ek

106

eld

m(e)R -mm -m), erum Bragi 1, 14 (som v. 1. til erumk), og fl. st., vQrum (— vas mér) ploft 2, 3. Om de øvrige former er kun at bemærke, at vir findes én gang

—  måske som svecisme — hos Sigv 13, 18, samt at oss findes altid således (med o), hvor det kan kontrolleres (jfr Skjspr 74).

ekin se eikinn.

ekja HolmgB 5 er uden tvivl forvansket, vistnok for æva (eua /. eks. læst som ecia).

ekki, m, sorg, bedrøvelse (nu til dags på Island altid om overgangen fra en stærk gråd til den sædvanlige tilstand), til e-a GSúrs 26, við e-a Svarfd 10, vekja e-a Skúli 1, 1, få e-a (gen.) Grip 20, einn e. Fj 24, e. þróask Sigv 13, 24, óþokki blandinn e-a GSvert 10, hgfugligr e. St. 2, brjóst þrungit e-a Hhund II 45; — tidende om sorg (sörgelig begivenhed), heyra e-a Am 46. — brynju e., brynjens sorg, sværd, Isldr 24 (hds. har bruma, metrisk umuligt).

Ekkill, m, søkonge(navn), pul III 1, IV a 2, — i kenninger for skib: E-s ýtiblakkr Rst 16, E-s eykr (eykríðr) Eg Lv 36, E-s hestar Sigv 3, 10, — for sø: E-s braut Hást 3, E-s vollr Nj 23, — for kamp: E-s él porm 2, °14.

ekkja, /, 'enke', d.v.s. enlig, ugift, kvinde, hvad enten hun har været gift eller ej, kvinde i alm. 1) enke, leyfð e. Am 93, e-u nafn Am 100; pul III 2 b, IV i, Merl II 92, jfr Eg Lv 46, hvor e-jur er ₌ hælar (jfr hæll), phornkl Lv, pmåhl 15, ung mær né e. Hharð 6, ung mær ok e. Hrafn 3, — ung e. Krm 14. 20. — 2) kvinde(r) i alm., Liðsm. 5, pBrún 2, Sigv 3, 5. 12, pjóðA 4, 19, jfr Heið 21 (om bølgerne); e-jur Lundar Hårekr 2, visk-dælsk e. Bkrepp 1; e-ju munr, kvindens ønske, lyst, Hharð 1. — I kenninger: Svolnis e., Odins enke, jorden, Haustl 15,

—  hrekkmimis e. jættens hustru, pdr 9. Ekkjall, m, elven Oikel i Skotland, Arn

5, 9.

ekl, adj, mangelfuld, óblíð ógn vasa e., det var en hård kamp, Anon (XII) B 26; ordet synes ikke at kunne opfattes anderledes, men sammenhængen kan være mangelfuld (der findes kun 2 linjer af verset).

ekla, /, mangel, af e-u Hálfss VII 2, eigi e-u, uden mangel, ikke sparsomt, i fuldt mål, Arn 3, 17. — Som elvenavn pul IV v 1. Jfr suml-.

eklaust (o: ekl-laust), adv, uden mangel, rigelig, gjalda þakkir e. PI 57.

Ekreyjar, /. pi, Økerø (ved Gotland), Sturl 6, 8.

elði, n, 1) underhold, føde, næring (af al i al-a), gnógt e., rigelig føde, ESk 10, 1, gnótt e-s, rigdom på føde, ESk 6, 28.

—   2) foster, barn, e. sin, sine barn, Mgr 25.

elda, (-a, -t), 1) tænde ild, bål, gramr e-i svá, kongen brændte (ved hærgninger)

således, Grani 3. — 2) bruge som brændsel, e. jgklum Bergb 10.

eldask, (4sk, elzk), blive gammel, ek e-umk, Skuli 1, 2, e. at lgndum, blive gammel som landets styrer, pSjár 2, 3, (ved rettelse) HolmgB 9; þrg muna e., min længsel vil aldrig blive gammel, min elskov vil være evig, Korm Lv 2.

eldbeiðir, m, v. 1. til elds beiðir, Nj 22.

eldbekkr, m, kun i kenningen: Áta e-s Eir — Eir Áta bekks elds, bækkens ilds (guldets) Eir, kvinde, Korm Lv 5.

eldboði, m, i kenningen: Åta stéttar e., Áta stétt, havet, dets eldr, guld, og dettes 'bebuder, tilbyder', mand, EGils 1, 13.

eldbroti, m, Hid-bryder', lagar e., søens ilds (guldets) bryder, mand, ESk 6, 53, e. unnar, d. s., pormól 1, 2; e. Yggjar, som bryder Odins ild (sværd), kriger, Jorns 37.

eldfaldinn, adj, ildtoppet, e-n alda, bølge, hvis top lyser af morild, Korm Lv 39.

eld-Qefn, /, 'ild-Gevn (gudinde)', kvinde Mgóð 2.

eld-Gerðr v. 1. for Ql-Gerðr, se. d.

eldgrennir, m, 'som forminsker ild', e. unnar, bølgeildens, guldets, uddeler, mand, iøvrigt v. 1. til elgrennir (s. d.), Kolb 2, 7.

eldgrund, /, 'Udland', Endils eldgrundar (rett. f. él-) tróða, kvinde (f. Endils grund-ar elds), Hfr Lv 3.

eld-Gunnr, /, Hld-Gunnr (valkyrje)', kun i kenningen: e-ar óðrunnar ₌ Gunnar elds óðrunnar, sværdets rasende træer, krigere, Nj (XII) 6.

eldhríð, /, 'sværd-storm', kamp, Arn 5, 20, (af eldr — sværd); iøvrigt har G. Vigfússon rettet eld til odd-, vistnok rigtigt.

Eldhrimnir, m, kogekedlen i Valhal, egl. 'den af ilden sodede', Gri 18.

eldlnis, n, ildhus, køkken, Korm Lv 2.

eldi, n, brænde (af eldr), jætternes navn på skoven, Alv 28.

elding, /, lyn, lynglimt, ljósta með e. SnE II 196, sem e. færi Sturl 3, 15, e-ar heims, luftens lyn, Sturl 5, 4; — blóðs e., sværd, Sturl 4, 20; e. ifla foldar, armens lyn, guld, Sturl 4, 40; e-ar hvápts, mundens lyn, skældsord, pjóðA 4, 14. Jfr får-, sann-.

Eldir, m, Ægirs kok (af elda, lave mad), brugt -i omskrivning for mand: E. vers elda, guldets E., EGils 2, 3; for jætte: E. áar steðja, stenens E., Anon (X) III B 5.

eldiskíða, /, antændt brændestykke, Qrv I 1.

eldmeiðir, m, 'ild-ødelægger', angrs e., som ødelægger, bortgiver, fjordens ild, guldet, mand, Isldr 15.

eld-NJQrun, /, 'ild-N jórun (gudinde)', oldu e., bølgens ilds, guldets, N., kvinde, GSúrs 35, Bbreiðv 4.

eldr, m, 1) ild, bål, Alv 25, pul IV pp 1, ljóss e. Am 9, bjartr e. Arn 2, 12, heitr e. Akv 19. 41, Hamð 24, jfr Håvm 51, blår e. Merl II 16, bera of eld Harkv 23,