar ítrbóla Sturl 5, 7, e. orma leiðar Nj 11, e. glungrundar eitrs Nj 9, e. orma setra Grettis 50, e. ormsætrs (hds or-) Ám Arn 4, e. hella mildings (jættens) måls Sigv 12, 2, — efter våben: e. boðvar skíða (sværdenes) SturlB 2, e. hjaldrbliks (d. s.) pham 2, 2, e. baugvallar (skjoldets) Ht 83, e. alms (buens) Hard 17, — efter andet: e. heiö-ingja sútar (ulvens sults), kriger, pjóðA 3, 6, e. ulfa gráðar (d. s.) Arn 2, 7. — ógnar e. ESk 6, 54 (v. 1.) beror på forvanskning.

eyðirunnr, m, 'tilintetgørende træ', e. Ima hljóðs (jættetalens, guldets), — eyðir golls, mand, Gd 22.

ey-Danir, m. pi, Ø-Daner, Hál 13, hilmir E-a, Erik egode, Mark 1, 24; ægir E-a, Hakon d. gode, Hak 3, meiðir E-a, Harald hårdråde, Arn 6, 8.

eydgggvar Hrafn 1 fejl for ey lgggvar.

Eyfirðingar, m. pi, beboerne af Øf jorden (nord-Isl.), GGalt 5, SnSt 4, 3; i sing. SigSt 1.

Eyfura, /, moder til Anganty og hans brødre, Herv III 3, Qrv III 1, Hyndl 24.