elg

108

els

elgjar St 15 i alþjóö e-ar galga er uforståeligt, og de tidligere fremførte tolk-ningsforsøg er umulige; det hele må betegne hele landets (Islands) befolkning. Jfr varr-.

elgrennir, m, som lader elgsdyr løbe, unnar e., som lader bølgens elgsdyr, skibet, løbe, mand, Kolb 2, 7, Korm Lv 45 (her rettelse for áttgrennir).

elgreynir, m, 'elgsdyrs-prøver', Hundings e., som prøver Hundings (søkongens) elgsdyr, skibet, søfarer, mand, Isldr 3.

elgver, n, elgsdyrets sø, jorden (jfr SnE

1  320), endir e-s, kysten, pjóöA 3, 34. elgviðnir, v. 1. til élviðnir, s. d. elg-Próttr, m, 'elgsdyrs-Odin', unnar e.,

bølge-elgsdyrets, skibets, Odin, mand, PI 7.

Elias, m, profeten E., Pét 20.

elja, /, medbejlerske, medhustru (jfr þær konur heita e-ur, er einn fen. og den samme] mann eigu SnE I 538), pul III

2  b; e. Rindar, Jorden (både Jord og Rind var Odins hustruer), pjódA 3, 3.

Eljarnir, Mhkv 7, antages at være identisk med Eleazar (Mach 1 6).

eljun, eljan, /, omtrent ₌ þróttr, þrekr, især den kraft hos mennesket, der viser sig i udholdenhed, pul IV zz, afl ok e., Rp 44, Hsv 116, Herv III 22, sterk e. Gå 7.

eljunfimr, adj, dygtig, flink ved udholdenhed, Am 6, 17, Rst 33.

eljunfróðr, adj, kyndig til at udholde, Gldr 8 (v. 1. e-prúðr).

eljunfrækn, adj, tapper ved sin udholdenhed, Sigsk 1, Rv 17.

eljungjarn (skr. eljan-), adj, begærlig efter at vise kraft og udholdenhed, GdR 18.

eljunhress (skr. eljan-), adj, rask, dygtig, til at vise udholdenhed, e. konungr ESk 6, 11.

eljunkuðr, adj, berömt for sin udholdende kraft, om gud, Leið 36.

eljunlatr, adj, doven til at vise kraft, dådløs, Bjhit 2, 21.

eljunprúðr, adj, modig ved sin kraft (v. 1. til eljunfróðr), Gldr 8.

eljunrikr, adj, mægtig ved sin kraft (adskilt ved tinesis), Od 11.

eljunsterkr, adj, stærk ved sin udholdenhed, om gud, Has 9.

eljunsirond, /, udholdenhedens strand (hjem), bryst, renna e-ir oddum Ht 63.

eljunþrár, adj, trodsig, kraftig, ved udholdenhed, ESk 2, 1.

eljunpungr, adj, tung, vægtig, som virker kraftig ved sin udholdenhed, Mark 1, 27.

1.  ella, adv, ellers, i modsat fald (— ell-igar), Am 39, Mhkv 11, Arn 2, 16, Korm Lv 1, Rst 22, Has 41, Gdfi 37; eöa e. Am 14.

2.  Ella, m, kong E. i Northhumberland, Ragnar lodbrogs banemand og selv dræbt af dennes sonner ved blodörnsristning, Hl 7 a, Sigv 10, 1 (her omtales Ellas grufulde død), Rrm 24. 27; E-u kind, Angler, Sigv 1, 7, E-u niðr, Anglernes konge, om

Adelsten, EgAð 1, E-u konr, om Magnus

d.  gode (Ella her konge i alm.), pjóðA 1, 6; E-u ættleifð, England, Hallv 3; — steins E., jætte, old steins E-u, jætterne, pdr 20; — geitungr E-u, Ellas gedehams, ravnen (her er EUa betragtet som en sø-konge og geitungr som en fugl), lifgjafi E-u geitunga, kriger ESk 3, 5; — aldrtjón E-u, Ellas død o: (blod)örn, ₌ om i gåden, Gát 1.

1.   elli HolmgB 9 fejl for elliz (o: eldisk).

2.  elli, /, alderdom, Hávm 16, Eyv Lv 10, i e-i Háv 2, við e-i HolmgB 14, til e-i Ht 3, bíöa e-i, blive gammel, GSúrs 17, Mark 1, 31, lyfja e-i, helbrede (ens) alderdom, o: sorge for at vedk. ikke bliver gammel, slå en ihjæl som ung, Am 78, e-i firðr, fjærnt fra alderdommen, ung, Rv 4, veldr e-i mér HolmgB 12.

ellibjúgr, adj, bojet af alderdom, Hsv 121.

elliði, m, et slags skib, pul IV z 4; i e-a stafni Korm Lv 57; som egennavn om Fridtjofs skib, Frp I 2 o. s. v. Jfr Falk, Seew 88. Jfr hlátr-.

ellifu, talo., elleve, Vém, Sigv 12, 2, Eg Lv 40, Sindr 2, Am 3, 1, Ski 19. 20, Hyndl 29, Am 54.

elligar, adv, (egl. komparativ), ellers, i modsat fald (= ella), Hsv 32, Hard 18, eða e. Ragn V 5.

ellilyf, n. pi, midler mod alderdommen,

e.   ása, hvad der helbreder aserne for alderdommen, Iduns æbler, Haustl 9.

ellipti, talo., den ellevte, Sigv 1, 11, Hávm 156, Gri 16, Vafpr 40, Sigrdr 37.

ellri se gamall.

ellveldr se eldvellr.

elri, n, elletræ (egl. kollektivt), pul IV kk 2, eldr e. skœðr Jóms 19, garmr e-s, ilden, Sturl 3, 11, leysa e-s garm Sturl 4, 8, grand e-s Mark 1, 22, Gdfi 54; e-s sveiti, røg, Nj (XII) 6; disse genitiver kunde også henføres til elrir.

elrir, m, elletræ, pul IV kk 2 som v. L til elri, e. fljóts glóða, guldets elletræ, mand, Od 26; jfr Qrnfljótr.

/. elska, /, kærlighed, elskov, e. á e-u Hsv 108, e-u kuðr, bekendt for sin kærlighed, om gud, Has 16, Likn 5; e-u fœðir_r som nærer kærlighed, Kristus, Likn 23.

2. elska, (aða, -aör), elske, Arn 2, 19,. ESk 6, 71, pflekk; e. at hundi, være om for sin hund, Harkv 23; e-andi, som for-tjæner at elskes, LU 90.

eiskari, m, elsker, Gå 76.

elskuband, n, kærligheds bånd, Vitn 7.

elskufullr, adj, fuld af kærlighed, Gdfi 8.

elskugi (også skr. -ogi), m, egl. ''kærligheds sind' (elska, hugi), elskov, þekkr e., behagelig kærlighed, Heilv 8, bjartr e. Heilv 14; elskende person, e. guðs ok manna, som elsker gud og mennesker, Gd 76, Mey 10; Vitn 11.

elskuligr, adj, elskelig, som bor elskes,, om jomfru Maria, Mey 6.