ein

104

eis

einstika, /, elvenavn (egl. 'som går [langsomt] ene'), pul IV v 1.

einstigi, n, 'ene-sti', sti hvor kun én ad gangen kan komme frem, e. heinar, sværd, Anon (XII) C 12.

einsíœðr, adj, 'enestående', forladt, Hamð 4.

einsær, adj, den eneste som ses, mest i ntr. e-tt es pat, det er den eneste udvej, Likn 11, Nj 14, hverjum er e-tt, at, enhver kan se, at det alene o. s. v., Has 43; således bör også einset GdfJ 17 opfattes.

einurð se eingrð.

einvald, n, ene-magt, ene-herredömme, prent e., treenighedsmagt, Gd 64.

einvaldi, m, enehersker, som ene råder over, e. féar Fåfn 38.

einvaldr, m, s. s. foregående, e. auðs (i øvrigt rettelse for einfeldr), mand, Hard 1.

einvigi, n, tvekamp, trauðr e-s Bjhii 2, 16, bjóða til e-s Isldr 15, heyja e. HolmgB 2.

eingrð, einurð (yngre form), f, oprigtighed, ærlighed parret med uforfærdethed (af einarðr), e-ar fýstr Pét 23, e-ar lattr, svigefuld, lumsk, pham 2, 2, ferð firð e., mænd, hvis troskab er købt, Sigv 13, 19, með e-urð Mdr 22.

1.  eir, /, fred, ro, skånsel, få e. Arn 6, 11, e. reksk (ved rettelse af eireks) OSúrs 4, veita e., sörge for ens fred, Eg Lv 32, æsta e-ar (guds nåde) Has 4, e. (også om guds nåde) PI 28, vgn e-ar Steinn 1, 1, lokit e-um, freden brudt, porm 1, 14, synja brynju e-ar, nægte brynjen ro, kæmpe drabelig, Kolli 1; stillir e-ar, gud, Oml kan 1, 2; geira e., spydenes skånsel, hvad der beskytter spydet mod rust og sløvhed, hen, her for 'sten' i alm., hentydende til kvindernes steinasørvi, Syn geira e-ar, kvinde (Syn valgt med hensyn til hvad prosaen fortæller), Eg Lv 45; Korm Lv 15 er eirar vist fejl for eyrar se eyrr. — Personificeret er Eir den asynje, som befatter sig med lægekunst (SnE I 114, jfr pul IV h 4 v. L), hyppigt i kvinde-kenninger: E. aura GSúrs 13. 19, Hfr Lv 17, E. unnfúrs Korm Lv 10, E. armdags Gunnl Lv 10, E. Ata eldbekks Korm Lv 5. E. Qrglasis(P), om Sinmara, Fj 28, E. háþyrnis geira, kammens Eir, kvinde, Korm Lv 8; i Gunnl Lv 8 er E. ifg. overleveringen brugt som halvkenning, jfr pul IV yy 3, men hjorpeys skal vist rettes (B. M. Olsen) til hornpeys, øllets Eir, kvinde. Blandt Menglads tærner findes en Eir, Fj 38. Jfr hald-, hring-, vald-, vápn-.

2.   eir, n, kobber, glóanda e., smæltet kobber, Mey 48; i plur., om guld eller kostbart metal (jfr år ₌ eir i árhjalmr, om guldhjælmen), Kraki framði flotna e-um (næppe af eir /, fred) SnE II 226.

eira, (-ða, -t), bringe fred, beskytte, skåne, e. skaldi, bringe skjalden fred og ro, Hfr Lv 26; sér réð lítt e., han skånede sig kun lidt (ved brugen af den stærke

selvforbandelse), Am 33; vita hvé oss of e-i ol, se, hvorledes øllet bekommer os, Eg Lv 3.

eirarlaust, adv, uden ro, skånsel, uden at skåne sig selv, Eg Lv 34.

eirarsamr, adj, fuld af fred, fredelig, rolig, e-t veldi Sturl 3, 2.

eirarvanr, adj, uden fred, skånsel, om vinden, Eg Lv 23.

eirS, /, fred, ro, e. geira Háv 5 (tvivlsom rettelse).

eirek(k)s GSúrs 4 se 1. eir.

Eirekr se Eirikr.

eirfjarðr (ved rettelse), adj, fjærnet fra skånsel, e. hugr, sind, der ikke kender til skånsel, pdr 10.

eirhestr, m, kobberhest, Merl II 34.

Eirikr, Eirekr (denne form sikret ved rim Sindr 7), m, navn på forskellige personer, — sagnkonge, Yt 11, — Erik blodøkse Sindr 7, Hfl 6 o. s. v., Eirm 4. 5. 8, Nkt 11 o. s. v., — Erik sejrsæl pHjalt 1, Bbreiðv 6, Sigv 3, 19, — Erik jarl Håkons-son Hfr 3, 17, Gunnl Lv 5, Rst 22, pGisl 12, Jorns 21, Isldr 15, Nkt 21 o. s. v. -Erik egode Mark 1, 2. 8 o. s. v.

eirjofurr, m, 'kobber-konge', kobberstatue af en konge, Merl II 41.

eirlaust, adv, uden ro, skånsel, voldsomt, Sigv 2, 3. 12, 1, Arn 6, 9, Hav 8, PI 48, Sturl 8, 1.

eirmaðr, m, 'kobber-mand', statue af kobber, Merl 11 34.

eirsamr, adj, fredelig, mild, om Kristus, Likn 49, (og ved rettelse) sst 20.

1.  eisa, /, ild, pul IV pp 2, bål, sem loga bregði upp ór e-u Ölhelg 8, e-ur Sturl 3, 14, Jór 1, e-ur kyndusk Mark 1, 22, e-ur vaxa Atli, e-ur gnæfa viö ský ESk 2, 2, e-ur kyndusk hátt Mark 1, 22, eldr ok e. pjóðA 1, 20, Lil 70. — I ken-ninger, for guld; armleggs e. pfagr 12, e. fens Ht 26, e. lýsheims Ht 22, e. oldu Nj 10, e. más jarðar ESk 6, 50, e. jarðar umgerðis Nj 16, e. Ránar SnE II 228, — for solen: himins e. Gils 1, 16, for sværd: e. Yggs drósar Ht 50, e. eggfárs (kampens) Sturl 4, 19, almdrósar e. Sindr 2. Jfr blóð-, dolg-, róg-, Varg-, vig-.

2.  eisa, (-aða, -at), styrte afsted, fremad, létum skeiðr e. at sundi Sigv 3, 9, vágr RQgnis e-r fyr mér, Odins bølge, digterdrikken, bevæger sig rask ved mig, jeg sætter digtet i rask bevægelse, Vell 5; part. aet. e-andi gekk floti Hhund l 27, e-andi veðr uðr GrHj 1, — ferk e-andi Anon (XIII) B 38.

eiskald, n, hjærte (jfr SnE II 493: hjarta heitir eiskolld, sål, jfr 430), halda beisku e-i of eldi, holde det bitre (o: Fåfnis) hjærte over ilden (om Sigurd), III 1, 2; i plur.: e-Qld vilk óf etin láta Fúfn 27.

eiskra, (-aða, -atl. give en skærende (vredes)lyd (hyl) fra sig, fnyse, ggrvir at e., om Hamde og Sörle, Hamð 11. Nu hedder ordet iskra.

eiskranligr, adj, skrigende (af vrede). — eiskrandi StjO II 9.